2. Galleri

9000running

Instagram post 18042636679246916

Byen siger ingenting, da jeg jogger ned af vejen, hvor jeg har boet længere tid end noget andet sted. Her er stille. Hvem ved, hvornår vi må larme igen? Asfalt under fødderne. Så grus. Asfalt. Så broen over fjorden. Følg stierne til højre til verdens ende. Drej til venstre mod røgen, der skærer morgenhimlen i stykker. Min varme ånde bliver til dråber, der hænger dovent i mit overskæg. Jeg forsøger at flytte tankerne. Væk fra tvangstanker og forventning om smerte. Tænk frihed. Tænk på svævet. Bekymringsløsheden. Ingen grænser. En mental kontrast til virkeligheden. Ingen grænser i begrænsningens verden. Jeg mærker alt. Men lytter sjældent. Jeg er stædig. Mentalt bundet på hænder og fødder. Jeg vil pine mig selv med unødvendigheder. Spiller klog, men mine tanker er gået på grund som en supertanker. Super-tanker. Du er en super tanke. Med mig på vej gennem byen, som vi deler. Et skridt og så tusind mere. Alt passerer som revy. Intet overses i den tomme by. Øjeblikke, hvor jeg har været før i denne urbane ørken. Midt i en lys årstid, som ingen vil kendes ved. Mennesker, der stikker op som ensomme fyrtårne i et tomt menneskehav. Hold afstand. Gå væk. Pas på. Kom her! Dig! Tag dit tøj af og vis mig et eller andet. Jeg ser mig selv i glasset på dine mørke briller. Ufrivillig kunst i sort plastic. Slå mig i ansigtet med dit smil. Grin af mig. Sammen med mig. Og sæt dig ovenpå mig i sofaen. Glem alt det pis derude. Tomme bygninger. Koldt stål. Utilnærmelige vinduer. Derinde findes ligegyldige problemer. Varm luft. Tomme ord. Jeg prøver at være som en mand. Herinde. Og så ændrer du mig. Prøver at være som en mand herinde. Og så ændrer du mig. Skærer mig skarpt. Som min store næse i modlys. Nådesløs profil. Alt det jeg engang ville gemme. Alt det jeg troede jeg kunne glemme. Så kom herop. Få trappen til at knirke så rent og smukt. Bank på. Åbn døren. Se overrasket ud. Du ved, som jeg godt kan lide det. Du ved jo jeg kan lide det. Du bryder det panser ned med lethed. Nu jogger jeg igen. Tankerne kan ikke rigtig lette uden dig. Forsøge at smile i modvind. De trækker mig til jorden. Her er også OK at være. Det er OK at være på jorden sammen med dig.

Instagram post 17851148569947287

Egentlig ser alt ud som det plejer. Man kan ikke se det, hvis man ikke lige ved det. Og alligevel er det helt åbenlyst. Vi lever i en hverdag, der er vendt på hovedet og intet idag er som det var igår. Jeg ser det når jeg løber af de samme stier og veje, som jeg har gjort de sidste syv år. De er ikke tomme. For selvfølgelig færdes mennesker stadig ud i der forårsvejr, der så smukt står i en kontrast til situationen herhjemme. Men der er længere imellem bilerne og der er længere imellem cyklisterne og der er længere imellem fodgængerne og der er længere imellem løberne. Byen kører og lever på halvt blus. Måske mindre? Sådan er det lige nu og selvom der er ting, som jeg ikke kan gøre lige nu, som jeg gerne ville kunne gøre, så er det er vilkår, som jeg forsøger at tage på mine skuldre imens jeg forsøger at udvise det samfundssind, som gentages igen og igen i den uendelige nyhedssløjfe på TV. Det er et vilkår og jeg synes, at det er et vilkår, der er til at leve med. Jeg glæder mig naturligvis til at genopdage den hverdag, som jeg kender og som venter et sted derude, men jeg kan godt leve med den amputerede hverdag, som jeg befinder mig i lige nu. Jeg er rask. Min familie er rask. Jeg kan bevæge mig udendørs. Jeg kan løbe igennem Golfparken i smukt solskinsvejr. Jeg kan ligge i sengen om morgenen med min datter og se hende vågne. Mine største udfordringer er, at Netflix ikke streamer i knivskarp kvalitet eller at jeg ikke kan sidde på vores yndlingscafé og spise kage eller at jeg må FaceTime med mine forældre i stedet for at se dem. Jeg får stadig udbragt de ugentlige kasser med madvarer hver eneste mandag morgen og selvom min yndlingscafé er lukket, kan jeg stadig hente deres gode kage og spise den derhjemme i vores varme lejlighed. Det er der ikke noget savn eller afsavn over. Det kan allerhøjst være en smule besværligt eller irriterende. Men jeg kan ikke bruge et så stort ord som afsavn om det, når de ting, som jeg er afskåret fra at gøre, er privilegier, som er helt udover det sædvanlige. Jeg er blevet afskåret fra en smule af den overflod, som jeg bader i til daglig og det er faktisk OK. Det kan jeg godt leve med og jeg kan stadig løbe. Jeg kan stadig løbe.

Instagram post 17849319703949924

Hvilken tid at løbe femten fucking banale kilometer i! Hvilken tid at være spæd og lykkeligt uvidende i! Hvilken tid at leve i! Hvilken tid at være menneske i! Jeg tror ikke helt, jeg forstår det!

Instagram post 18096550144095706

Bakkerne i Lundby Krat er et ret håndgribeligt sted at blive klog på om man er godt løbende eller man er skidt løbende. Hvis formen er god, er turen fra toppen af Gug og videre til Gistrup og igennem skoven til de åbne marker ved golfbanen og tilbage igen, en badeferie, hvor man kan ligge og spille smart på de mange rullebakker og fødderne flytter sig let henover de smalle skovstier. Hvis man er skidt løbende, er turen bare en fucking hård dag på kontoret. Længere er den egentlig ikke. Idag løb jeg turen med Martin og Emil og jeg kan konstatere, at jeg ikke er særlig godt løbende. For det var en hård omgang idag. Egentlig havde jeg heller ikke forventet at udfaldet ville være anderledes. Det gode er, at en periode med dårlig form, ofte afløses af en periode med god form. Skinnebenene har det bedre. Firs kilometer på en uge. Jeg prøver at holde skruen i vandet. Og så glæder jeg mig til at løbe turen omkring Lundby Bakker igen og mærke al det overskud, jeg manglede idag og løbe de seksten kilometer uden at gå i kælderen.

16 km. (4.53)

#finalgravity #finalgravityofficial #runhappy #brooksrunningdk #mikkeller #hechmannrunning #løb #løber #løbetræning #run #runners #running #runnershigh #runnerslife #aalborg #cphhalf #marathon #halfmarathon #instarunners #nevernotrunning #runnerscommunity #runnersworld #løbetur #cphmarathon #training #löpning #löping #runnerscommunity #motivation #jagspringer @finalgravityofficial @mikkellerbeer @mikkellerrunningclub @hechmannrunning @brooksrunningdk

Instagram post 17906503222426173

Sindssygt smukt vejr på en sindssyg dag. Uendeligt mange omgange på den røde løbebane i Skovdalen med de bedste venner. Hjem og bære min lille stjerne i armene indtil hun faldt i søvn. Min store stjerne i mine tanker. En almindelig lørdag i ualmindelige tider!

#finalgravity #finalgravityofficial #runhappy #brooksrunningdk #mikkeller #hechmannrunning #løb #løber #løbetræning #run #runners #running #runnershigh #runnerslife #aalborg #cphhalf #marathon #halfmarathon #instarunners #nevernotrunning #runnerscommunity #runnersworld #løbetur #cphmarathon #training #löpning #löping #runnerscommunity #motivation #jagspringer @finalgravityofficial @mikkellerbeer @mikkellerrunningclub @hechmannrunning @brooksrunningdk

Instagram post 18053379190222494

Skal vi ikke aftale, at ord som medmenneskelig og næstekærlighed ikke er ord vi blot siger til hinanden, men idealer, som vi alle stræber efter og som vores handlinger udspringer af i denne historiske tid, hvor der er brug for omsorg og forståelse og ikke er brug for panik og frygt ❤️ #finalgravity #finalgravityofficial #runhappy #brooksrunningdk #mikkeller #hechmannrunning #løb #løber #løbetræning #run #runners #running #runnershigh #runnerslife #aalborg #cphhalf #marathon #halfmarathon #instarunners #nevernotrunning #runnerscommunity #runnersworld #løbetur #cphmarathon #training #löpning #löping #runnerscommunity #motivation #jagspringer @finalgravityofficial @mikkellerbeer @mikkellerrunningclub @hechmannrunning @brooksrunningdk

Instagram post 17943958864333286

Der vokser vintergækker i kanten af den lille sti, der går igennem de små byer. Jeg ser dem ud af øjenkrogen, da jeg passerer dem og det er som om at tiden står stille. Det er bare vintergækker. Altså der findes vel næppe en mere banal eller almindelig blomst end en vintergæk. Men den får mig alligevel til at tænke på min to piger. Små bukketter af vintergækker. Sirligt placeret i et lille glas med lidt vand i bunden, der kan forlænge den afklippede blomsts liv en smule. Plukket på en af de dage, hvor man næsten glemmer af det er forår og hvor kulden bider lidt i fingrene. Jeg tænker at jeg for mange år siden plukkede vintergækker med min ene datter. Jeg tænker på at jeg om nogle år skal plukke vintergækker igen med min anden datter, der lige nu oplever sit livs første, gryende forår. Jeg får lyst til at stoppe op og plukke dem. Løbe med dem i hånden og forsigtigt beskytte dem for den vind, der hiver og flår i mig over de åbne marker. Her findes ingen læ. Alligevel vokser der ti vintergækker her på trods af alt andet. Jeg lader dem stå. Og løber videre. Jeg kan mærke vinden i ryggen. Den er som en voldsom og usynlig hånd, der skubber mig afsted. Presser mig fremad i et tempo, som jeg ikke ved om jeg kan følge. Så drejer jeg lidt og den blæser ind i siden på mig. Det er som en kamp, ingen af os har valgt, men er havnet i ved tilfælde. Vinden truer med at blæse mig ud i græsset. Vælte mig. Jeg må finde et modsvar. Jeg må læne mig ind i vinden med min kropsvægt. Det er mit svar til den vind, som ingen kan gøre noget ved. Til sidst løber jeg tilbage mod min barndomsby. Vinden står nu lige ind i ansigtet på mig. Den brøler mig lige ind i hovedet. Her er helt åbent. Kun den smalle sti og den voldsomme vind. Jeg forsøger at gøre mig smal. Aerodynamisk. Stien er som en højteknologisk vindtunnel i Schweiz. Jeg må gøre mig spids som et missil igennem vinden. Jeg trækker armene ind. Jeg forestiller mig, at vinden bøjer af på mine muskler og at jeg skyder mig igennem vinden. Igennem vinden på trods. Jeg løber på trods. Jeg åbner munden og bider tænderne sammen. Det er ikke nødvendigt. Jeg gør det selvom det ikke er nødvendigt! Men jeg løber. Det er nødvendigt og det er godt

Instagram post 17848865584915894

Nogle kan lide at løbe på et løbebånd. Andre kan ikke lide det. Nogle påstår nogle gange højlydt og skingert, at et løbebånd ikke har noget med løb at gøre. Der forstår jeg ikke. Måske synes de blot at det er sjovere, at løbe udenfor og mærke vinden end at løbe indenfor i et metallisk miljø med kunstig varme. Det synes jeg egentlig også det meste af tiden. Men jeg forstår ikke behovet eller nødvendigheden af denne ligegyldige diskussion. Hvem kan påstå at løb på et løbebånd ikke har noget med løb at gøre? I ved ingenting tænker jeg! Løb har fandme altid noget med løb at gøre. Jeg siger det lige igen. Løb har altid noget med løb at gøre. Og idag løb jeg på løbebåndet i en time og femten minutter. Tiden på et løbebånd er et udriv af virkeligheden. Det er dybest set kedeligt at løbe indenfor på et løbebånd, så det handler om at flytte sig fra det og skabe et vakuum, hvor alt omkring en kan skifte form og nye billeder kan manifestere sig. De første kilometer er altid lidt forvirrende. Kroppen er stadig kold og jeg fryser lidt. Mit blik flakker efter de mange mennesker, der passerer mig i deres gøremål denne formiddag i det fitnesscenter, hvor jeg efterhånden har brugt ganske mange timer. Jeg må koncentrere mig for at lukke det ude. Jeg må fokusere på andre ting. Jeg knytter let mine hænder og lader min tommelfinger hvile ovenpå dem. Jeg trækker dem lidt ind til kroppen og lader dem bevidst bevæge sig ind mod min brystkasse. Jeg ved, at jeg bare er en mand på toogfyrre år, der løber midt i en jysk provinsby, men nu bevæger jeg mine arme som de bedste løbere fra Østafrika. Jeg løber i et roligt tempo. Omkring tolv kilometer i timen. Jeg har bevæget mig væk. Jeg forestiller mig at løbe i Amsterdam. Jeg skal løbe et marathonløb dernede om syv måneder. Jeg forestiller mig at løbe ind på den gule løbebane. De sidste hundrede meter. Måske to hundrede? Foran mig løber Krigeren. Vi løber sammen. Inde bag målstregen står Englænderen. Og et sted på tribunerne vil min lille stjerne være. Jeg kan mærke følelsen i min krop. Den sitrer. Jeg vil slå mig hårdt på brystet af forløsning når jeg løber i mål i Amsterdam - ligesom manden i Wien. Glæde og forløsning! Jo, det vil jeg gøre!

Instagram post 17926504747370424

Jeg vejede engang 115 kilo og idag vejer jeg 75 kilo. Det er en forskel på 40 kilo. Det er åbenlyst. Jeg tror, at jeg vil savne flere ting ved at veje 75 kilo end ved at veje 115 kilo. Det er også åbenlyst. Jeg vil ikke savne hovedpinen og kvalmen, når jeg havde fyldt min krop med usund og dårlig mad. Men jeg ville savne at mærke hvordan det rigtige mad bliver det perfekte brændstof for min krop. Jeg vil ikke savne at mærke hvordan svedperlerne ville begynde at løbe ned at ryggen på mig, når jeg gik op af en trappe. Men jeg ville savne at mærke sveden pible frem på min pande, når min krop er på som maksimale ydeevne. Jeg vil ikke savne den pinlige følelse over at rette på min t-shirt hele tiden for at skjule mine fedtbryster, som stod frem igennem stoffet. Men jeg ville savne følelsen af at se min i spejlet uden tøj på og bare være glad og føle mig godt tilpas. Jeg vil ikke savne at lyve om mit overforbrug af mad for at skjule skammen. Men jeg ville savne at mærke den grundlæggende tilfredsstillelse det er at have fundet en balance i min kost. Jeg vil ikke savne følelsen af at være udmattet over selv den mest minimale form for aktivitet. Men jeg ville savne følelsen af at være udmattet over at have præsteret noget, som jeg var stolt af. Jeg vil ikke savne at købe løbesko af nød, fordi de var skånsomme for min alt for tunge krop. Men jeg ville savne at købe det næste par pissefede løbesko, som jeg kunne tilbagelægge hundredevis af kilometer i. Jeg vil savne at være tyk eller doven eller fed eller inaktiv og ked af at være disse ting. Men jeg ville savne at være tilpas og sund og aktiv og glad for at være disse ting. Jeg vil ikke savne ikke at kunne løbe bare en enkelt kilometer uden at mærke lungerne brænde. Men jeg ville savne følelsen af rendyrket glæde over at løbe en time sammen med de bedste venner og snakke uden at blive forpustet. Det ville jeg fandme savne! Det er bedre at kunne løbe end det er ikke at kunne løbe. Jeg er glad for at jeg lærte at løbe. Jeg er glad for at jeg var vedholdende omkring at løbe for første gang i mit liv. Jeg er glad for at jeg blev en, der løber og ikke blev ved med at være en, der ikke løb. Jeg er glad for at være en løber!

Instagram post 17848573627922852

Fællestræning i Aalborg med @hechmannrunning og @wewhorunclub. Torsdag d. 12/3 byder Saucony og Hechmann Running på den første af fem fællestræninger frem mod Bestseller Aarhus Halvmarathon, som bliver arrangeret af @aarhus_motion - men alle er naturligvis velkomne uanset om du skal løbe halvmarathon eller ej! Jeg vil stå for den praktiske del af træningen sammen med @sarahsmalbro til alle træningerne. På torsdag skal vi lave 3-9 testen af @claushechmann, så alle deltagere kan få deres træningszoner til de næste mange ugers træning frem mod løbet i Aarhus. Vi glæder os til at tage imod Jer og give Jer en god oplevelse, hvor det er plads til alle! Vi mødes ved Skovdalen kl. 17.30 på torsdag! Vi ses!

Instagram post 17874252793575815

Røg på den klare vinterhimmel. Kold luft, der fylder lungerne. Du er min førsteprioritet. Du er min yndlings-todo! Du har mig lige hvor du vil have mig. Et øjeblik, hvor tiden står stille, inden verden igen invaderer os. Jeg er analog. Jeg spiller cool. Igennem trafikken. Jeg spiller cool. Jeg spiller komedie. Jeg er ikke cool. Jeg er uncool. Ikke kold. Jeg er søvnløs om natten. Jeg kan ikke sove. Asocial insomnia. Min hjerne fungerer ikke længere. Mine tanker er ude af sync. Men du er der. Lige ved siden af. Jeg kan se omridset af dig i mørket. Skarpe konturer. Bløde kanter. Jeg ser dig i mørket. Dig. Min helt. Jeg har aldrig haft særlig mange helte i mit liv. Du lyser op. Bryder mørket. Hvis jeg kunne, havde jeg taget alle plakaterne med Diego Maradona og Michael Laudrup ned fra væggen på mit drenge-værelse og sat et billede op af dig i stedet for. Du er en helt. Du er i live. Du lever og svæver. Et umærkelig svæv henover den jord, som tyngdekraften nagler os andre fast til. Mærk livet. Accepter livet, som det er. Ikke skælde ud på livet. Ikke være utilfreds med livet. Ikke ønske noget andet af livet end det som livet kan tilbyde i dette øjeblik. Ræk ud efter liver. På godt. Og på ondt. Mærk livet. Lad det gøre indtryk. Røre dig. Som den regn, der aldrig gør dig bange eller afskrækker dig. Du bevæger dig igennem dråberne. De bevæger sig udenom dig. Rammer ved siden af. Kan ikke røre dig. De ændrer retning i abrupte bevægelser. Kongenial kaos. En bro i mørket. En uendelig grusvej mellem høje træer, der fanger himlen. En smal port til himmerige. En trappe, der knirker. Et smil, der smadrer alle forestillinger om dagligdagens banaliteter. En helt. Den helt, som vi ventede på. Et sted efter midnat. Som revet ud af min vildeste fantasi. Og lige præcis uden for rækkevidde. Men torden under mig. Hvor bjergene og himlen smelter sammen. Og lynet deler havet. Der står du. Med skinnende øjne. Og er som ild i mit blod! Du er som ild i mit blod. Og du er min yndlings-todo! Stands tiden. Og lad mig lukke øjnene i et sekund, inden resten af verden invaderer os igen!

Instagram post 17929484377357362

Kære Elin. Så nåede vi hertil. To måneder. Et helt liv og et knips med fingrene ❤️
#elin

Instagram post 17863229380707442

Der er ikke mange lighedspunkter imellem Strandparken og Amsterdam. Faktisk er der ingen! Dog var selskabet det samme idag på de ti kilometer til siloen ved Lindholm Brygge og tilbage igen det samme, som det bliver når vi skal løbe marathon i Amsterdam til oktober. Og i løbet af de næste otte måneder kommer vi sikkert til at dele en masse kilometer sammen med resten af Sammenslutningen! Det glæder jeg mig til!

Instagram post 18095797450141133

Idag er der fem år siden at jeg løb mit første træningspas efter @claushechmann træningsprogram. Jeg fik Claus’ bog “Løb Som Eliten” af min kæreste og gik straks igang med træningen. Jeg gik og drømte om at løbe et marathon på tre timer og femogfyrre minutter dengang. Egentlig var det, der tiltalte mig mest ved bogen, at jeg troede jeg bare skulle løbe langsomt. Jeg gad ikke rigtigt træne hårdt, så det måtte lige være noget for mig, tænkte jeg. Det tog ikke særlig lang tid før jeg fandt ud af, at træningen var alt andet end let og at tempoet ofte var alt andet end langsomt. Men jeg kløede på og selvom jeg ikke nåede mit mål i det efterfølgende marathon i København fordi jeg blev træt undervejs, blev jeg alligevel overbevist om at træningen var værd at fortsætte med. Det har jeg ikke fortrudt. Samme efterår satte jeg mig et ambitiøst mål om at løbe et hurtigt halvmarathon i Skagen og jeg opdagede også, at mine grænser måske lå længere væk end jeg gik og troede. Jeg kunne åbenbart presse min krop mere, end jeg havde troet og måske også turdet gøre og det åbnede en helt ny verden for mig. Der er blevet løbet mange kilometer siden dengang, men jeg modtager stadig træningsprogrammerne fra Claus og @hechmannrunning. Siden dengang er jeg også blevet en del af træner-teamet i Hechmann Running, hvilket jeg er både stolt af og taknemmelig for. Jeg har også forbedret mine personlige rekorder på alle distancer, som jeg interesserer mig for at løbe og det ville naturligvis være nemt at nedskrive min begejstring for træningsmetoderne til disse kølige facts. Men det ville alligevel være for nemt og letkøbt og i sidste ende også helt fejlagtigt. Min motivation for at træne og løbe findes ikke udelukkende i disse enkle og simple faktorer. Jeg tror, at det handler om at jeg, igennem Claus’ træning, opdagede at løb kunne være noget helt andet end jeg gik og forestillede mig. Hård træning var ikke lig med surt slid. Kroppens grænser var værd at søge og ikke noget, jeg skulle holde afstand til. Jeg kunne og kan mere med min krop end jeg drømte om. Min krop er stærkere end jeg troede. Og friheden på løbeturene gjorde at jeg ikke længere var en, der løb, men at jeg blev en løber.

Instagram post 18129719740007320

Masser af grind og bare samle kilometer!

14 km. (4.46)

#finalgravity #finalgravityofficial #runhappy #brooksrunningdk #mikkeller #hechmannrunning #løb #løber #løbetræning #run #runners #running #runnershigh #runnerslife #aalborg #cphhalf #marathon #halfmarathon #instarunners #nevernotrunning #runnerscommunity #runnersworld #løbetur #cphmarathon #training #löpning #löping #runnerscommunity #motivation #jagspringer @finalgravityofficial @mikkellerbeer @mikkellerrunningclub @hechmannrunning @brooksrunningdk

Instagram post 17865196879662134

Det er godt at være tålmodig i mange henseender i livet. Tålmodighed er en god ting. Det er bedre at være tålmodig end at være utålmodig. Det er ikke altid let. Jeg synes det kan være svært. Jeg synes det kan være svært at være tålmodig. Når jeg ser nogle af de løbere, som jeg beundrer og gerne vil made mig inspirere af, skyde nogle vanvittige tider af i løb rundt omkring i hele Europa, så bliver jeg pisse-irriteret over at det er to år siden, at jeg sidst løb noget, der mindede om en tid, som jeg gad at skrive eller fortælle om. Så er det nemt at sidde med en følelse af at have alt det bedste bag sig og indstille sig på at luske rundt på stier og veje i Aalborg og fortælle alle, som jeg bliver overhalet af, om dengang jeg løb et marathon under tre timer imens jeg stadig har luft til det. Så er det let at blive utålmodig. Det synes jeg. Men jeg er trods alt bedre til at være tålmodig end utålmodig. Og selvom at jeg løb mine bedste tider i det sidste årti, så tillader jeg mig stadig at have en tro på, at jeg kan løbe hurtigere end jeg gjorde dengang. Jeg kan bare ikke løbe så hurtigt lige nu. Faktisk føler jeg tit, at jeg slet ikke kan løbe hurtigt lige nu. Det kan jeg godt, men jeg føler det ikke altid. Så forsøger jeg at finde tålmodigheden frem. Og jeg forsøger at huske mig selv på, at det aldrig var meningen at jeg skulle løbe hurtigt lige nu alligevel. Jeg minder mig selv om, at jeg ikke tæller antallet af uger i mit træningsprogram, men tæller antallet af uger siden Elin blev født. Lige nu bygges der op. En opbygning, der lige blev trukket en blid håndbremse på, for at give skinnebenene ro. Men en opbygning af en grundbase, som forhåbentlig gør det muligt at løbe hurtigt senere. Ti hurtige kilometer rundt om Brabrand Sø om en måned. Eller bare så hurtigt jeg kan. Måske ti kilometer i Aalborg til maj. Og så et hurtigt halvmarathon i August. Det vil jeg gerne. Ja, det kunne være fedt. En time og tyve minutter. Eller bare så hurtigt, som jeg kan løbe de enogtyve kilometer. Hvis jeg gerne vil være i god form og kunne løbe hurtigt, er jeg også nødt til at kunne være i dårlig form og løbe knap så hurtigt, som jeg gerne vil. Så er jeg nødt til at være tålmodig!

Instagram post 17844138763994261

Launch 6 x Stryd Running!
@brooksrunningdk x @strydrunning
#finalgravity #finalgravityofficial #runhappy #brooksrunningdk #mikkeller #hechmannrunning #løb #løber #løbetræning #run #runners #running #runnershigh #runnerslife #aalborg #cphhalf #marathon #halfmarathon #instarunners #nevernotrunning #runnerscommunity #runnersworld #løbetur #cphmarathon #training #löpning #löping #runnerscommunity #motivation #jagspringer @finalgravityofficial @mikkellerbeer @hechmannrunning @brooksrunningdk

Instagram post 17928712168362167

Endnu en tur på løbebåndet idag. Stadig bare stille og roligt. Skinnebenene har det bedre. På fredag skal jeg have akupunktur hos @dinaalminde. Det bliver perfekt. Imens holder jeg bare skruen i vandet. Tålmodighed, tålmodighed, tålmodighed!

13 m. jog/Ae1 (4.43)

#finalgravity #finalgravityofficial #runhappy #brooksrunningdk #mikkeller #hechmannrunning #løb #løber #løbetræning #run #runners #running #runnershigh #runnerslife #aalborg #cphhalf #marathon #halfmarathon #instarunners #nevernotrunning #runnerscommunity #runnersworld #løbetur #cphmarathon #training #löpning #löping #runnerscommunity #motivation #jagspringer @finalgravityofficial @mikkellerbeer @hechmannrunning @brooksrunningdk

Instagram post 17862305302693010

Rolig tur på løbebåndet i @fitnessworlddannebrogsgade i morges inden benene blev arbejdet godt igennem af @annesofieraunsbaek stærke og kompentente hænder - og selvom jeg nogle gange må bide mig selv i armen, når hun finder de mest usandsynligt ømme steder på mine lår, lægmuskler eller baller og jeg sveder så absurd meget, at det grænser til det perverse, så løsner det bare op i benene og musklerne føles som smør bagefter!

Instagram post 18093681016091349

På en søndag, hvor det stormer og regner udenfor og løbeturen måtte droppes i morges, fordi skinnebenene gør lidt mere ondt end de burde, kan hende her altid sætte tingene i perspektiv og som vi sad der og hyggede os i sofaen imens @leapilgaard løb sin første tur i flere måneder, virkede både storm og skinneben temmelig ligegyldige.

#elin

Indlæs mere … Følg med på Instagram

Skriv et svar Annuller svar