Gennemse Kategori

Indlæg

Lidt om mentale forberedelser og lyserøde jakker

“Vækkeuret ringer kl. 7.00 og jeg slår det hurtigt fra inden hende ved siden af vågner alt for meget. Der er næsten noget rituelt over disse morgener. Egentlig kunne jeg sagtens have sovet længere og det er trods alt søndag morgen. Samtidig er det også noget uendeligt tilfredsstillende over at stå tidligt op søndag morgen – ikke fordi jeg skal men fordi jeg har lyst! Fordi jeg har et mål med det! Derfor smilede vi også til hinanden igår, da vi gik i seng og konstaterede, at klokken blot var 21.30 denne lørdag aften. Jeg siger ikke, at det er den eneste måde at gøre det på, men det er min måde og det virker for mig. Jeg lister ud i køkkenet og finder den sidste rest af pastaretten fra igår aftes og varmer den imens jeg laver en drikkedunk klar med to Zero tabs. Det her er min søndag morgen” Læs Videre

Lidt om Hechmann Running og en kold cola

“Solen bager ubarmhjertigt og jeg er klædt helt i sort og kun skoenes røde og gule farver bryder det hele en smule. Jeg finder en smule skygge under træerne ved vandkanten og hiver telefonen frem. Jeg får taget det obligatoriske billede fra løbeturen til at smide på Instagram. Det blev en selfie og bestemt ikke den bedste jeg har taget! En par triatleter, der har været ude og lufte deres våddragt kigger lidt imens jeg prøver at finde den rigtige vinkel på billede. Jeg smiler til dem og lader dem tænke sit. Inden jeg slukker telefonen, kan jeg se, at jeg har modtaget en mail. Jeg kender navnet med det samme, for hun er en af de danske, kvindelige løbere. Sådan en helt almindelig onsdag lige der, hvor Hasseris bliver til Mølholm, har jeg ualmindeligt svært ved at forstå, hvorfor hun har sendt en mail til mig!” Læs Videre

Lidt om at forstå mig ret og finde sin vej

“Det ville ikke være fyldestgørende at kalde det for min motion og det ville være en kliché, at kalde det for min livsstil. Måske er det bare en af den slags usandsynlige kærlighedshistorier, der opstår ved et tilfælde og som ikke kunne forudsiges. Det er ikke en afhængighed af målet men et behov for at være i processen. Det handler ikke om, hvor mange løb jeg kan gennemføre, men hvordan jeg kan holde passionen i live. Det ville nemt kunne afskrives som en desperat midtvejskrise eller et behov for anerkendelse og ros – måske er begge dele sandt! Men for mig er det større end dette og alligevel er det ligetil. Det er måske noget af det mest enkle der findes og der er intet kompliceret over det! Det er bare løb! Jeg løber fordi jeg elsker følelsen af at løbe – jeg løber fordi det får mig til at elske følelsen af at leve!” Læs Videre

Lidt om skøre ritualer, god form og stjernestøv

“Jeg har gjort det et utal af gange og hver gang gør jeg det to gange! Altid to gange! Det er unødvendigt og grænsende til en besættelse, men det er som om det er nødvendigt at gøre det to gange for at være HELT sikker på de gode eller dårlige nyheder! Men hver eneste gang viser vægten det samme som første gang jeg står på den! Det er blevet et lille ritual, som hver gang skal udføres med samme præcision for at sikre mig, at alt går rigtigt til. Fødderne skal stå på den rigtige måde og vægten står samme sted på gulvet hver gang. Resultatet tager jeg til efterretning og prøver altid på ikke at lade det fylde alt for meget – det varierer lidt hvor godt det lykkes!” Læs Videre

Lidt om variation, våddragter og langrend

Jeg har givet skrivepennen videre til en gæsteskribent. I sidste indlæg skrev jeg om min tilgang til at løbe ift. at søge monotien, ensomheden og de mange gentagelser. Idag giver jeg ordet til Henrik, der har det fuldstændig anderledes end jeg. Henrik kalder sig selv triatlet – jeg kalder ham forvirret over, hvilken sport han egentlig dyrker! Men på trods af dette er han stadig ualmindelig sej og så er han en af de personer, der har været med hele vejen på min lange rejse som en kæmpe støtte, inspirator, motivator og ikke mindst ven. På søndag deltager han i Xterra Nordic og idag fortæller han lidt om sin vej dertil. Læs Videre

Lidt om monotoni, trailsko og lyskryds

“Vinden er usædvanligt kold denne morgen og jeg kan mærke den trænge igennem min tynde løbetrøje. Det gør ikke noget for jeg ved, at jeg om lidt får varmen. Klokken er halv seks og der er noget uendeligt ensomt over Hobrovej denne morgen. Egentlig synes jeg at vejen ud gennem Skalborg mod City Syd er gabende kedelig og har alt for mange lyskryds, men jeg løber den alligevel igen og igen. Det er ikke tilfældigt og handler ikke om mangel på fantasi. Det er bevidst og en del af det rum jeg skaber for mig selv.  Et rum, hvor jeg kan lukke mig ind og blive. Det er lige der, hvor monotoni møder uendelige gentagelser. Det er lige der, jeg gerne vil være – og helst alene! Det handler ikke om ensomhed for jeg vælger det selv. Jeg kan jo bare løbe en anden vej. Men jeg er lige der, hvor jeg allerhelst vil være!” Læs Videre

Lidt om intervaller og orange løbebaner

“Jeg overvejer igen om det virkelig er idag jeg behøver at gøre det her. Egentlig er det spild af tid, for jeg kender svaret. Det er idag! “Tag dig sammen og få tøjet på” tænker jeg og kort efter står jeg nede på fortovet. Der er omkring to kilometer op til Skovdalens Atletikstadion og jeg begynder at jogge stille afsted. Selvom det er årets første forårsmåned har vinteren ikke sluppet sit tag endnu og de stynede piletræer på Kong Christians Allé ser sorte og golde ud. Jeg drejer ad Hobrovej og kan nu se den orange løbebane, hvor jeg om få minutter skal dø en lille smule, men ende med at føle mig uovervindelig. Det er den ugentlige test af min viljestyrke og karakter og fandme om det bliver idag jeg dumper!” Læs Videre

Lidt om den der helt specielle løbetur

“Jeg ved ikke rigtig hvad jeg laver. Jeg har aldrig været tilhænger af at strække ud inden jeg løber og alligevel står jeg her og ligner en klap-hat og laver verdenshistoriens dårligste strækkeøvelser. Jeg er nervøs! Egentlig burde jeg være nervøs fordi, det er første gang jeg skal løbe så langt, som planen er idag – nemlig 25 km. Men det har INTET med et at gøre! Jeg står nemlig bare og tripper og venter på hende. Jeg har aldrig mødt hende men føler alligevel jeg kender alt ved hende! Da hun skrev i morges, at hun cyklede med på løbeturen nåede jeg først at blive glad og derefter tænkt jeg “pis”! Det her bliver den mærkeligste første date nogensinde.” Læs Videre

Lidt om naturligt løb, bøjede knæ og AC/DC

“Jeg kører det igennem hovedet som en remse. Om og om igen. “Ret dig op!”. “Land med bøjet knæ!”. “Ikke tage for lange skridt!”. Jeg trykker igen på mit Garmin ur og tjekker kadencen. Jeg konstaterer, at den er 175 og husker tippet om, at man bare skal løbe i takten til “Back in Black” med AC/DC. Det er ikke helt ved siden af, selvom sangen er en anelse nede i tempo da jeg nynner den i hovedet! Selvom klokken kun er lidt over seks om morgenen føles varmen allerede tung og omklamrende – præcis som jeg godt kan lide det! Så slår det mig pludselig! Midt i mit forsøg på at huske alle de forskellige tips til natural running, har jeg glemt det vigtigte… At nyde, at jeg for første gang i 3 måneder har løbeskoene på og ikke skal bruge hele løbeturen på mentalt at forholde mig til ømheder og smerter i mit venstre skinneben. Der er intet at mærke. Det føles godt. Alt føles perfekt!” Læs Videre