Gennemse Kategori

Indlæg

Lidt om naturligt løb, bøjede knæ og AC/DC

“Jeg kører det igennem hovedet som en remse. Om og om igen. “Ret dig op!”. “Land med bøjet knæ!”. “Ikke tage for lange skridt!”. Jeg trykker igen på mit Garmin ur og tjekker kadencen. Jeg konstaterer, at den er 175 og husker tippet om, at man bare skal løbe i takten til “Back in Black” med AC/DC. Det er ikke helt ved siden af, selvom sangen er en anelse nede i tempo da jeg nynner den i hovedet! Selvom klokken kun er lidt over seks om morgenen føles varmen allerede tung og omklamrende – præcis som jeg godt kan lide det! Så slår det mig pludselig! Midt i mit forsøg på at huske alle de forskellige tips til natural running, har jeg glemt det vigtigte… At nyde, at jeg for første gang i 3 måneder har løbeskoene på og ikke skal bruge hele løbeturen på mentalt at forholde mig til ømheder og smerter i mit venstre skinneben. Der er intet at mærke. Det føles godt. Alt føles perfekt!” Læs Videre

Lidt om løbebånd, drinks og rosiner i en kop

“Flaget blafrer kraftigt udenfor. Den danske sommer er væk og sæsonen er forbi, som C.V. Jørgensen synger! Ferien er slut og pludselig står jeg i den hverdag, jeg næsten havde glemt hvordan så ud. Det gør ikke noget. Vinden blæser heldigvis den rigtige vej. Sommeren er kun lige begyndt og melankolien i C.V. Jørgensens smukke tekst har aldrig indfundet sig. Jeg spiser et par rosiner mere fra koppen. Lige om lidt skal jeg ud i det. Ud i vinden med løbesko på. Det bliver godt. Det bliver hårdt, men det er meningen. Det er sådan jeg har bestemt det skal være.” Læs Videre

Lidt om smoothies, Folkeklubben og dild, der smager af barndom

“Der er nogle helt bestemte numre, der passer perfekt til madlavning. Idag er det Folkeklubben, der med deres vedkommende folk-pop leverer soundtracket til aftensmaden. Musikken rammer lige der, hvor nostalgien møder samfundsrealisme med et strejf af udkants-Danmark. Jeg knækker hele toppen af dilden af og hakker det fint. Alt bliver hakket fint i små, sirlige stykker præcis som jeg bedst kan lide det. Vi var egentlig blevet enige om, at der ikke skulle så meget dild i maden idag, men det glemmer jeg helt med vilje. Både fordi farven lige fuldender det hele og fordi dild smager af dengang man var barn.” Læs Videre

Lidt om at være på vej og bare være

“Nogle gange bebrejder jeg mig selv, at jeg er så let at skubbe til. Faktisk passer det ikke… Det er ikke kun “nogle gange” men derimod “ret ofte”! Samtidig med at jeg finder utrolig megen motivation og forventning i at være vej mod de mål jeg har sat for mig selv, forsøger jeg også at finde en måde at være til stede lige nu. At være til stede i et liv, hvor det at være på vej også kan føles som ikke at have nået sine mål. Jeg ved jo godt, at når jeg indfrier de mål jeg har sat for mig selv, tager nogle nye mål over. Jeg har slet ikke lyst til at nå et endelig mål. Men balancen imellem motivation og energi ved at være på vej og så bare følelsen af, at stå med en håndfuld uindfriede mål er hårfin. Tvivlen og usikkerheden er uomgængelig og jeg øver mig hver dag i være til stede i denne proces.” Læs Videre

Lidt om gamle rutiner, nye sko og en lille pirat

“Vi står lidt og tripper udenfor det store Hotel Club Méditeranée i Alpe d’ Huez. En soigneur fra TVM-holdet er ved at vaske cykler og inde i lobbyen på hotellet kan vi se flere ryttere gå rundt. Vi har lige hilst på både Bo Hamburger og Jesper Skibby så vi er egentlig ganske godt tilfredse. Lidt væk, ved en personaleindgang til hotellet, har en gruppe på 50-60 tifosis samlet sig. De er naturligvis opstemte ovenpå dagens flotte sejr. Vi er egentlig på vej tilbage til lejligheden og resten af familien, da der pludselig bliver lidt uro i den store gruppe af italienske cykelfans – noget er i vente. Vi går derover og kort efter går døren op og så er han der bare. Jeg kan næsten ikke kende ham selvom jeg så ham besejre det legendariske bjerg blot få timer tidligere med mine egne øjne. Han ser uendelig træt ud og er meget mindre end jeg troede. Men der er ham – fanget på toppen af sin karriere og selvom jeg må erkende at jeg var alt for benovet til at fremstamme noget som helst, har mødet med Marco Pantani for altid brændt sig fast i min bevidsthed.” Læs Videre

