Lidt om at være en lille smule bange

“Egentlig er jeg bange for mange ting. Jeg er bange for at ringe til folk jeg ikke kender. Jeg er bange for at flyve. Jeg er bange for højder. Jeg er bange for at komme for sent til en aftale. Jeg er bange for at komme for tidligt til en aftale. Jeg er bare for at tale foran selv den mindste forsamling af mennesker. Jeg er bange for at stå alene til en fest og ikke have nogen at snakke med. Jeg er bange for mørke. Jeg er bange for gyserfilm. Jeg er bange. ikke hele tiden og ikke over alt. Men jeg er fandme tit bange.” Læs Videre

Lidt om et svedende fællesskab

“Når jeg løber forbi havnebadet og Jomfru Ane Parken kan jeg begynde at skimte de blå trøjer, der står længere fremme. Nogle gange har jeg løbet herned alene. Måske mødte jeg en af de andre løbere på vejen. Andre gange er jeg løbet igennem Vestbyen til Valdemarsgade og er fulgtes herned med mine faste løbemakker, som så ofte før. Det er blevet en fast tradition. Det er en typisk mandag aften. Så løber vi det sidste stykke ad Honnørkajen og ved de rustbrune betonpiller, der stikker op af jorden og laver vi en brat, men foreløbig afslutning på turen og stopper vi uret. Så står vi og snakker lidt. Engang løb vi rundt Aalborg hver for sig. Vi kendte ikke hinanden og passerede vi hinanden foregik det i stilhed og med et koncentreret blik eller et næsten umærkeligt nik. Vi løb på de samme veje, gader og stier. Om og om igen. Simultant. Parallelt. Alene og ikke sammen. Vi løber stadig. Det er de samme veje, gader og stier. Det er hele Aalborg. Nu løber vi sammen! Det koncentrerede blik og afmålte nik er skiftet ud med smil, kram, latter, godmodige drillerier og masser af snak. Vi kender hinanden. Vi snakker sammen. Vi løber sammen.” Læs Videre

Lidt om at arbejde med motivation

“Jeg tror på, at vi allesammen motiveres af noget forskelligt. For nogle er det vigtigt at kunne præstere. For andre kan det være at trives, at have struktur og overblik og for andre kan det vigtigste være at udvikle sig. Det er vel afhængigt af, hvilke typer vi er, og hvilke kompetencer vi besidder. Vi interesserer os naturligt nok mest for det, vi er gode til, og når vi mestrer noget, bliver vi motiverede af at gøre mere af det. Omvendt kan der også være omstændigheder, der virker direkte demotiverende på os, og det skal man også kunne tackle, hvis man har sat sig et mål. Men uanset, hvor stort vores engagement kan være, oplever vi måske alligevel at miste motivationen fuldstændigt. Måske påtager vi os for mange opgaver eller presser os selv for langt.Hvad gør vi så? Hvordan er det muligt at arbejde med motivation på et konkret niveau?” Læs Videre

Lidt om en historie om energi

“Den lykkelige erfaring har jeg gjort, at alt, eftersom kunsten og livet er blevet mig klarere, desmere solskin er der udefra strømmet ind i mit bryst; hvilken velsignelse er ikke opgået for mig efter tidligere mørke dage. ro og forvisning er kommen i min sjæl; en sådan ro lader sig imidlertid godt forene med det vekslende rejseliv; der var en tid, jeg følte mig så hårdt trykket og forpint herhjemme, at det at være ude var idet mindste en ophør af at lide – det fremmede fik herved en fredens glans, jeg fik det kært, og da min natur er at slutte sig let til menneskene, der da igen give tillid og hjertelighed, så følte jeg mig ude vel og kom der gerne. At rejse er at leve. (Mit livs eventyr – H.C. Andersen)” Læs Videre

Lidt om de næste 5 uger

“Tvivlen er jo simpelthen en omstændighed. Den er jo uomgængelig og halvdelen af livet er jo tvivl og melankoli. Sådan er det for mig ihvertfald. Jeg er tit i en tilstand af tvivl og jeg synes at halvdelen af tiden går med at gå rundt og føle, at der ikke sker en skid. Det er meget typisk. Jeg er ikke euforisk. Jeg er sjældent inspireret. Jeg kæmper for at få nogle noter i mine bøger. Det er en sjælden luksus at føle sig inspireret. Så tænker jeg, at nu har jeg igen brugt en dag på ingenting. Den følelse har jeg tit. At jeg ikke har lavet noget som helst nyttigt. Jeg har ikke flyttet mig en skid.” Læs Videre

Lidt om de steder, hvor jeg bliver en god løber

“Det er muligt at løbe overalt. Vi løber overalt. Det kræver blot et par løbesko og en vej. Så kan vi løbe lige præcis så langt, som vi har lyst til. Engang imellem skifter underlaget måske. Det hule bump af skoens sål mod asfalten afløses måske af en knasende lyd, når vi drejer ind på en grussti. Så løber vi af den et stykke tid og pludselig er vi tilbage på asfalten igen og genkender lyden af skoene mod det hårde underlag med det samme. Vi kan løbe overalt. Men der findes nogle steder, som er specielle at løbe. Steder, som vi bevidst eller ubevidst, foretrækker løbe på frem for andre. Steder, hvor vi automatisk sætter farten op. Steder, hvor vi, uden at tænke over det, presser os selv lidt hårdere end normalt. Det er naturligvis forskelligt fra løber til løber, men de findes hos os alle. Vi opsøger dem. Vi jagter den følelse, som de fremkalder i os. Farten. Udmattelsen. Smerten. Glæden. Måske siger vi til os selv, at vi ikke kommer tilbage. Men vi ved med det samme, at det er en løgn. Selvfølgelig kommer vi tilbage. Det er vi nødt til. Det er på disse steder, at vi bliver en bedre løber.” Læs Videre

Lidt om at løbe fra lortet i hovedet

Jeg sidder og kigger på et flag. Det blafrer i vinden og det irriterer mig. Det er et dumt flag. Ikke et Dannebrogs-flag, men et eller andet latterligt flag i grimme farver, der skal symbolisere noget komplet ligegyldigt. Mest af alt virker det som om, at det flag udelukkende er hejst for at genere mig. Det lykkedes. Jeg er generet. Jeg forestiller mig, at flagstangen giver efter for den stærke vind og knækker. Jeg forestiller mig, at den flyver gennem luften med det dumme flag efter sig og endnu længere tilbage de, der hejste flaget, i et håbløst forsøg på at redde det, der engang virkede som en god ide. Jeg smiler og kommer i tanke om, at det i virkeligheden ikke er flaget, der er noget galt med, men bare mig, der er i halvdårligt humør. Flaget gør jo blot det eneste mulige i den kraftige vind. Den føjer den og det store stykke stof danser viljesløst for vindens magt. Jeg ville ønske, at flaget i blot et enkelt sekund foretog sig noget komplet naturstridigt og nægtede at give efter for vindens luner. At det i en stille, men alligevel øredøvende protest trodsede vinden og blafrede den modsatte vej – blot for at blive blæst tilbage igen at et kraftigt vindstød. Måske ville det være den ultimative frihed at kunne trodse så stærke kræfter? Også selvom det kun var i et ganske kort sekund. Måske er det vigtigt, at vi finder disse små og særlige øjeblikke i livet, hvor vi kan blafre imod vinden? Også selvom det blot er i et ganske kort sekund.  Læs Videre

Lidt om en hyldest til Paris

“Paris sover stadig, da vi forlader ad den tomme boulevard. Igår blandede larmen fra den intense trafik med tusindvis af turister, gadehandlere og lokale parisere på de brede fortove. Denne tidlige morgen er her stille og kun larmen fra en skraldebil bryder stilheden. Det er lidt vemodigt, at vi kører mod Danmark. Vi er ikke færdige hernede. Det er et modvilligt farvel. Vi rammer motorvejen og solen begynder at lyse horisonten op. Røde og orange nuancer farver himlen og er svær at ignorere. Hvorfor skulle man også det? Der er stille i bilen. Lea sover og jeg sidder i mine egne tanker og følger strømmen af biler på motorvejen. Jeg drejer hovedet og opdager, at landskabet nærmest står i relief i modlyset fra solen. Vindmøller, der dovent drejer rundt og kaster skygger på markerne og  en vand-kanon, der nærmest i slow-motion skyder den ene stråle af vand udover det gule korn på marken. Det er et fængslende syn. Det er som om, at det er starten på noget nyt. En vej videre. Det føles godt.” Læs Videre

Lidt om mål og personlige rekorder

“Jeg drives ikke af en ambition om at lave en personlig rekord. En PR, som det populært hedder. Det er to små bogstaver, som de fleste løbere godt kan lide lyden af. Misforstå mig ikke – det kan jeg også godt. Men det er ikke det, der driver mig afsted på mine løbeture. Jeg jagter ikke den næste PR på en bestemt eller tilfældig distance. Min drivkraft er at arbejde kontinuerligt og målrettet efter en plan mod et præcist formuleret mål. Måske er det bare to sider af samme sag. Måske kan det lyde en smule snobbet eller ophøjet? Det er på ingen måde meningen eller min intention. Det er blot et spørgsmål om, at nuancere begreberne for mig selv og blive klogere på, hvad der driver mig som løber!” Læs Videre

Lidt om at løbe eller flygte

“Uanset, hvor triviel en handling er, vil den, hvis den gentages nok gange, ende med at munde ud i indre betragtninger. Det meste af det, jeg ved om at skrive, har jeg lært ved at løbe hver morgen – altså på den fysiske og praktiske måde. Hvor hårdt kan jeg egentlig presse mig selv? Hvor meget hvile er passende, hvornår bliver det for meget? Hvor langt kan jeg med rimelighed og og hvornår bliver det for meget?  Hvor meget skal jeg være opmærksom på verden omkring mig, og hvor meget skal jeg fokuserer på mit eget indre? I hvilket omfang skal jeg tro på mine egne evner, og hvornår bør jeg begynde at tvivle på mig selv? Jeg ved, at mine værker ville have været anderledes, hvis ikke jeg var blevet langdistanceløber. Hvor anderledes skal jeg ikke kunne sige, men noget ville have været markant anderledes.” (Hvad Jeg Taler Om Når Jeg Taler Om At Løbe af Haruki Murakami)

Læs Videre