Lidt om de nye mål

“Drømmen om at eje en baghånd. Mine muligheder lå i min forhånd. Jeg havde en temmelig hård forhånd, som jeg kunne arbejde op til ret betydelig sikkerhed. Jeg har altid drømt om at eje en baghånd. Jeg var forhåndsspiller. Jeg kunne, når jeg var i form, drive slagene ud i begge hjørner og når jeg følte mig ovenpå tog jeg chancer på den og var farlig for de bedste. Jeg har altid drømt om at eje en baghånd. Den bliver ved med at gro i min drøm med svævende skruede slag ud i det forkerte hjørne. Jeg har altid drømt om at eje en baghånd. (“Jeg Har Altid Drømt Om At Eje En Baghånd” af Jørgen Leth).

DCIM101GOPROGOPR1150.

Det er efterhånden over en måned siden, at jeg krydsede målstregen til Copenhagen Marathon. Jeg har skrevet et hav af ord om dette og der kommer ikke flere nu. Det var blot en konstatering, der skulle tjene som indledning til det, som jeg nu vil skrive om. Det bliver i stedet ord om vejen videre fra de 42 kilometer i København. Måske ender det også med at blive ord om vejen tilbage til til det marathon i København, som jeg har løbet de sidste 3 år og som jeg uden tvivl også løber næste år. Selvfølgelig gør jeg det!

Jeg ville gerne skrive en masse ord om, at jeg i den sidste måneds tid har løbet uden at skænke kommende mål en tanke og blot fundet en dyb tilfredsstillelse i, at jeg på alle måder fik mine forventninger indfriet til Copenhagen Marathon. Det ville dog ikke være helt sandt. For selvom jeg naturligvis har været utrolig tilfreds med, at jeg nåede mit mål for en måned siden, har jeg også spekuleret på de næste skridt fremad, siden jeg sad på bagsædet i mine forældres bil på vej hjem fra netop dette løb. Det har været tanker, der har været fyldt med en masse “hvis’er”. Det er tanker, der har været drevet af en stærk lyst om at ville mere. Faktisk så stærk, at den skubbede andre mål væk fra min bevidsthed! Hvis jeg kan løbe 3.25 på en dag med svære betingelser, hvad kan jeg så ikke løbe på en dag, hvor de ydre faktorer er optimale. Hvad nu hvis, jeg træner mere? Hvad nu hvis, jeg udvikler mig mere? Hvad nu hvis, jeg vejer mindre? Hvad nu hvis, jeg faktisk løb i det pace, som jeg blev målt til i min aeroscan-test? Hvad nu hvis?

IMG_8884

Det blev i virkeligheden en dag, der åbnede mine øjne. I stedet for tilfredsstillelse over at have nået målet fyldtes jeg endnu mere af en vilje til at ville mere. Selvom jeg skar 25 minutter af min eksisterende marathon-tid, fandt jeg samtidig ud af, at min nuværende tid blot bliver et midlertidigt stop på vejen. Mit løb i København bekræftede mig ikke blot i, at jeg kunne løbe under 3 timer og 30 minutter. Det bekræftede mig i, at jeg kan løbe endnu hurtigere!

Min plan har hele tiden været at løbe et marathon-løb i efteråret. Jeg har gået med mange overvejelser over, hvilket løb det skulle være. Jeg håbede meget på, at det blev Berlin Marathon, men jeg var ikke blandt de heldige i december måned. Jeg har bladret mig igennem et hav af løbs-kalendere og har nu truffet et valg. Den 2. oktober løber jeg H.C. Andersen Marathon i Odense. Det er et løb, der på alle måder indfrier de rammer jeg er på udkig efter. Det er en forholdsvis flad og hurtig rute uden de store dikkedarer. Det er et løb, som jeg har fået anbefalet af en række andre løbere. Det er et løb, som er let og praktisk ift. logistik.

IMG_8794

Derfor er jeg i denne uge startet på et nyt træningsprogram fra Hechmann Running på 15 uger frem mod netop dette løb. 15 uger, der kommer til at køre på præcis samme måde, som de 15 uger frem mod Copenhagen Marathon. Intervaller om tirsdagen. Tempotur om torsdagen. Lang tur om søndagen. Måske er det lidt en tilsnigelse at skrive dette, for jeg er netop startet på 4 ugers sommerferie og måske tillader jeg mig den frihed at planlægge lidt anderledes i disse uger. Måske ikke? Der er trods alt noget trygt og genkendeligt over disse rutiner.

IMG_8881

Jeg har brugt en del tid på at tænke over, om jeg går for hurtigt igang med at sætte mig nye mål. Om jeg mon risikerer at dræbe den grundlæggende lyst og kærlighed, som jeg oplever ift. at løbe ved konstant at være på vej mod nye mål. Men sandheden er bare, at det netop er den proces, der driver mig. Det er i den kontinuitet, at jeg rammer den tilstand, som er så svær at definere eller forklare. Det lyder jo så banalt og kliche-fyldt, at sige det er det øjeblik, hvor kilometerne bare forsvinder en efter en. Alligevel er det præcis sådan det er. Nogle kalder det “runners high”. Jeg tror ikke, at jeg har et ord for det. Det betyder heller ikke så meget. Det vil måske alligevel være at forenkle det hele. I sidste ende er det vil blot det vi allesammen drømmer om, når vi løber og drømme er så komplekse, at det ikke er muligt eller ville give mening at forenkle dem. Vi drømmer jo alle om forskellige ting. Nogle drømmer om kærligheden. Andre drømmer om de inderste drifter. Når vi løber drømmer vi om det perfekte løb. Men målet er bare ikke at opnå det perfekte løb. Målet er drømmen i sig selv. Det perfekte løb findes ikke. Det ville være for kedeligt. Men i jagten på det uopnåelige, bliver det der engang var uden for vores rækkevidde pludselig håndgribeligt. Sådan oplever jeg også min vej igennem tusindvis af kilometer i løbeskoene igennem de sidste år. At jeg igennem en jagt på noget udefinerbart og uopnåeligt, har rykket ved min forståelse. Min selvforståelse. “Også idag oplevede jeg noget, som jeg håber på, at kunne forstå  om nogle dage”. Sådan sagde protagonisten i Jørgen Leths film, “Det Uperfekte Menneske”. Jørgen Leth drømte selv om at eje en baghånd i bordtennis. Sådan er det. Vi drømmer om det, der umiddelbart ligger uden for vores rækkevidde. Blot for at opdage, at selvom i pludselig kan gribe om det, så eksisterer drømmen fortsat. Drømmen om en baghånd. Drømmen om det perfekte løb.

IMG_8122

Jeg drømmer ikke om at løbe længere. Det troede jeg egentlig, at jeg gjorde. I min bevidsthed eksisterede der tanker om at bevæge mig ud forbi marathon-distancen. Løbe længere end 42,195 kilometer. Det kommer jeg naturligvis til på et eller anden tidspunkt. Men som jeg skrev i starten, er der nogle drømme og mål, der har måttet give plads til andre. Jeg drømmer ikke om at løbe længere. Jeg drømmer om at løbe hurtigere. Jeg drømmer om at blive hurtigere på de 42 kilometer. Umiddelbart kan det jo virke som et ligegyldigt og temmeligt intetsigende perspektiv at anskue mit løb udfra. Men det er det, der driver mig. Det er alle de “hvis’er”, som mit hoved er fyldt med. Jeg vidste godt, at jeg ikke ville være færdig med at løbe marathon, da jeg kom i mål i København. Jeg opdagede dog, at jeg først lige er begyndt. Jeg vil mere. Jeg vil have mere. Meget mere! Det er ikke rastløshed eller rodløshed. Det er ikke mangel på evne til at stoppe op og nyde øjeblikket. Det er en grådighed efter at definere mig selv som løber. Som menneske måske? Drømmen om at blive hurtigere. Viljen til at blive en bedre version af sig selv!

/Thomas

4 thoughts on “Lidt om de nye mål

  • Hej Thomas
    Jeg synes ikke det er noget problem, du hurtigt sætter dig et nyt mål. Som løber finder jeg det i hvert fald selv vigtigt hele tiden at have noget at drømme videre om! Ja, der er perioder med lavsæson, hvor jeg løber “for sjov” og prøver uvante distancer (hvilket for mig ofte er de korte, som jeg ikke er meget bevendt på, men morer mig med), ikke træner struktureret, spinner, svømmer mm. Men det næste mål lurer stadig i horisonten. Det er selvfølgelig vigtigt at have føling med, det er sjovt, men som du skriver er det netop sjovt at udvikle sig.
    Så jeg tror du er på den rette vej, på en spændende rejse. Og lysten til at løbe længere skal nok komme – men det er altså ret vanedannende 😉
    God vind, derude!

    • Tusind tak for dine ord! Jeg tror, at jeg prøvet at acceptere, at det er min måde at gribe tingene an på og at det er den måde, hvorpå jeg holder fast i motivationen og glæden! Tak igen for dine ord og fordi du har lyst til at læse med!

  • Hej Thomas.

    Det er underholdende læsning endnu en gang.
    Det er altid interesant og læse dine indlæg, og høre hvad du går og tumler med af nye mål og ideer til at blive den bedste version af dig selv.

    Jeg forsøger og løbe efter hechtman, nok ikke så ihærdigt som dig, men man bliver bedre og hurtigere, ingen tvivl om det. Du skriver du skal løbe 3 gange om ugen, er det dag 2-4-7? eller veksler du i mellem dag 4 og 6 som beskrevet i bogen.

    Held og lykke med træningen frem til H.C Andersen og ikke mindst til til selve løbet.

    Michael

    • Hej Michael – tusind tak for dine ord! Spændende at du selv er igang med Hechmann og uanset hvad er jeg ikke i tvivl om at man ville kunne opleve en udvikling hvis man samtidig har tålmodighed. Lige nu løber jeg ikke efter programmet i bogen, men efter et program fra Hechmann Running, men da jeg trænede efter bogen vekslede jeg imellem pas nr 4 og nr 6, som du beskriver. Som det er nu løber jeg 5-7 pas om ugen. Igen tusind tak fordi du har lyst til at læse med 🙏🏻

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *