Lidt om en ny gammel kærlighed

“Hinault og Lemond kører sammen op af Alped’Huez. Hinault sætter ubarmhjertigt tempoet og ligner en, der presser sin holdkammerat og kaptajn Lemond i noget, der kunne synes temmelig kontroversielt. Hele tiden ser man Hinault presse tempoet op på vej op af bjerget. Hver gang han rykker, kommer Lemond lige op på siden af ham igen. Så rykker Hinault igen og det samme sker – Lemond presser lige sit hjul et par centimeter foran Hinault. Det er ikke store huller, men det sker helt umærkeligt – hele vejen op af bjerget. Hinault er egentlig hjælperytter, men også forsvarende Tour-vinder og folk er i tvivl om, hvorvidt han er ved at hjælpe Lemond, som La Vie Claire holdet egentlig kører for, eller han prøver at sætte ham og selv tage sin 6. tour-sejr og dermed blive den første rytter med seks sejre. De følges ad i dette groteske skuespil op af bjerget og Lemond hænger på hele vejen og lader Hinault vinde etapen. Historien fortæller, at da de kører over stregen læner Hinault sig ind mod Lemond og hvisker til ham: “Nu har du fortjent at vinde Touren”. Lemond vandt Touren det år – den første af hans 3 sejre og Hinault kørte aldrig Touren igen.”

IMG_8715

For 9 dage siden kørte jeg sammen med Lea til Aarhus. Vi skulle hente en racer-cykel, som jeg havde købt brugt. Jeg glædede mig til at hente den. Jeg trillede en tur på den i en baggård og betalte for cyklen. Jeg afmonterede hjul og lagde forsigtigt kulfiber-steller ind bag i bilen. Jeg pakkede tæpper og håndklæder omkring, så stellet ikke ville få ridser eller skrammer. Vi spiste aftensmad sammen med min bror og hans kæreste ved lystbådehavnen i Aarhus og derefter kørte vi tilbage tilbage til Aalborg. Jeg samlede cyklen igen og bar den op i lejligheden. Siden da har den stået i stuen. Jeg brugte de næste dage på at montere nye klamper på min gamle cykelsko. Jeg fik indstillet styr og saddel. Det blev indstillet efter Brian Holms tankegang om, at man sætter det, så det ser godt ud og så vænner man sig til det. Dagen efter rullede jeg den første tur på min nye Bianchi-racer – 50 kilometer i alt.

Det oplagte spørgsmål vil naturligvis være, om jeg er ved at tage de første skridt ind i triatlon-verdenen. Spørgsmålet er kommer fra flere siden og svaret har været det samme hver gang. Jeg er ikke ved at forvilde mig ind i stramt-siddende tøj og neopren-dragter. Mit udgangspunkt er det samme, som det altid har været. Jeg løber. Jeg er løber. Det er der ikke ændret på. Men hvorfor så denne nylige investering i et objekt, som på ingen måde har nogen synlig sammenhæng med mine løbeture. Årsagen er ligetil: Vægttab. Igennem de sidste måneder har processen omkring mit vægttab ikke være tilfredsstillende. Den har måske i virkeligheden været skuffende. Måske burde jeg udtrykke det sådan, at den ihvertfald har føltes skuffende i nogle perioder. Jeg havde sat mig et mål om at veje 85 kg. til Copenhagen Marathon. Det lykkedes på ingen måde og selvom jeg i sidste ende var tilfreds med mit løb, så var det skuffende, at dette delmål ikke blev opfyldt. Mest af alt fordi, at netop det at smide de ekstra kilo rummer utrolig megen potentiale ift. mit løb og mine mål vedrørende dette.

Planen er klar. Jeg skal cykle på arbejde. Der er 11 kilometer fra Schleppegrellsgade til Gistrup Skole. Det lyder sgu da ret enkelt. Det er det egentlig også. Engang var jeg faktisk god til at cykle på arbejde. Det er jeg ikke mere. Jo mere jeg er begyndt at løbe, jo mere har jeg valgt at tage bilen på arbejde. Jeg syntes ikke jeg havde fysisk overskud til at løbe 15 kilometer, når jeg kom hjem, hvis jeg også skulle cykle frem og tilbage. Måske var det noget jeg bildte mig ind? Nu er en anden beslutning ihvertfald taget. Hver morgen tager jeg hjemmefra 10 minutter før end jeg hidtil har gjort og sætter mig op på cyklen. Jeg klikker i mine pedaler og cykler langs Kong Christians Alle, Østre Alle, Sohngårdsholmsvej, Humlebakken, Hadsundvej, gennem stierne ved Universitetet, videre til Sønder Tranders og så til Gistrup. Det er en god tur. På en uge bliver det til lidt over 100 kilometer. Derudover har jeg flere gange kørt en omvej hjem og på den måde er de 11 kilometer blevet til 30 kilometer. Andre dage cykler jeg direkte hjem og hopper i løbeskoene i stedet for. Sådan var det idag.

IMG_8670

Det er dybest set så enkelt, at det er ekstra motion. Simpelthen. Mit løbeprogram fortsætter med samme mængde og intensitet og udfordringen bliver naturligvis at få de to ting til at komplimentere hinanden og ikke modarbejde hinanden. Eller sagt på en anden måde – cyklingen skal gå ud over kvaliteten i min løbetræning. Jeg cykler kun for at øge min forbrænding. Derfor cykler jeg heller ikke hurtigt. Tværtimod. Jeg bevæger mig roligt afsted og er opmærksom på ikke at køre et for højt gear, så knæet belastes. Jeg er opmærksom på, at holde en så tilpas høj kadence og holde belastningen for lårmusklerne nede, så jeg giver kroppen mulighed for at komme af med ophobet mælkesyre fra løbetræningen og dermed komme friskere hjem fra en cykeltur. Det skal være aktiv restitution – og samtidig skal det så hjælpe til, at de kilo,som jeg egentlig synes jeg har haft siddende på maven længe nok, kan forsvinde. Jeg skal sgu videre nu!

Det tog ikke ret mange kilometer at genfinde den kærlighed jeg altid har haft til at køre på racer-cykel. Jeg fik min første “rigtige” racer-cykel i 1991. Det var en Benotto. Farverne kan jeg ikke huske, for rammen blev sandlæst og lakeret i en skringende pink farve. Jeg var tilfreds. Den kørte jeg på nogle år, inden jeg fik min Colnago. Denne smukke, håndbyggede racer-cykel havde det hele. Rammen var en dyb, blå farve, der skinnede. Den havde Shimano Dura-Ace gearskifte i styret og en smuk læder-saddel fra Rolls. Cyklen findes ikke mere. Kun i min hukommelse eksisterer alle minderne fra dengang jeg kørte Nordjylland Rundt, Himmerland Rundt, Grejsdalsløbet, En Forårsdag i Thy, Skanderborg Rundt og en masse andre motionsløb. Når jeg sætter mig på min nye Bianchi-racer kommer det hele tilbage. Så bliver det svært at holde tempoet nede og selvfølgelig lykkes det ikke hele tiden. Heldigvis. Men jeg kan mærke, at min motivation ikke består i at køre hurtigt. Det handler ikke om, at ligge ned over styret i vinden og hele tiden presse på for at holde tempoet. Derimod vil jeg gerne køre langt. Lange ture frem for korte ture. Det synes jeg giver mest mening. Det er naturligvis svært at få passet ind i en hverdag med fuldtidsarbejde og et løbeprogram med 80 ugentlige kilometer. Men i søndags gjorde jeg det. Jeg rullede 70 kilometer  i hygge-tempo. Det var fantastisk. Følelsen af, at trille afsted sammen med Daniella og Kasper mod Nibe imens vi snakkede og fortalte med masse historier om cykling, var præcis som det skulle være. Det obligatoriske bager-stop, hvor vi sad i solen og drak kolde colaer. Alt det elsker jeg. Det vil jeg blive ved med.

I weekenden kører jeg nok en tur på 100 kilometer. Jeg retter det lige. Jeg kører ikke “nok” en tur på 100 kilometer. Jeg kører rent faktisk en tur på 100 kilometer. Jeg glæder mig. Cyklingen bliver en svær balance-gang. Mest af alt fordi jeg netop kan mærke, at jeg stadig elsker at køre på racer-cykel. Denne gang har jeg også viljen og motivationen til at træne og træne meget. Så minder jeg lige mig selv om, hvorfor jeg cykler denne gang. Jeg har affundet mig med, at jeg ikke kommer til at blæse afsted på en tur med et gennemsnitsfart på 35 km/t. igen. Jeg har affundet mig med at jeg ikke kommer til at køre 250 kilometer på en dag igen. Det er OK. Jeg har fokus på nogle andre ting. Jeg har nogle andre mål nu. De har alle forbindelse til mig løb. De nye mål eksisterer allerede i mit hoved. Jeg ved også, at det bliver nødvendigt at være skarpere og endnu mere trimmet. Måske bare trimmet til at starte med? Det er min motivation til at cykle. Det og så den kærlighed, der har eksisteret i 30 år og som altid har betydet, at jeg engang imellem sidder på cyklen og drømmer mig ind i en verden, hvor jeg kører ved siden af Hinault og Lemond op af Alpe d’Huez på den legendariske etape fra 1986.

/Thomas

 

3 thoughts on “Lidt om en ny gammel kærlighed

  • Hej
    Jeg er selv på vej tilbage til at bliver løber igen efter alskens mulige skavanker ( hjertet, knæet, motivation….osv osv ..) , løber pt 3 km ……Og jeg sidder også på cyklen til og fra job ca125 km om ugen … Det er af fuldstændig samme årsager som dig “gratis” xtra motion ….. Men hold kæft det er effektivt og så er det bæredygtigt 😜😜😜

    Peter

    • Yes!! Fedt at høre – at du er på vej tilbage! Og ja, det er genialt motion og netop bæredygtigt som jeg helt havde overset!!

      Det lyder til at du har været hårdt ramt!

  • Joo lidt presset har jeg været … Men jeg skal tilbage …jeg elsker de lange løb, hvor det bare er mig og alt mit tankemylder, drømme om ultraløb, ……jeg kan squ ikke være mig selv hvis jeg ikke kan løbe …..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *