Lidt om mål og personlige rekorder

“Jeg drives ikke af en ambition om at lave en personlig rekord. En PR, som det populært hedder. Det er to små bogstaver, som de fleste løbere godt kan lide lyden af. Misforstå mig ikke – det kan jeg også godt. Men det er ikke det, der driver mig afsted på mine løbeture. Jeg jagter ikke den næste PR på en bestemt eller tilfældig distance. Min drivkraft er at arbejde kontinuerligt og målrettet efter en plan mod et præcist formuleret mål. Måske er det bare to sider af samme sag. Måske kan det lyde en smule snobbet eller ophøjet? Det er på ingen måde meningen eller min intention. Det er blot et spørgsmål om, at nuancere begreberne for mig selv og blive klogere på, hvad der driver mig som løber!”

IMG_9148

Mål eller personlig rekord! Hvad fanden er forskellen egentlig? Det har jeg spurgt mig selv om mange gange. Er det bare mig, der overtænker det hele og har en unødvendig trang til at fokusere på ligegyldige detaljer? Jeg ved det ikke, men uanset hvad forestiller jeg mig ikke, at der i blandt disse ord findes et endegyldigt eller universelt svar på en grundlæggende måde at anskue det ud fra. Der er blot tale om mine egne betragtninger. I behøver ikke være enige. Faktisk håber jeg, at en masse af Jer vil se anderledes på tingene og skrive en masse kommentarer på Facebook og give Jeres mening til kende. Det kunne sgu være ret fedt. Men måske skulle jeg lige starte med at skrive lidt om, hvorfor det overhovedet giver mening for mig, at skrive disse ord.

IMG_9168

I efteråret 2015 satte jeg mig et mål. Jeg ville løbe et marathon på under 3 timer og 30 minutter. Det var mit mål. Jeg vidste, at det var realistisk og jeg havde brug for at udfordre mig på marathon-distancen. Hidtil var min bedste tid på 3 timer og 50 minutter. Set i det lys, følte jeg, at det var et ambitiøst mål. For det var præcis hvad det var – et mål. Det var sådan, jeg havde brug for at tænke på det. Det var min indgangsvinkel til min træning de kommende 7 måneder. Jeg trænede ikke for at tage til København og lave PR. Jeg trænede med et bestemt mål for øje. Måske spørger I igen, hvad forskellen er? Måske vil jeg ikke engang lyde overbevisende, når jeg forsøger at forklare det. Men der var, og er, i mit hoved en temmelig stor forskel. Det ville, hvis jeg skal være hudløst ærlig, have været en smule uambitiøst af mig, at stille til start i Copenhagen Marathon med et mål om at lave PR. Det ville betyde, at jeg skulle løbe på mindre end 3.50 og med den udvikling,som jeg selv føler, at jeg har gennemgået, ville jeg være kommet i mål med en temmelig uforløst følelse. Jeg drives ikke af, at kappe nogle tilfældige sekunder af min eksisterende tid.

IMG_9175

Nu vender jeg det lige om. Da jeg kom i mål i år til Copenhagen Marathon havde jeg lavet PR. Selvfølgelig var jeg glad for det – det er da klart. Måske lyder jeg bare som en dobbeltmoralsk hykler. Jeg vil forsøge at forklare det ud fra et mere generelt perspektiv. Jeg finder utrolig meget motivation i at befinde mig i en kontinuerlig proces når jeg løber. For selvom jeg dybest set bare løber for at løbe og vil gøre det uanset hvad, har jeg samtidig også nogle mål og nogle grænser, som jeg søger at bryde og stræber efter. Jeg løber, som jeg har skrevet om før, fordi jeg ikke kan forestille mig ikke at skulle løbe. Det er ligetil. Samtidig har jeg jo også nogle personlige ambitioner. Jeg sætter mål for min træning. det har jeg brug for. Målet er IKKE at lave PR på de forskellige distancer. Målet er at udvikle mig igennem en stringent træningsproces, hvor jeg kan mærke, at jeg bliver en bedre løber. Først og fremmest som marathon-løber. Det er den distance, som jeg har forelsket mig i.

