Lidt om KISS og the Swoosh

“Når bare det er de rigtige, der gør det, så bliver det jo lirens.” (Sort Kaffe & Hvide Sokker”) 

Dette indlæg handler om at været tjekket. At være lirens, som det hedder i cykelsporten. Hvad er god stil som løber – både når vi snakker påklædning, men også opførsel og ikke mindst attitude? Inspirationen kom, da jeg læste bogen “Sort Kaffe & Hvide Sokker”. Det kan lyde alvorligt og seriøst. Intet kunne være længere fra sandheden. Tanken er, at det skal læses med en humoristisk distance og at det er tilladt, ja næsten obligatorisk, at drille hinanden og skyde med skarpt. Der skal være plads til klare holdninger og skarpe meninger, men også til selvindsigt og humor. Det ville være alt for gennemskueligt og dumt, hvis jeg skulle skrive dette indlæg alene. Tanken er direkte latterlig. Derfor har jeg bedt en række mennesker, som jeg alle har mødt i løbeverdenen, om at skrive deres bud på, hvad det vil sige at være en tjekket løbet. Det er muligt at du vil sidde tilbage med en tanke om, at det er en anelse langt. Det kan du måske have ret i, men når du til slutningen af dette indlæg har du en helvedes god ide om, hvordan du bliver den mest lirens løber, der findes.

Henrik Koppel – Triatlet, 2 x IM Copenhagen finisher (9 t. 55 min.), marathon,  X-terra, trail og MTB, grød-professor og vandt engang en Guitar Hero-konkurrence

Disclaimer – alt nedenunder skal læses med det in mente, at min indgangsvinkel til løb, stammer fra triatlon. Ikke at det gør noget, men lige præcis ifht. hvad der er lirens, så tror jeg alligevel, at os med cykler i soveværelset, våddragter i skabene og uanede mængder af gadgets, måske har en lidt anden opfattelse af, hvad der bare er hamrende lækkert, når løbeskoene snøres.

1. Det SKAL matche! Igen – find en triatlet, hvor hans cykeludstyr ikke matcher og jeg skal fortælle dig, at han sikkert er lidt trist indeni. Jeg har selv været på jagt efter flaskeholdere i den rette farve, grøn er ikke bare grøn, min ipod shuffle er købt i blå, så den passer til det løbetøj jeg bruger mest – alt sammen så jeg kan sove roligt om natten. Det er det samme med løb, der er farver der går godt sammen. Min mountainbike er f.eks. hvid, så mine cykelsko er selvfølgelig samme farver! Det vigtigste er, at det passer – og ville kunne stå distancen i et udstillingsvindue hos Magasin. Skal jeg absolut afsted i noget der ikke matcher, så er det de tidlige ture i måneskin, at jeg laver farvelade – men jeg tror aldrig jeg kommer helt overens med det. Og absolut, aldrig, aldrig, aldrig, nogensinde, blande farver der ikke dutter sammen, til et race!

2. Det må godt koste noget! Mine dyreste tights er mine fedeste – sådan er det bare. Både fordi, at de faktisk er lækre at have på, er super funktionelle og ser godt ud og jeg elsker mærket, men helt ærligt, så gør det mig også lidt gladere for dem, at jeg ved at de har kostet det samme som aftensmad til hele familien i en uge. Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg også har super funktionelle løbejakker fra Aldi, der intet har kostet, men inderst inde, så er jeg mest glad for det dyre grej – også selvom jeg elsker en god handel.

3. Retro er fedt! Jeg er ved at blive en lille bitte smule ramt af retrobølgen. Jeg kan se den overalt hvor folk løber.Der er mindre grej, bling og lir og jeg har rent faktisk fået mig et par splitshorts, som jeg dog bedst kan lide at have udover et par ¾ dels tights – det ser også pissefedt ud på den super #jegskaldaligeløbeultratrailmontblanc-agtige måde. Pandebånd er in igen, at løbe uden puls, men bare på feel, og det holder sq´ alt sammen – back to basics! Når det så er sagt, så minder jeg lige om introen, og jeg elsker også at have sleeves, tubes, ur, puls og hele pisset på, og bare være pakket ind i gadgets, der alt sammen får mig til at smile en lille smule mere, når jeg stepper ud af døren, og gør det det hele handler om – nemlig at løbe!

Allan Dario – ADR12, Puma-athlete, knowing his destination, going for broke og den eneste mand i Danmark, der kan bære et cool overskæg

1. Helt lavpraktisk, benyt altid løbesko når du løber. Sandaler, fivefingers eller andet fjollet fodtøj er ikke godt. Nogen ting skal man bare ikke lave om på. Jeg starter jo heller ikke til tennis i morgen og insisterer på at bruge et baseball bat i stedet for en tennisketsjer. Hvor speciel ønsker man lige at være?

2. Kompressionsokker skal enten være hvide eller sorte. Vi skal jo løbe, vi skal ikke til fastelavn eller udklædningsbal.

3. Tri-brands og tøj er og bliver til triathlonsport. Så er du ude og løbe så lad tri-tøjet blive hjemme. Det giver ikke point at du kæmper dig rundt om søerne mens du prøver at signalere at du er en ironman. Det er kikset og det ser ikke godt ud.

4. Lad være med at løbe i din Nike Nykredit Copenhagen Marathon tee-shirt. Det er ikke cool. Du er hverken sej eller smart i den. Du løber jo heller ikke med din “jeg gennemførte medalje” om halsen. Det er ikke klædeligt, det er det altså ikke.

5. Væskebælte er no go. Planlæg din rute så du kommer forbi vandstop, eller løs det på anden vis. Væskebælte er altid overkill, du løber jo ikke Spartalon. Helt ærligt. Det er ikke smart, det er det ikke. Det ligner pis. Det må jeg sige, det gør det.

6. Hvis du løber i en stram/tætsiddende overdel løber du ikke samtidigt i tights. Det ser ikke godt ud. Hvor stram er det lige du vil se ud?

7. Lad vær’ med at løbe med din telefon i hånden. Lad vær’ med at løbe med noget i hånden. Det ser rodet ud. Det gør det altså, det er ikke godt.

8. Du smider ikke dine tømte gels eller andet affald fra dig. Det vidner om en u-gennemført opdragelse og skolegang. Det er altid dårlig stil og en sådan adfærd klæder ingen.

9. Bælteholder til gels, nej. Hvis du har brug for så stort et artilleri af gels til din træningstur, at du ligefrem skal have et et bælte på for at transportere dem med dig, så har du nok mere et stort sukkerbehov end et løbebehov – og det er ikke fedt.

10. 3/4 lange tights. En tight der bekriger sig selv i den evige stillingstagen om hvorvidt den vil være kort eller lang. Den signalere at du ikke er i stand til at træffe en håndfast beslutning. Det er ikke godt. Det er usexet. Det er det – og det ser ikke godt ud. Der må jeg sige det er synd for løberen, det er det.

Less is more og ‘udstyrskrigerne’ skal altså skrue lidt ned for charmen 😉

Hasse Ramlev Hansen – Captain of the DDR-train, kaffe-elsker, løber og cykelrytter af den hårde skole og kommende sub 3.00 marathon-finisher

Der er i min optik rigtig mange faktorer som spiller ind hvis man vil være en lirens løber. For nogle er det medfødt, for andre skal der ydes en ekstraordinær indsats.
At være lirens betyder ikke entydigt om man løber en marathon på en bestemt tid, om skoene hedder Nike LunarEpicRøvhul 17 eller om man har en racercykel til 63.000,- med hjul til 25.000,- For mig er det at være lirens at man er ydmyg omkring sin sport, er rigtig klædt, kan lade benene tale, respekt omkring andre og ellers holde sin kæft.
Ulirens:
* Løb med bare fødder, ja det er muligt at vi blev født uden sko, men det betyder ikke vi skal lægge hjernen og lade som om vi er i stenalderen, verdensmesteren løber ikke i bare fødder!
* Hoka løbesko, de ligner ikke noget der er født til at løbe hurtigt i. Det er muligt at de er vildt hurtige, men det gør dem ikke lirens, Chris Froome og Chris Anker Sørensen kører hurtigt men er bare ikke lirens på nogen måde!
* Væskerygsækken skal ikke med ud, med mindre du løber i sahara. Læg din rute så du ved der er en vandpost eller en kiosk hvor du kan få tanket en slurk vand.
* Poserunning
* Væskebælte! At have et væskebælte syet til med gels til halvmaraton er no-go. Har set folk med 7+ gels til halvmarathons, seriøst!
* Om man er elite, sub-elite eller motionist, så er det bare ulirens at være selvfed! alle kategorier indeholder disse typer, og de bliver aldrig lirens.
* Triathlon, hvis du vil være rigtig god, så sats på en sportsgren.
Lirens:
* Kommer bare ikke uden om Nikes løbesko, selv om der er en sportsoutlet i Kbh som ikke mener at Nike laver professionelle løbesko! Det kom der en god snak henover disken ud af 🙂
* KISS (Keep it simple stupid) – Less is more og alt det jazz
* Kompression, det er ulirens ikke at tænke på sin restitution og sin krop. Så når du ser en med kompression, så kan det være løberen bare er klogere end dig 😉 – med mindre det er en triatlet.
* En løber med god løbestil, og det er IKKE poserunning!, en god løbestil udviser power og styrke samtidig med at man er afslappet
* Regn, sne og storm, dem der træner i al slags vejr er rigtige sportsfolk og så piver man ikke!

Emil Adelborg – Aalborg AM, uofficiel Nike-frontrunner, marathon-killer (2 t. 32 min.) og Vogter af den “Hemmelige Bakke”

Det er søndag den 23. september 2012. Solen skinner, og jeg skal løbe Lundby-løbet – et løb, jeg deltog i, da jeg var barn. I år skal min søn på to år opleve sit første løb og løbe en kilometer. Jeg er fodboldspiller, ikke løber, og dagen før har jeg spillet en fodboldkamp. Alligevel har jeg besluttet mig for selv at løbe 10 kilometer – vejret er trods alt godt.
Jeg har iført mig en langærmet, sort Odlo-trøje, nogle billige løbetights, de guleste Saucony-sko på markedet og har bundet en hvid bandana om hovedet. Løbet resulterede i en 2.plads og spørgsmålet ”Hvilken klub repræsenterer du?” 14 dage senere står jeg med de bedste løbere i Aalborg Atletik Klub og ligner en kæmpe idiot, fordi jeg tror, at man sagtens kan bruge et plastik Casio-ur til løb.
Når man begynder at færdes med skræmmende hurtige folk, kan man ikke lade være med at skele til deres udstyr, så der gik ikke længe før der stod tre orange skokasser med The Swoosh på i vores hjem. Det var kærlighed ved første blik. En kærlighed, der kun er vokset siden og som har skabt en utrolig selektiv løbegarderobe, som de fleste vil mene tenderer til det snobbede. Hvis det har ”swoosh”, er det sexet og et kæmpe ”ja tak” herfra – alt andet er naturligvis noget skidt! Nike for mig er løb. Hovedsædet ligger i Oregon og når Diamond League ruller henover skærmen fra Eugene bliver min kærlighed til ”swoosh” yderligere styrket. Stadionet ser ikke ud af meget, men den ”simplicity” er netop det det handler om. Den røde bane og så bare afsted. Tribunerne er små og det hele minder mindst om et lille hyggeligt stadion. For mig skal det bare være simpelt.
Den skrigende gule farve fra Saucony-skoene er siden blevet udskiftet med mere neutrale farver. Nogle vil mene, det er kedeligt, men jeg vælger gear efter termen: ”less is more”. Hellere gå ned på udstyr og ligne en kedelig amatør, og så smadre alle de farvepaletter der står placeret omkring en i feltet pakket ind i væskebælter, solbriller, caps og kompressionsstrømper, og med gels nok til at fodre hele feltet.
Nu har jeg vundet en del motionsløb af forskellig karakter og løbet tider som ikke mange kommer i nærheden af, hvilket også har skabt forventninger til mig. Forventninger som til tider kan være svær at kontrollere. Hvis jeg deltager i et motionsløb og har besluttet mig for, at det skal være en rolig omgang, så kan andre løberes attitude og udstyr ændre min beslutning radikalt. Jeg deltager ofte i løb med den tilgang, at det blot skal være en god træningstur med tempo i, men når der står folk ved siden af mig, som er pakket ind i Fusion fra top til tå og har skræmmende mange gadgets klistret til hele kroppen, så bliver min naive illusion om en rolig træningstur smadret, og så handler det kun om at sætte materialisterne på plads. Jeg bliver provokeret af udstyret, og får lyst til at bevise, at det der vinder løb først og fremmest er tilstanden i din krop og din hjerne kombineret med en solid træning. Det kan udstyret ikke ændre på.
For i min optik løber man altid race i sorte splitshorts, singlet i neutral farve, frotte pandebånd og nogle ret minimalistiske sko, hvor der selvfølgelig er et swoosh på. Nike er for mig lig med løb. Og løb er for mig lig med frihed. Det handler om basale behov som frisk luft, være til stede i naturen og få clearet hovedet for hverdagens problemer – nej, man løber heller ikke med musik i ørerne, faktum.
Folk skal droppe alt det lir og forsøge at finde ned til det basale, løb handler om. Løb skal ikke være kompliceret. Det skal være en aktivitet, hvor det fysiske og psykiske går op i en højere enhed – en enhed som man sagtens kan nå uden HighFive-produkter og hundedyre kompressionsstrømper. Dermed ikke sagt, at jeg ikke kender vigtigheden af for eksempel energi og væske på længere ture, men kom nu først ud og mærk lidt efter, folkens, man må gerne komme derud, hvor kroppen siger stop – det er derude, det giver erfaringer og er med til at udvikle en som løber og menneske. Vi lever i en verden som i forvejen er voldsom kompliceret og hvor vi bliver bombet med stimuli fra alle sider. Vi skal konstant være online og lader os påvirke af de ydre elementer. Løb for mig er derfor min flugt fra det kaos man konstant befinder sig i. Derfor, er det i min optik, at man forsøger at komme ”back to basic”. Mærke vinden i håret, høre fuglene synge, åndedrættets skiftende frekvens og bare være ét med naturen og løbet.
Det er en oktoberdag i 2015. Jeg står i Odense iført mine splitshort, singlet og løbesko, klar til at angribe de klassiske 42,195 kilometer, og det hele virker helt rigtigt. Jeg føler mig som en rigtig løber, måske fordi der står nogle voldsomt slanke folk fra Kenya og Etiopien foran mig, men rigtig føler jeg mig altså. Der er sølle otte grader og diset, men det glemmer jeg, da starten lyder. Jeg løber. Misser mit første depot. Løber. Misser mit andet depot. Løber. Misser mit tredje depot, men får en slurk væske fra en medløber. Jeg løber igen og så sker det. Ved 40 kilometer når jeg et punkt, hvor min psykiske evner bliver spillet op mod min fysiske tilstand. En tilstand som hverken Fusion, cap eller andet lir kan hjælpe mig igennem, selv ikke min bedste ven Swoosh kan gøre noget. De sidste par kilometer sejler jeg rundt. Forsøger mig med at hyperventilere for at flytte fokus væk fra benene, tanken om at give op dukker op, og jeg er næsten villig til at opgive min førstefødte. Jeg har aldrig været længere ude fysisk og psykisk i mine toogtredive leveår. Men jeg vælter i mål i en tid som overrasker mig selv og de fleste andre. Så bruger jeg 20 minutter på at komme ind til mine ting, hvorefter jeg ligger halvnøgen i fosterstilling med et lagen af stanniol omkring mig i 10 minutter. Da jeg er i stand til at rejse mig igen, ringer jeg hjem til min kæreste og græder i fem minutter.
Det er oplevelser som ovenstående der har været med til, at udvikle mig som løber og som menneske. Jeg oplevede et punkt som jeg ikke havde stiftet bekendtskab med før. Et punkt som for evigt vil være printet ind i mit sit og i min krop. Et punkt hvor det handlede om mere end blot at løbe. Punktet hvor jeg fandt ud af hvad løb, i min optik, handler om i sin grundessen.

Lars C. Pedersen – Grundlægger/Ejer af SaySky, Kona IM-finisher og et motto om “Be a Star!”

Følgende ting er utjekket, lugter seriøst af rookie og er bare en no-go i løbeverdenen:

– At lave stående jog i lyskryds

– At have musik i ørene til løb
– At sætte sit nummer, så det ser ud som om, at det sidder fast i brystvorterne eller at sætte sit nummer delvist over logo eller tekst.
– At sætte farver sammen som du aldrig kunne drømme om at gøre i din normale beklædning – bare fordi du skal ud og løbe giver det dig ikke fripas til at ligne et karneval
– Nej, sikkerhedsgul er ikke tjekket.
 – Bare fordi det er mørkt så skal du ikke ligne et juletræ i løbetid eller et omrejsende tivoli
 – Nej, du skal som mand ikke bære knælange tights – det er forbeholdt damer, som har født første gang!

– Nej, du skal som mand ikke løbe i korte tights, hvis du er overvægtig på samme måde som du heller ikke ville bære skinny-jeans.

 – T-shirts, der er for korte er ikke tjekket og direkte forbudt, hvis du løber i tights
 – Vandbælter er ikke tjekket og høre ikke hjemme på en løber. Kend dine vandposter – hvis du løber nok ,så ved du hvor de er.
 – En løber skal ikke løbe med smartphones på armen – det er grimt og stinker af rookie. – – Køb dog et GPS-ur, hvis du er dedikeret løber
 – Tjekkede løbere holder altid til højre.
 – Barfods-løb er ikke tjekket, med mindre du er fra kenya og kan løbe 3:00 pace
 – En løber skal ikke bruge sine aflagte Kayano eller Nimbus som hverdags sko
 – Den officielle tid tæller, ikke dit ur. Lad vær med at tude over, at du har løbet 5,2 km. eller 42,5 km.
 – Mænd løber ikke i lange tights til konkurrence med mindre det er fårking koldt – og jeg mener fåååååårking koldt.
 – Stop med at undskylde efter race – ingen gider høre på det. Erkend din tid!
 – Shorts skal matche toppen – ellers skal de være sorte.
– T-shirt og singlet skal ikke ned i ens shorts og slet ikke tights – du ligner en nissa – aka gammel løber.
– Kun trifolk må bære elastik fast-entry snørebånd – og kun trifolk og cykelfolk må barbere ben. Du skal have mere en ugentlig massage for at kunne forsvare det.

Thomas Olesen – Mig!

Det vil klinge en anelse for hult og i sidste ende være komplet ligegyldigt, hvis jeg nu følte behov for, at sætte de ovenstående personer på plads og understrege, hvad der er lirens og ulirens i løbeverdenen. Det gider jeg ikke! Hvis I føler behov for at få et indblik i, hvad mine tanker er om dette, så følg med på Instagram eller Facebook. Ellers vil jeg bare lade ordene fra de, som havde lyst til at bidrage til dette indlæg stå tilbage – tusind tak til Jer. Måske føler I jer ramt eller stødt over ordene – drop det! Det er for sjov og der skal være plads til at drille hinanden og ikke mindst tage et tydeligt og fast standpunkt! Uanset hvad vil jeg slutte af med, at det er fandens lirens og tjekket at løbe i det hele taget – bare det ikke foregår i orange løbetøj. Det er virkelig ikke pænt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *