Aalborg, d. 1. januar 2020

Hun kom til os, da det gamle årti var ved at rinde endegyldigt ud og snøre de sidste løse ender. På et af årets allersidste dage, brød hun nattemørket med sin spæde gråd og så var hun der bare. Først gik det langsomt. Så gik det hurtigt. Og så var hun der bare. Intet i denne verden kan forberede en på konstrasterne imellem øjeblikket inden hun kommer til verden og da hun pludselig ligger på sin mors bryst. Jeg har oplevet det før, for det er ikke første gang, at jeg bliver far. Dengang kunne jeg ikke begribe det. Og denne gang kunne jeg heller ikke begribe det. Men det skete og jeg så det hele ske med mine egne øjne. Det skete lige foran mig og jeg så det hele ske. Og en dag håber jeg at kunne rumme og forstå øjeblikkets betydning.