Lidt om at mærke pulsen

“Der sker noget udefinerbart, når jeg rammer den gamle atlektikbane i Skovdalen. Det er næsten som om at underlagets skiften også influerer på min koncentration. På mit fokus. Imens jeg jogger hen ad fortovet, er jeg opmærksom på lydene omkring mig og de mennesker jeg passerer. Jeg nikker og hilser på andre løbere og sik-sakker forbi nogle fodgængere. Så snart mine fødder rammer den orange underlag, forsvinder disse lyde. Selv lyden af mine sko, der skiftesvis rammer jorden, ændrer sig. Ude på den anden side er myldretidstrafikken på sit højeste. Jeg hører det ikke. Jeg er indeni og bilernes larm er udenpå. Jeg har brug for dette fokus. Brug for at kunne lukke alle andre forstyrrelser ude og bare være til stede.Jeg skal kun fokusere på min åndedræt, der hastigt bliver mere besværet på grund af den opskruede fart, og mine fødders kortvarige nedslag. Alt andet er irrelevant i lige det øjeblik.”

IMG_7661

De første løbeture efter de nye zoner er overstået. Forskelle er markant og tydelig. Alt foregår lige i et højere tempo end jeg nåede at blive vant til igennem de sidste måneder. Der er skruet godt og grundigt på intensiteten. I tirsdags løb jeg mit første træningspas med intervaller. 15 kilometer i alt. Udover at tempoet var højere end jeg har været vant til og har løbet nogensinde før, så var det også en ny type intervaller. Engang hadede jeg intervaller. Nu er jeg i tvivl. Jeg kan ikke finde ud af om jeg elsker at hade dem eller hader, at jeg elsker dem. Måske synes jeg faktisk intervallerne i Skovdalen er fede. De nye intervaller bestod af 4 x 1200 m. Det er i sig selv ikke nyt. Det var opbygningen af dem til gengæld. Først var det 600 meter i pace 4.05, som er i mit AT-niveau. Dernæst stå stille i 20 sekunder og så 600 meter i pace 3.50 (An1-niveau). Til slut jogges der 400 meter og så kører det forfra igen. Variation! Det er det jeg godt kan lide ved mine intervaller i mit træningsprogram fra Hechmann Running. Intensiteten har jeg lært at holde af. At mærke pulsen stige eksplosivt. Mærke trætheden i kroppen bagefter. I virkeligheden blev intensiteten i tirsdag vist mest tydeligt på min puls. Den var høj. Højere end normalt. Det er det samme billede som i oktober måned sidste år, da jeg også fik nye træningszoner. Siden dengang er min gennemsnitspuls stille og roligt faldet på mine løbeture. Både på de lange ture og ved interval-træningen. Det er et udtryk for, at min form er blevet bedre. Derfor er det også fedt at mærke pulsen ryge i vejret igen. Mere end før. Selvom det er hårdt og kan føles afskyeligt imens det står på ved jeg jo, at det skyldes en positiv udvikling.

IMG_7386

TomTom Runner 2 Cardio + Music

Pulsen kunne jeg aflæse på det TomTom Runner 2-ur, som jeg igennem den sidste måneds tid har fået lov til at teste for Løberen. Egentlig var jeg en smule skeptisk, da jeg blev spurgt om jeg havde lyst til at løbe med uret. Jeg havde jo lige fået et nyt ur. Mit Garmin Fenix 3. Jeg har altid løbet med Garmin-ure. Omvendt syntes jeg også det kunne være spændende at prøve noget nyt. Derudover måtte jeg jo også erkende, at TomTom-uret nok i virkeligheden var et ur, der matchede mit ambitionsniveau som løber. Jeg elsker mit Fenix 3. Ingen tvivl om det. Samtidig må jeg jo også indrømme, at det rummer en uendelig række af funktioner, som jeg aldrig kommer i nærheden af at udnytte. Jeg dyrker ikke triatlon. Jeg vandrer ikke rundt i bjerge. Jeg har sagt det før og jeg siger det gerne igen. Mit køb af Fenix 3-uret er måske et af verdenshistoriens største overkill, da uret rummer så mange muligheder, som nok vil forblive uudnyttede hos mig. Det var derfor min indgangsvinkel, da jeg pakkede uret ud. Forventning kombineret med en god portion skepsis. En skepsis, der er forsvundet efterhånden som jeg har lært at bruge uret.

TomTom Runner 2 Cardio + Music er det officielle navn på uret. Det antyder naturligvis, at der både er pulsmåler i uret samt mulighed for at afspille musik. Dette kommer vi tilbage til. Min første erfaring med uret bliver, at det ikke er muligt at slukke uret. Det er der en ganske god grund til. I løbet af de sidste 4 uger har jeg kun haft behov for at oplade uret en gang. Dette endda på trods af, at jeg har løbet en del kilometer med uret på min arm. Generelt skal det også nævnes at uret er et decideret multisports-ur, som kan tracke både løb, cykling og svømning. Jeg har primært haft fokus på de funktioner, som relaterer sig til mit løb samt testet uret af i vand.

En af de første ting, som jeg bliver glad for ved uret er muligheden for optisk pulsmåling. Det betyder, at der sidder en pulsmåler på undersiden af ur-kassen, som måler pulsen på mit håndled. Hvorfor er det smart? Det er det fordi, at jeg ofte render runder med små hud-afskrabinger under min ene arm samt på brystkassen fra den pulsstrap, jeg bruger når jeg skal måle min puls med mit Garmin-ur. Det slipper jeg fuldstændig for ved den optiske pulsmåling og når jeg f.eks. skal løbe langt er en af de ting, som jeg gerne ville slippe for en pulsstrap, der gnaver i huden i flere timer. Spørgsmålet er naturligvis om TomTom-uret måler min puls lige så præcis som mit Garmin-ur? Svaret er ja! Jeg har sammenlignet urenes målinger på mere end 10 forskellige løbeture – både korte ture, lange ture og interval-pas. Der er blot en unøjagtighed på 2-3 pulsslag i gennemsnit på turene og på de fleste ture målte de den samme puls. Altså er forskelle så ubetydelig, at den ikke har nogen betydning for min træning eller muligheden for at analysere min løbetur bagefter på baggrund af de data, som uret har tracket i løbet af turen. Derudover ved jeg jo faktisk ikke hvilket ur, der måler pulsen mest præcist. Jeg ved blot, at TomTom uret måler pulsen meget præcist og scorer rigtig mange point i min bog ved at jeg slipper for den, til tider, irriterende pulsstrap.

IMG_7685.PNG

Afspilning af musik vha. bluetooth-headset

IMG_7698

Optisk pulsmåling

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den anden store feature ved uret afsløres også i urets navn. Der er nemlig mulighed for at afspille musik fra selve uret via et Bluetooth-headset. Uret har 3 GB, hvor der kan lagres MP3-filer. Det fungerer super nemt via TomTom’s eget program på min computer. Det er både muligt at lagre egne mp3-files vha. Windows Media Player og iTunes ligesom det også er muligt at gemme ens favorit-playlister, som uret også kan afspille. For et par uger siden var der en, der spurgte mig om ikke det var en lidt “gammeldags” måde at afspille musik på i en tid, hvor de fleste streamer deres musik online. Jeg kan i princippet ikke være uenig i i det argument. Jeg streamer selv min musik. Til gengæld betyder det rigtig meget, at jeg har muligheden for at kunne lade min telefon blive hjemme istedet for at have den i et cover på armen.

IMG_7416

Når alt kommer til alt er TomTom Runner 2 et løbeur. Det skal bruges til at tracke mine løbeture med. Hvordan klarer det sig her? Igen har jeg sammenlignet med mit Fenix 3, der uden tvivl er det mest præcise ur, som jeg har løbet med. Jeg har samlet løbet omkring 150 km. med TomTom uret på det ene håndled og et andet ur på mit andet håndled. Jeg er ikke den  matematiker, men jeg har regnet mig frem til at der imellem TomTom Runner 2 og det andet ur er en unøjagtighed på <100 meter. pr. 10 kilometer, som jeg har løbet og langt de fleste gange var unøjagtigheden langt lavere. Når jeg tager i betragtning af samtlige ture er løbet i Aalborg, hvor høje bygninger kan være med til at forstyrre GPs-signalet er dette mere end godkendt. Samtidig kan jeg, på samme måde som med pulsmålingerne, ikke vide hvilket ur, der måler mest præcist.

IMG_7632

Alt i alt rummer TomTom Runner 2 alle de funktioner, som jeg kan få brug for som løber. Jeg kan tracke både udendørs løbeture og ture på løbebånd. Det er let at bruge til at svømme med – jeg indtaster bare længden på bassinet og så tracker uret automatisk distancen. Slut med at tælle baner. Jeg kan selv sætte mine egne, brugerdefinerede intervaller op på uret ved ganske få tryk. Jeg kan let vælge hvilken data-skærm jeg vil have vist på urets display på mine løbeture. Der er ikke helt så megen frihed ift. at lave mine egne opsætninger, som på mit Fenix 3, men omvendt giver displayet mig hele tiden de data, som er vigtigt i løbet af min tur og det er let at overskue.Der er aktivitets-tracker i uret. Der er multisports-funktioner. Det har et lækkert, strømlinet design, der adskiller sig mit Garmin-ur. Jeg kunne sagtens forestille mig at bruge det som et hverdags-ur – hvilket også giver mening, når jeg tager den lange batteri-tid i betragtning. Er der slet ikke noget at sætte en finger på? Ikke rigtigt. Remmen kan i starten føles en smule stram, når uret spændes, men jeg vænnede mig til det. Lys-funktionen i uret har ikke nogen knap, men aktiveres ved at ligge hånden over displayet – jeg havde foretrukket at trykke på en knap. Jeg skulle lige vænne mig til at holde pause-knappen nede på uret i et sekund, når jeg stoppede undervejs på min tur for at tage den obligatoriske “løbe-selfie”. Det er småting. Alt i alt er det et super lækkert ur – og så er det endda billigere end f.eks. Garmin Forerunner 235, der rummer de samme funktioner som TomTom-uret. TomTom Runner 2 kan naturligvis købes hos Løberen.  Et ur. Et headset. Musik i ørerne. Uret, der tracker. Intet andet, der forstyrrer. Det kan jeg godt lide! Det er næsten lige så enkelt som at løbe.

Lige nu er min ben lidt tunge. Sådan har det været nogle dage. Det er en behagelig følelse. Jeg ved godt hvorfor. I morgen skal jeg løbe igen. Pulsen skal op. Farten skal op. Sådan er det lige nu. Jeg synes alt foregår i et unaturligt tempo, som jeg skal vænne mig til. Men uanset hvad, så er det en behagelig følelse i benene og intet kan fjerne den mest gennemtrængende følelse af dem alle: Jeg elsker virkelig at løbe!

/Thomas

2 thoughts on “Lidt om at mærke pulsen

  • Kan se du bruge Al3 Freedom høretelefoner. Har du problemer med at koble den til mobilen. Jeg oplever, at det er noget tilfældigt om den vil koble til nemlig og det til tider tager lang tid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *