Lidt om en mand i en seng

“Der ligger en mand på en seng. Han er vågen, men han står ikke op. Ikke endnu. Han bliver liggende i sengen. Om lidt vil han rejse sig og gennemføre sin ugentlige rutine. Han vender sig i sengen og trækker tiden nogle få minutter mere. Dette sker uden nogen synlig grund. Så rejser han sig. Han sætter sig op. Mærker trægulvets glatte overflade mod sine bare fødder, mens han stadig sidder på sengekanten. Så går han med små, korte skridt igennem gangen. Han lader tæerne krumme om det bløde tæppe. Dernæst de kolde fliser på badeværelsets gulv. Han smider alt tøjet og står nøgen og tisser. Så kigger han sig i spejlet og vurderer sig selv. Ser sig selv i øjnene og her kommer den første fornemmelse af, hvad udfaldet af denne stille rutine vil blive. Han strækker det ene ben ud og med foden trækker han vægten ud fra dens plads under skabet. Dens glatte overflade af glas mærkes velkendt. Et let tryk på vægten med foden får digital-tallene på displayet frem. Det er nu. Det ved han godt.Han træder op og venter nogle få sekunder. Så træder han ned og gentager det igen. Det sker i alt 3 gange. Det er en del af rutinen. Tallene er rigtige. Selvom tallene bare er tal og kun kan rumme den ensidige og forenklede sandhed, som tal formår, er de alligevel rigtige. Det er en god morgen.”

Læs Videre

Lidt om Hechmann Running

“Igennem de sidste mange måneder har tusindvis af marathon-aspiranter og motionsløbere over hele Danmark tilbagelagt hundredevis og, for de flestes vedkommende, tusindsvis af kilometer i jagten på den samme drøm – at krydse målstregen og for altid bære stoltheden over at kunne kalde sig marathon-finisher! Hver kilometer, der er blevet tilbagelagt i regn, sne, blæst og kulde og til sidst i gryende forårsvejr har alt sammen haft det samme formål. At stå skarpest muligt, når starten går. Nogle har, hver søndag, mødtes med en masse andre løbere til fællestræninger rundt omkring i landet. Andre har løbet disse mange kilometer alene. De er blevet løbet på asfalt, grusstier, skovveje og mudrede trailspor igennem byens larm og derud, hvor tankerne fik lov at flyve. Vejene har været mange! Tempoet har været meget forskelligt! Men kampen hos den enkelte vil vi allesammen kunne nikke genkendende til, når vi om en måned ser hinanden i øjnene til starten på Islands Brygge”

Læs Videre

Lidt om en søndag formiddag i Aalborg

“Ansigtsudtrykket hos langdistanceløbere over hel verden ligner hinanden. De ser alle ud til at tænke på noget, mens de løbet. Det kan godt være, de ikke tænker på noget som helst, men det ser ud, som om de tænker intenst på et eller andet.” (“Hvad Jeg Taler Om, Når Jeg Taler Om At Løbe” af Haruki Murakami) Læs Videre

Lidt om ikke være en skid klogere

“Jeg bliver ikke klogere med alderen. Det gør jeg ikke. Ikke en skid klogere med alderen. Jeg har gjort en masse erfaringer og ved at jeg kan overvinde bestemte situationer, men det betyder ikke at jeg er bedre i stand til at håndtere mit liv. Det er hele tiden et match. Hele tiden et match. Hvordan skal man det? Hvordan gør man det? Jeg bebrejder tit mig selv for meget. Jeg brokker mig. Jeg er sur og jeg siger til nogle, der er for optimistiske på mine vegne, at de tager fejl.” (“Ikke En Skid Klogere” af Jørgen Leth)

Læs Videre

Lidt om at trappe op med nåle i benet

“Jeg løber op af grusvejen. Det stiger støt, men sikkert. Tempoet er højt. Måske er det faktisk en smule for højt. Eller også har jeg bare overvurderet bakkens længde? Jeg kigger ned på uret og konstaterer, at jeg løber godt til. Grusvejen drejer til venstre og bakken stiger endnu mere. Der er 200 meter til toppen. Jeg koncentrerer mig om at holde holde farten. Da jeg når toppen stopper jeg uret og giver mig selv lov til at nyde udsigten. Måske manglede jeg bare en undskyldning for at stoppe? Jeg tager et billede ud over Limfjorden. Så kommer jeg i tanke om det. Jeg har lige løbet 2 kilometer uden at tænke over hvert eneste skridt og uden at mærke efter ømhed og smerte i mit skinneben. Jeg har bare løbet. Det er sgu en god fornemmelse. Det kan jeg godt lide. Jeg kan godt lide at løbe!”

Læs Videre

Lidt om at have helte

“Jeg vil gerne fortælle lidt om helte. Det har jeg tænkt over længe. Jeg vil gerne fortælle lidt om mine helte. Man kan måske spørge, hvorfor det er relevant? Om det er nødvendigt? Jeg synes, at det er nødvendigt. Mine helte er nogle jeg bruger. Jeg ser op til dem. Ikke på grund af deres ufejlbarlighed. Heller ikke på trods af deres fejl. Jeg ser bare op til dem. Mine helte skal være modige. Måske fordi jeg selv bekymrer mig meget og føler at jeg ofte kan mangle mod. Mine helte skal være nogle jeg kan stå på skuldrene af. De skal løfte mig op, når jeg har brug for det. Det har jeg tit synes jeg. Uden mine helte løb jeg ikke. Jeg var ihvertfald ikke den løber, som jeg er idag. Det er stadig kun mig, der flytter min fødder. Men det føles meget større end som så. Jeg føler ikke helt, at jeg altid selv har modet og viljen til at flytte fødderne. I de situationer har jeg brug for andre. Jeg har brug for mine helte. Derfor skylder jeg dem også at skrive om dem.” Læs Videre

Lidt om 16 dage uden løb

“Jeg står skiftevis og kigger på mig ur og spejder ned mod svinget nedenfor bakken. Det ene minut tager det andet. Så drejer han rundt og begynder sit løb op ad bakken. Han er alene og han rammer Skovbakkevej før jeg havde forventet det. Jeg finder flasken med vand frem fra sokken, som har holdt vandet lunt samt en energi-vingummi. Jeg råber ham an, så han ikke er i tvivl om, hvor jeg står imellem de mange mennesker, og stikker vand og energi frem imod ham. Da han kommer tæt på, bemærker jeg hans blik. Det er låst fast på vejen foran ham. Han skærer sig igennem tilskuere og fortsætter også forbi mig uden at tage imod de fremstrakte livliner. Det går hurtigt. Så er han væk igen. Jeg pakker igen vandet ind i den uldne sok og gør klar til næste gang han passerer. Imens kan jeg mærke beundringen og fascinationen af hans blik, da han løb forbi. Eller måske mere, alt det jeg syntes at kunne læse i hans blik. Koncentration, dedikation, stålsathed og en utrolig vilje. Den slags har altid fascineret mig. Evnen til at kunne lukke sig selv helt ind i sin egen verden og blive der, trods alverdens kvaler eller smerte. Lige i det øjeblik gav han mig noget, som jeg altid vil kunne tage frem og huske på. Noget jeg kan bruge selv. Noget, der altid vil inspirere mig.” Læs Videre

Lidt om den pause jeg frygtede

“Jeg bliver tit spurgt, hvad jeg tænker på, når jeg løber, men det er for det meste folk, der ikke selv har løbet længere distancer, der spørger , og det sætter virkelig tankerne igang hos mig. Hvad tænker jeg egentlig på, når jeg løber? Hvis jeg skal være helt ærlig, så husker jeg ikke, hvad jeg tænker på når jeg løber. Når det er kold, tænker jeg vel på at det er koldt, og når det er varmt, tænker jeg sikkert, at det er varmt. Når jeg er ked af det, tænker jeg på sørgmodigheden, og når jeg er glad tænker jeg på glæden. Som jeg allerede har nævnt, så sker det af og til, at tilfældige minder dukker op og en sjkælden gang(men virkelig kun meget sjældent) får jeg en idé, jeg kan bruge i en af mine romaner. Men derudover tænker jeg ikke på nogen verdens ting (Hvad Jeg Taler Om Når Jeg Taler Om At Løbe af Haruki Murakami)” Læs Videre

Lidt om et lille, men stort løb

“Det er ikke noget stort løb. Faktisk er det et meget lille løb. Det er ikke tilfældigt. Det er meningen, at det skal være lille. Til Copenhagen Marathon er det meste af den indre by spærret af og man har byen for sig selv. Der er store sponsorer, der fylder depoterne med de nyeste energiprodukter og hundredevis af frivillige, der sikrer at alt forløber fejlfrit. Det gjorde det også igår. Forløb fejlfrit altså. Men i modsætning til København og mange andre store løb var ruten ikke spærret af. En enkelt gang holdt en ældre, venlig dame, i en hvid Skoda Citigo, tilbage for vores lille gruppe af løbere, der løb igennem rundkørslen. I målområdet var gels og energidrik byttet ud med cola og lune frikadeller fra Slagter Ole på torvet i Nørresundby og det hele drives af nogle ildsjæle, der står bag Life of Sport, som arrangerer løbet. Måske kan det lyde som om jeg taler løbet en smule ned. Det er ikke meningen. Tværtimod. Det var, på mange måder, et stort løb og endte med at blive en endnu større oplevelse for mig.” Læs Videre

Lidt om at gøre gamle ting for første gang

“I Hear Music / Jeg hører musik for mit øre og jeg ved jeg er alene / violinerne taler fra telefontrådene og jeg ser at landskabet lytter / en trompet træder ud af træernes skygge
og jeg træder uden at tænke på mit tråd / højere og højere hører jeg musikken / og jeg er fri og ingen vil få mig at se.” Læs Videre