Lidt om at løbe hver dag

“Hendes gade ligner ikke længere sig selv. Den gade, som jeg demonstrativt indlagde på alle mine løbeture i to måneder! Noget er forandret! Den er ikke længere som jeg husker den. Den er ikke længere lys og solbeskinnet, som jeg husker den. De orange mænd har gravet hele gaden op! Fortovet er væk. Det fortov, som jeg altid løb på, når jeg passerede hendes opgang. Altid fortovet på den modsatte side af vejen. Lige der, hvor vinklen fra hendes vindue var helt rigtig. Måske stod hun deroppe og så mig komme løbende forbi. Måske ikke! Der kunne ikke være tale om, at gå hen til hendes dør og ringe på. Fortælle hende mit ærinde. Fortælle, at jeg var varm på hende. Der kunne højst være tale om et tilfældigt glimt. Så kysk var det! Så uskyldigt var det. Så smukt var det! Hun bor her ikke længere. Måske er det derfor, at det hele virker forandret. Måske er det bare mig. Det er ikke længere hendes gade. Det er bare en anonym gade. Hun er her ikke mere. Nu bor hun sammen med mig!”

IMG_6515

I fredags løb jeg igennem Poul Paghs Gade i Vestbyen. Det har jeg efterhånden gjort ufattelig mange gange. Et forår for et par år siden var det højdepunktet på min løbetur. Så snart jeg nåede til denne gade satte jeg farten op. Jeg rettede mig op. Jeg koncentrerede mig om at tage flotte lange skridt. Jeg trak maven ind. Jeg kiggede stift ud i luften. Måske stod hun i sit vindue i stuen og kiggede ned på vejen. Måske var hun ved at vande blomster. Uanset hvad havde jeg ikke i sinde at ligne en slatten konfirmand, hvis hun tilfældigvis så mig komme løbende forbi. Det var et lille skuespil. Jeg håbede hver gang på et lille glimt af hende. Et glimt ville være nok. Så kunne jeg løbe tilfreds hjem igen. Sådan var det! Forelskelsen gjorde det nødvendigt for mig at løbe igennem hendes gade hver eneste gang. Nu er det ikke længere nødvendigt. I sidste ende fik jeg mere end et glimt af hende. I sidste ende fik jeg hende. Nu er gaden bare fyldt med minderne og det forår, hvor det hele eksploderede. Døren til hendes opgang er ikke længere grå. Nogen har malet den grøn. En nat kyssede jeg hende udenfor denne dør. Det var et godt kys. Jeg cyklede hjem uden at holde ved styret. Ihvertfald indtil jeg var ved at vælte. Måske var jeg slet ikke væltet. Det var som om cyklen kørte sig selv. I fredags var det som om benene bevægede sig selv og da jeg løb igennem Poul Pags Gade kom alle minderne væltende ind i hovedet på mig igen.

IMG_6405

Jeg har taget en beslutning. Den er ikke specielt revolutionerende. Det er ikke engang min ide! I oktober måned var der flere løbere, som jeg følger på Instagram, der gjorde det. De løb hver dag! Hele måneden! 31 løbeture! Men jeg tager den til mig og gør den til min i december. Jeg vil løbe hver dag i december. Jeg starter på tirsdag. Jeg slutter den 31. december. Nytårsaften. Den dag jeg bliver 38 år. Jeg har spekuleret lidt på, hvorfor jeg har taget den beslutning. Jeg ved det faktisk ikke. Det virkede rigtigt. Det bliver ikke tilfældige ture. Tværtimod. Jeg fortsætter med mine 5 ugentlige træningspas fra det træningsprogram jeg har fået fra Hechmann Running. Aerob træning hver tirsdag, onsdag og torsdag. Bakketræning eller trailløb om fredagen. Lang tur om søndagen. Restitutionstur hver mandag med AaRun og en rolig tur lørdag. 7 ugentlige træningspas. 31 løbeture i december måned. Hvorfor? Fordi jeg kan. Fordi jeg vil! Fordi det koster at være den bedste version af sig selv. Derudover har jeg en knap så hemmelig plan om at løbe en tur den 1. januar. Hvorfor? Måske for at drille dem jeg kender, der har nogle fordomme om, at jeg ikke længere kan andet end at løbe og at snakke om løb. Måske for at kunne præsentere det mest overskuds-agtige post på Instagram denne dag. I sidste ende er der sgu ingen anden grund end at jeg elsker at løbe. Så simpelt er det! Fordommene må folk gerne have. Sandheden kender jeg. Min sandhed!

IMG_6523

Jeg er ikke i tvivl om, at jeg sagtens kan holde til at løbe hver dag i en måned. Jeg er lidt spændt på, hvor tunge benene bliver. Omvendt er der jo indlagt flere restitutionsture i programmet, hvor musklerne får mulighed for at få tilført ilt og få mulighed for at restituere inden næste kvalitetspas. Jeg har også gradvist vænnet kroppen til at løbe flere og flere kilometer de sidste måneder. Så der er ikke med nervøsitet jeg går årets sidste måned i møde. Tværtimod! Det er med forventningens glæde! Jeg glæder mig. Jeg har ikke prøvet det før. Der er mange, for hvem dette ikke er noget specielt. For hvem, det at løbe hver dag er deres hverdag. Men det er nyt for mig. Jeg ved ikke hvor mange kilometer jeg ender med at løbe i december måned. Det er heller ikke så vigtigt. Målet er en fed oplevelse. Målet er at mærke glæden ved at løbe hver dag.

Udfordringen bliver at huske balancen i løbeturene. Huske balancen imellem de rolige ture og tempo-turene, hvor benene føles ristede bagefter. Huske at forkæle mine ben med min foam-roller lidt oftere end jeg har gjort de sidste uger. Måske overveje at afslutte mine ture med strækøvelser. Bare en enkelt gang! Måske to gange? Jeg er generelt ret dårlig til at lave strækøvelser, når jeg har løbet. Jeg kan ikke helt blive klog på de strækøvelser. Faktum er, at jeg stort set aldrig strækker ud, når jeg har løbet. Faktum er også er jeg ikke er specielt smidig. Men ville jeg blive mere smidig af at strække ud? Ville det være mere hensigtsmæssig at lave forskellige yoga-øvelser? Er det nok, at jeg masserer og plejer mine muskler i benene med min foam-roller? Problemet med at strække ud er, for mig, at mit udgangspunkt for stræk-øvelser er den samme rutine på 3-4 øvelser, som jeg lærte sidst i 80’erne. Jeg tror, at jeg vil bruge december måned på at lære lidt mere om dette.

IMG_6392

Til gengæld forkælede jeg mine ben lidt i onsdags. Jeg fik 30 minutters lækker massage af ben, ryg og nakke. Det foregik hos Hasseris Skin Lounge. Valget at dette sted var ikke tilfældigt. Tværtimod! Min faste løbemakker Daniella er medejer af dette sted, som ligger i hjertet af Hasseris og hun stod selv for massagen. De er beliggende i en stor, hvid villa med udsigt til Kong Christians Alle. Solen lyser det hele op, da jeg går derop onsdag eftermiddag og kun lyden af mine røde Nike sko mod de våde og nedfaldne blade på fortorvet afslører, at det efteråret næsten er slut. Jeg går op ad trappen til deres salon. Mine våde sko knirker stadig en smule imod trægulvet. Jeg får sagt hej til Daniella og gør mig klar til at blive masseret. Det er lækker og afslappende velvære-massage og lige denne onsdag eftermiddag rammer det plet. Vi sludrer lidt om løst og fast i starten, men til sidst lytter jeg bare til den stille musik i rummet med lukkede øjne og giver mig selv lov til et øjebliks ro, som var tiltrængt ovenpå nogle travle dage. Jeg føler mig let, da jeg igen bevæger mig hjem mod Schleppegrellsgade. Musklerne i mine ben er bløde og føles friske. Jeg ved allerede der, at det ikke er sidste gang, at jeg ligger mig til rette på massage-briksen i deres lækre lokaler og forkæler mine muskler med en massage.

IMG_6506

Lige nu sidder jeg og kigger lidt ud af vinduet. Regndråberne løber ned af ruden og vinden trækker i trænernes kroner. Lige om lidt er det vinter. Lige om lidt er det et nyt år. Et spændende år med nye mål. Store mål! Det bliver et vildt år. Men lige nu er mine tanker på de næste 32 dage, hvor jeg hver dag vil snøre mine løbesko og slutte dette år på samme måde som det startede. Løbende igennem gaderne i hele Aalborg. Lige nu kan jeg ikke forestille mig noget jeg hellere vil.

/Thomas

 

7 thoughts on “Lidt om at løbe hver dag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *