Lidt om ventetid, ventetid, ventetid

“Jeg laver ikke andet. Jeg venter bare! På den ene side går dagene skånselsløst hurtigt. Og alligevel føles det som en langtrukken ventetid. Jeg vil bare gerne igang. Og alligevel har jeg lyst til at holde det på afstand. Jeg gider ikke vente mere. Og alligevel… Nej! Jeg gider faktisk ikke vente mere!”

IMG_8479

3 dage tilbage. Det er både alt for lang tid og stadig alt for lidt tid. Idag har jeg løbet 5 kilometer sammen med Daniella. Vi løb den runde i Aalborg Vestby, som jeg har løbet tusindvis af gange. Sådan føles det, selvom det tal nok alligevel er højt sat. Faktisk blev det også til 5,5 kilometer. Der var indlagt en kilometer i marathon-pace. Resten var bare jogge-tempo. Det var faktisk meget hyggeligt. En god adspredelse. Nok egentlig for os begge to. Vi skal begge løbe på søndag. Vi er begge ved at være nervøse. Vi skal begge ud og løbe et marathon-løb på en helt ny måde! Det blev der naturligvis snakket om idag.

IMG_8476

Jeg nåede at stresse hende en lille smule igår, fordi jeg pludselig fik behov for at have helt styr på dagen på lørdag, hvor vi skal mødes i København. Jeg har flere aftaler og nu skulle der styr på disse i mit hoved. Det er der kommet og jeg tager ud på Expoen sammen med Daniella lørdag middag. Både for at hente startnummer og købe en masse løbetøj, som jeg selvfølgelig ikke har brug for, men også for lige at tale løbet igennem med hinanden. Vende usikkerheden hos os begge og bare lige sende hinanden godt afsted inden søndag. Jeg har løbet med Daniella igennem det sidste år og i den tid har hun udviklet sig helt utrolig meget som løber – meget mere end hun selv lige går og forestiller sig og ikke mindst tror på. Vi er begge nervøse og efter at have tilbagelagt et hav af kilometer sammen i al slags vejr på vejen til Copenhagen Marathon, føles det som en selvfølgelighed, at vi naturligvis også tager de sidste skridt sammen frem mod startlinien.

IMG_8467

Ellers har jeg følelsen af, at alt hvad jeg foretager mig i disse dage er sekundært og i virkeligheden bare noget jeg fylder ventetiden ud med frem mod søndag. For det føles som ventetid! Selvom jeg er både spændt og bliver mere og mere nervøs, vil jeg dybest set også bare gerne igang. Det er 7 måneders kontinuerligt arbejde og træning, der kulminerer lige om lidt. Jeg venter og venter og venter. Ordner de sidste småting. På min seng står en kuffert, der er fyldt med mit løbetøj til lørdag og søndag samt to par løbesko. Jeg har fundet bælte, vaseline, tape og kompressionstights til bilturen hjem på søndag. Jeg har klippet håret på mit bryst, så jeg kan få tapen til at sidde fast på mine brystvorter. Jeg har barberet mine ben, så de ser skarpe ud. Ja, det er faktisk grunden! Jeg ved godt, at man snakker om vindmodstand og det fornægter jeg ikke. Men for en, der har et skæg på størrelse med Samsø, betyder hårene nok ikke det vilde. Men det ser godt ud! Det føles godt, når musklerne træder tydeligt frem. Det er nok. At det føles godt. At det føles rigtigt! I sidste ende fylder det mentale aspekt usandsynligt meget, når vi taler om marathon-løb. At der er ro og tryghed i forhold til at alle ens forberedelser føles rigtige: Det gør også ventetiden en smule mere udholdelig. En smule! 3 dage tilbage at vente i!

/Thomas

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *