Lidt om en mand i en seng

“Der ligger en mand på en seng. Han er vågen, men han står ikke op. Ikke endnu. Han bliver liggende i sengen. Om lidt vil han rejse sig og gennemføre sin ugentlige rutine. Han vender sig i sengen og trækker tiden nogle få minutter mere. Dette sker uden nogen synlig grund. Så rejser han sig. Han sætter sig op. Mærker trægulvets glatte overflade mod sine bare fødder, mens han stadig sidder på sengekanten. Så går han med små, korte skridt igennem gangen. Han lader tæerne krumme om det bløde tæppe. Dernæst de kolde fliser på badeværelsets gulv. Han smider alt tøjet og står nøgen og tisser. Så kigger han sig i spejlet og vurderer sig selv. Ser sig selv i øjnene og her kommer den første fornemmelse af, hvad udfaldet af denne stille rutine vil blive. Han strækker det ene ben ud og med foden trækker han vægten ud fra dens plads under skabet. Dens glatte overflade af glas mærkes velkendt. Et let tryk på vægten med foden får digital-tallene på displayet frem. Det er nu. Det ved han godt.Han træder op og venter nogle få sekunder. Så træder han ned og gentager det igen. Det sker i alt 3 gange. Det er en del af rutinen. Tallene er rigtige. Selvom tallene bare er tal og kun kan rumme den ensidige og forenklede sandhed, som tal formår, er de alligevel rigtige. Det er en god morgen.”

Selvom det sikkert er det mest åbenlyse i hele verden, så er manden jeg taler om i indledningen naturligvis mig. Måske virker det usandsynligt prætentiøst at tale om sig selv på den måde? Måske er det et udtryk for begyndende storhedsvanvid? Måske var det blot den letteste måde at omtale mig selv på i den situation? Det er op til Jer at bedømme.

IMG_8197

Halvmarathon sammen med Lea

For et par uger siden skrev jeg i et indlæg, at jeg havde taget på. Ikke meget, men stadig for meget. Og mest af alt af de forkerte grunde! Det blev ikke skrevet for at høste alverdens sympati, men for at beskrive et øjeblik i mit liv. Der skete noget, da jeg skrev ordene i det indlæg. Det var ikke fordi det blev nogen brat opvågning eller øjenåbner. Mine øjne var allerede åbne, men det er ikke altid let at acceptere det, der kan virke åbenlyst. Det var ikke fordi jeg ikke kunne se, at jeg var ved at skride en smule i svinget. Jeg havde bare brug for at sige det højt og derigennem acceptere det. Der er gået nogle uger siden da. Det er egentlig ikke fordi, det har føltes som om en tung byrde blev fjernet fra mine skuldre ved at skrive indlægget eller ved at acceptere min situation. Men jeg valgte at holde op med pive og tage mig sammen. Det lyder sgu så let. Det er det også nogle dage. Andre dage er det ikke. Men det er vel et livsvilkår for alle mennesker.

Status er, at de kilo, som jeg havde taget på er væk igen. I morgen tidlig træder jeg op på vægten igen og så er jeg endnu længere nede i vægt – forhåbentlig. Vejen hertil har ikke været specielt kompliceret og det tillader jeg mig kun at sige, fordi jeg har fået masser af hjælp. For mit ugentlige ritual med at veje mig, slutter nemlig ikke med min dræbende selvtilfredshed, hvis vægten er gået ned eller en øjeblikkelig indebrændthed, hvis vægten modarbejder mine forventninger. Det slutter jo med, at jeg lige sender den ugentlige opdatering til Lena og med det samme lander der et svar. Lige i det øjeblik jeg sender beskeden føles det enormt forpligtende og det er faktisk meget rart.

Jeg kører fortsat med mit kostprogram, der er centreret om “carb cycling”. Det program har Lena udarbejdet til mig. Jeg har 3 forskellige dage i løbet af en uge. 2 low-dage, 4 medium-dage og 1 high-dag. Low-dagene er de dage, hvor jeg kun har lette træningspas. Her er der fokus på masser af protein og få kulhydrater i min kost. Medium-dagene er de dage, hvor jeg har mine “almindelige” træningsture på 12-16 km.  Her er der en jævn fordeling af mit indtag af protein og kulhydrat. Min high-dag er den dag, hvor jeg løber min lange tur. Her er der fokus på mindre protein i kosten og til gengæld langt flere kulhydrater. Hvis jeg skifter imellem mine træningspas, tilpasser jeg bare min kost efter det. Det vigtigste er at min kost følger min aktivitet. Mit daglige indtag af protein, kulhydrat og fedt er udregnet i gram. Jeg har, sammen med Lena ændret i disse et par gange og føler faktisk nu, at de rammer mit behov og energi-niveau ret godt. Tidligere indtastede jeg hvert måltid i  app’en MyFitnessPal. Det var med til at give mig et overblik over, at jeg ramte den rigtige sammensætning i min kost samt at de forskellige næringsstoffer kom fra en hensigtsmæssig kost. Jeg bruger ikke helt app’en i samme udstrækning længere. Det skyldes ikke gemen dovenskab, men blot at jeg har fået et større overblik over, hvordan jeg kan sammensætte min kost på de forskellige dage og hvilke fødevarer, der er hensigtsmæssige.

IMG_8189

Det har givet overskud, at have en oplevelse af, at tingene går i den rigtige retning. Omvendt har jeg jo haft en forventning om at stå et helt andet sted i forhold til min vægt på nuværende tidspunkt, end tilfældet er. Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende. Jeg forsøger at lade være med at slå mig i hovedet over spildte muligheder. I stedet prøver jeg at fokusere på, at jeg igennem de sidste 2-3 måneder har fået et mere nuanceret syn på min kost – både som løber, men også i forhold til at smide de sidste kilo. Jeg forsøger at lade være med at blive en slave af tallene på vægten og prøver at fokusere på, at min krop har forandret sig til det positive de sidste måneder, selvom vægttabet ikke har været specielt stort. Det lyder jo skide let! Det er det, som jeg skrev tidligere, også nogle dage. De dage kigger jeg mig i spejlet og synes sgu, at jeg ser ret mere trimmet ud. Andre dage føles det som en irriterende kamp. De dage kigger jeg mig i spejlet og kan kun fokusere på de irriterende kilo, der sidder på maven. Men igen, sådan er det vel for de fleste mennesker, uanset om vi snakker vægttab, motivation ift. at løbe eller noget helt tredje. Nogle dage er lette. Andre er ikke.

Om 24 dage løber jeg Copenhagen Marathon. Nedtrapningen er igang. Der skal stadig løbes mange kilometer og der er stadig masser af intensive træningspas, hvor pulsen får lov til at komme op. De to kommende weekender skal jeg løbe 25 kilometer. Hver eneste dag frem mod det mål, som jeg har arbejdet hen imod igennem flere måneder, bliver et lille skridt, hvor der skal træffes en række forskellige valg. Alle disse valg bliver truffet ud fra et udgangspunkt om at være klar og skarp den 22. maj. Hver kilometer jeg løber bringer mig tættere på mit mål. Hver kilo jeg smider giver mig overskud og ekstra fart på selve dagen. Hvert eneste valg, vil have som mål, at jeg skal være den bedste udgave af mig selv. Nogle valg bliver lette at træffe og vil føles ligetil. Andre valg vil være svære og kræve overvejelse, fokus og viljestyrke. Men sådan er det. For mig og for alle andre. Det er let at sige eller skrive, at jeg vil være den bedste udgave af mig selv. Det koster at realisere det. Det er præcis sådan det skal være.

/Thomas

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *