Gennemse Kategori

Indlæg

Lidt om hjemmetræning og at tømme hovedet!

“Sådan Thomas! Jeg roser mig selv mentalt! Jeg kan godt mærke, at armene er ved at være trætte,men jeg bider tænderne sammen! Tøm hovedet og tænk på noget andet end kroppens træthed! Du er sej, tænker jeg! Glæder mig allerede til at vende uret og se min nye PR! Du kan godt, du kan godt gentager jeg, imens mine arme begynder at ryste! 3-2-1 og så kan jeg ikke mere! Puster hårdt ud og ligger fladt på min lyserøde/orange (!!) yogamåtte i et par sekunder inden jeg tager uret og kigger forventningsfuldt på det! Pis…. Bare glem det!” Læs Videre

Lidt om at være en smule tyk og meget blind

“Jeg har gjort alt klar. Fundet bestik og ketchup. Colaen er kold og filmen lige startet. Så ringer det på døren….Endelig! Jeg er sindsygt sulten. Det er hårdt at flytte, når man er tyk. Jeg åbner døren og manden udenfor kigger forundret på mig. “Er du ikke flyttet”, spørger han? Pis pis pis…Jeg nikker næsten umærkeligt som svar, tager den varme æske i hånden og lukker hurtigt døren” Læs Videre

Lidt om rastløshed, rødbeder og Rolf Sørensen

Jeg elsker at løbe! Derfor er den pause fra løb, som jeg står midt i også en smule frustrerende! Mest fordi jeg ikke selv har valgt at holde pause, men er blevet “beordret” til det af både min læge og en yderst kompetent fysioterapeut fra Arkadens Fysioterapi. Jeg bliver rastløs fordi hver dag jeg ikke kan komme ud og løbe kommer til at virke spildt, selvom jeg inderst inde godt ved, at det ikke er tilfældet. Læs Videre

En løbers bekendelser

“Regnen siler nu trøsteløst ned over 10000 løbere! Egentlig byder jeg det velkommen for selvom det ikke er varmt idag, er det alligevel rart at blive kølet ned. Erkendelsen har lige ramt mig selvom jeg stadig mangler næsten 3 kilometer: Du er ved at gennemføre et marathonløb! Da vi løber igennem pladsen foran Christianborg er en løber ved siden af mig ved at besvime at udmattelse. Nogle tilskuere springer til og hjælper hende! Jeg fæstner blikket på vejen foran mig og forsøger at holde fokus selvom hovedet er ved at eksplodere at tanker lige nu. Da vi drejer ud på H.C. Andersens Boulevard står Henrik lige pludselig og hepper og råber! Han klapper mig på skulderen og løber med 100 meter og jeg får de sidste tilråb inden turen går over Langebro. Følelsen her er helt vanvittig. Som løber skærer man sig igennem tilskuerne, der trodser vejret og hepper os frem. Vi løber så tæt, at jeg flere gange strejfer tilskuere efterhånden som menneskemasserne åbner sig op for os! Da vi løber ned under Langebro og ind på opløbet er larmen øredøvende! Jeg får en kæmpe klump i halsen og mærker en par tårer i øjnene! Du gjorde det, du gjorde det fandme!!! Det føles uvirkeligt og jeg er så fantastisk stolt! Pludselig er jeg i mål. Jeg stopper mit ur og ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv! Men jeg ved instinktivt med mig selv, at det her skal jeg gøre igen!”

Læs Videre