Lidt om at lyve og om at stoppe med det

“Jeg trængte til at få styr på den der vrede! Det syntes jeg ikke selv dengang, og har først bagefter fået øjnene op for det, der må havde været åbenlyst for alle andre. Jeg var sur og i dårligt humør rigtig meget af tiden. Jeg blev frustreret over alt andet, end det der virkelig frustrerede mig. Jeg kunne arbejde mig selv op, så jeg, til sidst, blev så gal, at jeg råbte højt, slog i bordet, sparkede til mine sko eller hamrede køleskabsdøren i, så det raslede. Måske i en naiv forventning om, at de ville opføre sig anderledes. Jeg fik naturligvis intet ud af det – allerhøjest at jeg blev lidt træt. Det var et latterligt skuespil, som jeg spillede for ingen andre end mig selv. Jeg fortrød det altid bagefter og selvom jeg følte at vreden var berettiget, så var det jo en vrede på mig selv” Læs Videre

Lidt om at blive støttet og om nye batterier

“Den ligger lige der, hvor mindet om den kolde krig møder en endeløs række af farverige turistboder. Unter den Linden er måske mit absolutte favoritsted i Berlin. Elsker gåturen op af Friedrichstraße og op på den store allé. Her drejer jeg til venstre og går under lindetræerne forbi kebab-stande og andre turister på bænkene. Jeg passerer det legendariske Hotel Adlon, hvor alle de udenlandske diplomater boede, da dette sted var hjertet i Østberlin. Jeg kigger ligefrem og ser Brandenburger Tor rejse sig foran mig. Solen bryder skydækket og reflekteres i englen på toppen af dette monument. Luften er lun og hele pladsen er fuld af liv. Alt er godt!” Læs Videre

Lidt om ferie og der, hvor landskabet hænger sammen med himlen

“Engang imellem synker fødderne en smule ned i det våde sand, men det gør ingenting og kan slet ikke ødelægge rytmen. Der er ingen musik i ørerne idag, men derimod lyden af den stride vind, der fyger ind over stranden ude fra Nordsøen. Bortset fra en dreng, der kæmper med at holde sin drage i luften og en tysk familie, der har søgt læ bag deres bil for at nyde solen, er her næsten mennesketomt selvom vi er midt i juli. Jeg løfter hovedet op og dvæler lidt ved den måde som havet, stranden og klitterne hænger sammen med himlen på og hvordan det specielle lys skaber den helt rigtige kulisse. Idag handler det ikke om målet, men kun om passagen og om rejsen.” Læs Videre

Lidt om lyseblåt vand og om at blive droppet

“Jeg står i vandet til livet. Det er helt klart og jeg kan se mine fødder stå på den bløde, hvide bund! Jeg holder vejret, lader mig falde en smule bagover og giver slip på mig selv. Det kolde vand omslutter mig. Det er koldere end jeg troede, men det er fantastisk! Det føles næsten som at gennemgå en renselse eller en lutring, som det hedder med et bibelsk udtryk. Det er som om kroppen får nyt liv! Jeg dykker ned og får hovedet under vandet. Engang gravede de efter kridtslam her, men lige nu er det bare mit!” Læs Videre

Lidt om at vinke og om at løbe sammen

“Solens stråler rammer os sporadisk på armene, de få steder den kan trænge igennem trækronerne og vi kan se antydningen af den blå sommerhimmel. Et hurtigt kig på mit Garmin-ur fortæller, at der kun er 300 meter tilbage før vi skal droppe tempoet igen. Det er ikke følelsen af at løbe all-out, men efter nogle uger uden løb, er pace 4.45 på bakkede skovstier stadig lige en tand udenfor komfort-zonen! Vi rammer de 5 km. næsten samtidig med at vi løber ud af skoven og tempoet sættes ned. Ved siden af mig bliver det konstateret, at pulsen er på blot 129 bpm! Jeg trykker to gange på uret velvidende at min er langt højere… 166 bpm! Vi har på mange måder vidt forskellige udgangspunkter for at løbe denne smukke juni-dag, men vi løber sammen!” Læs Videre