IMG_9022

I sidste ende handler det om, hvad der driver mig. Hvad der motiverer mig og hvordan jeg har brug for og kan lide at strukturere mig træning. Her står løbende målsætninger centralt i min bevidsthed. Uden at det på nogen som helst måde skal lyde arrogant, så føler jeg stadig, at jeg har en masse uforløst potentiale som løber og en masse grænser, der stadig kan og skal brydes. Dem stræber jeg imod igennem de mål, som jeg sætter mig. Jeg sidder og spekulerer på, om det er et tvært opgør mod den PR-mani, som jeg føler kan herske nogle gange. Selvom det at bryde ens hidtige bedste tid på en given distance naturligvis er et udtryk for et positiv udvikling, er det samtidig også en unuanceret faktor, at bedømme det ud fra. Det kan jo lyde en anelse puritansk, men jeg er imod begrebet PR. Sådan tror jeg faktisk det er. Jeg er imod at bedømme ens udvikling som løber ud fra ens personlige rekorder. Det bliver simpelthen for kedeligt og en anelse for tilfældigt. Så nu bekender jeg kulør og siger det som jeg mener det. Jeg er imod, at alt skal gøres op i, om man satte nyt PR eller ej i et løb og at man udelukkende bedømmer et løb ud fra dette parameter. Det må betyde, at et godt løb er et løb med ny personlig rekord og at et dårligt løb må være et løb, hvor det ikke lykkes at sætte personlig rekord. Det er jo noget pjat. Det synes jeg. Det er simpelthen at minimere hele løbsoplevelsen til noget temmelig ligegyldigt. Det er jo ikke ensbetydende med, at man ikke kan være skuffet. Selvfølgelig kan an det. Det har jeg da selv været. Faktisk i et løb, hvor jeg lavede PR, men ikke levede op til mine egne forventninger. Jeg vil gerne tro på, at den smerte og lidelse, som jeg og andre løbere gennemgår i løbet af 5, 10, 21 eller 42 kilometer kan ses i et større perspektiv end sluttiden.

IMG_9171

Måske må jeg hellere lige modificere min udtalelse lidt. Jeg er imod begrebet PR på mine egne veje. Jeg kan jo af gode grunde ikke være det på andres vegne. Det ville være latterligt. Jeg har en holdning til det og har efterhånden diskuteret det med flere forskellige og måske er det årsagen til disse ord. Jeg tror ikke på begrebet PR. Det siger lidt, men også for lidt om ens præstation i et løb. Det er for kedeligt og jeg synes faktisk let, at man kan ende med at decimere ens præstation ved at tage dette ensidige fokus. Jeg træner ikke for at lave en ny PR. Jeg træner med udgangspunkt i de målsætninger, som jeg løbende sætter for min træning og min udvikling. Jeg har allerede sat mig et mål for mit marathon-løb i oktober. Målet er ikke en ny PR. Målet er en bestemt sluttid, som jeg tror på, at jeg kan løbe. Det er målet. Det er den måde, som jeg har valgt at gøre det på. Det er den måde, som jeg har brug for at gøre det på. Måske vil du stadig føle, at det i sidste ende er to sider af samme sag? Det er blot et stille, men bestemt opråb om, at den passion, som vi allesammen deler er langt større end en ny personlig rekord og i sidste ende ikke kan forklares ud fra den tid, som chippen målte, da vi krydsede målstregen.

/Thomas

3 thoughts on “Lidt om mål og personlige rekorder

  • Hej Thomas
    Jeg kan godt lide dit indlæg og er ret enig i dine overvejelser. Det spændende for mig, og det store perspektiv, er at løfte mit niveau generelt. Som ultraløber handler det om at håndtere lange distancer bedre, kunne disponere mine kræfter og have gode mentale strategier – oveni selvfølgelig at være i god fysisk form.
    Men jeg er nu (på egne vegne) ret glad for at sætte PR. Det er nok fordi jeg ved siden af det langsigtede arbejde (at blive en god ultraløber tager år og år) godt kan lide at få en lille småkage, en umiddelbar belønning så at sige. Det får jeg f.eks. ved at løbe PR på en kortere distance. Om jeg er blevet lidt bedre på en 5er siger ikke meget om ultrapotentialet, men det giver lige lidt ekstra motivation til at fortsætte det langsigtede arbejde. Men nogle gange deltager jeg også i løb med et andet mål end PR, måske for at træne i at holde et konstant tempo eller følge en væskestrategi, eller løbe negativ split. Og så kan en ikke-PR jo sagtens være en stor succes
    Træningen er klar det vigtigste, og jeg sætte mig hellere træningsmål end resultatmål. F.eks. “til næste sæson vil jeg løbe en mængde på xx km om ugen” eller “jeg vil have mere kvalitet i træningen” og så definere hvor mange tempoture, der skal til for at få det. Selvfølgelig er der også nogle resultatmål, men de er laaaaaangt væk og meget mere kedelige. Når jeg engang bliver 80 år gammel og ser tilbage på et langt løberliv, er det nok ikke tider, jeg vil huske. Det er alle de gange jeg har hørt fuglene synge, set græsset gro og udfordret mig selv på landevejene, mødt nye og gamle venner og tænkt tilværelsen igennem på en træningstur 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *