Lidt om, hvad der kan ske på 210 minutter

“Hunsrück er en lav bjergkæde i delstaten Rheinland-Pfalz i Tyskland som hører til Mittelgebirge. Den grænser til floddalene ved Mosel i nord, Nahe i syd og til Rhinen i øst. Her er smukt og idyllisk. I sommeren 1997 krydsede Tour-feltet denne destination. Det var den sidste bjergetape i årets Tour de France. Jan Ullrich bar den gule trøje denne dag. Han havde sovet dårligt om natten på grund af forkølelse. Tidligt på etapen kører en gruppe af favoritterne væk fra Jan Ullrich og får hurtigt et minuts forspring. Det ligner et sammenbrud af den unge rytter. Så træder Udo Bölts, der er holdkammerat med Jan Ullrich, op på siden af Ullrich. Netop som kameraerne hviler på den kriseramte Ullrich, brøler han en kommando, som idag er blevet en fast vending i det tyske sprog, når man skal bide tænderne sammen – Quäl dich, du Sau! Så kæmp dog, dit svin!”

Lundby Krat, nov. 2015

Lundby Krat, nov. 2015

3 timer og 30 minutter! 12.600 sekunder! 210 minutter! Det har pludselig fået meget stor betydning i mit liv. Jeg skal løbe i 210 minutter. Jeg skal præstere i løbet af 210 minutter. Jeg skal give mig selv fuldt ud i 210 minutter! Det kommer til at gøre ondt i løbet af de 210 minutter. Men når de 210 minutter er gået kommer det til at være det hele værd!

Jeg har tidligere været i stand til at være være fokuseret og koncentreret om en bestemt ting i løbet af samme tidsinterval. Jeg har uden problemer været i stand til at bruge det samme antal minutter på at spille Skyrim eller Red Dead Redemption på min Xbox. Jeg har snildt kunne bruge lige så lang tid på at sove midt på dagen eller på at se en række afsnit af Mad Men i træk. Det er ikke uvant for mig at være på i så lang tid. Faktisk har jeg også tidligere været i stand til at løbe i så lang tid og faktisk endnu længere tid. Det, der skræmmer mig er ikke at løbe i 210 minutter. Det er KUN at løbe i 210 minutter. Løbe 42 kilometer og kun bruge 3 timer og 30 minutter på det. Løbe et marathon med et gennemsnitspace på under 5.00 min/km. Det føles lidt skræmmende og uoverskueligt lige nu.

Workout done!

Workout done!

Men jeg har fået et hemmeligt våben! Jeg har et es i ærmet! Jeg har indgået den vildeste og hurtigste alliance jeg kunne forestille mig. Når jeg står og tripper ved startlinien til maj næste år og begiver mig ud på mit tredje Copenhagen Marathon vil jeg ikke løbe alene. I feltet på mange tusinde løbere vil der være to personer, som vil være ved siden af mig hele tiden. Den ene med den samme drøm som mig. Den anden er der for at hjælpe med at realisere vores mål. Da jeg stod og trippede inden starten på dette års marathon i København mødte jeg Louise. Jeg kender hende fra Instagram. Hun kom hen og hilste på mig og vi vekslede et par ord inden starten. Da jeg kom i mål mødte jeg hende igen. Vi krammede og ønskede hinanden tillykke. Næste år står hun der igen. Hendes mål er det samme som mit. Vi vil begge løbe under 3 timer og 30 minutter. Næste år står vi der sammen. Vi løber sammen og når tiden passerer 210 minutter står vi begge med vores medalje om halsen. Det sørger Hasse for. Han er den anden, jeg skal løbe med i København. Hasse har ikke et mål om at løbe på samme tid som os. Et af hans store mål for 2016 ligger 6 uger tidligere i Hamburg, hvor målet er en tid under 3 timer. Det kommer til at ske! Derfor bliver Copenhagen Marathon en “rolig” tur for ham og han bliver derfor loko-fører på det lækreste og skarpeste pace-tog i København den søndag. Vi kører hurtigt og præcist og ankommer ikke senere end 3.29.59! Farten er på 4.59 min/km. Der er både splitshorts og negative splits. Der er ingen sovevogn. Det er tysk præcision. På den ene side føles det ret skræmmende, at det pludselig er blevet lidt større end mig. At jeg ikke kan gemme mig længere. På den anden side er der også noget meget trygt i at vide, at hvis jeg på et tidspunkt får en krise som Jan Ullrich, så har jeg en ved siden af, der er klar til at råbe de samme ord til mig, som Udo Bölts skreg til Jan Ullrich: “Så kæmp dog, dit svin!”

Vejen dertil er startet – for længst! Træningen er i fuld gang. Træningen er en on going proces, der ikke stopper eller kender til begrebet “off-season”. Jeg er allerede igang med at gøre mig en masse erfaringer, som allesammen skal gøre mig klogere, stærkere, hurtigere, sejere og ikke mindst bedre den 22. maj 2016. En af de ting jeg har gjort mig de første, spæde erfaringer med er mine nye energi-produkter fra 32GI. Tidligere har jeg kun anvendt gels fra High5 og SIS og begge dele med blandende resultater. Hverken High5 eller SIS smager specielt lækkert. Det er sådan set til at leve med. Det er ikke for nydelsens skyld, at jeg indtager dem. Dog har begge slags gels også medført maveproblemer ved enkelte lejligheder. Det er ikke specielt behageligt og noget jeg gerne vil undgå fremadrettet. Jeg var derfor spændt på at prøve energiprodukterne fra 32GI og indtil videre har jeg været særdeles positiv. Især deres “chews” har jeg været rigtig glad for, da jeg prøvede dem. Jeg er ikke specielt god til at spise imens jeg løber, så derfor var det også med en vis spænding at jeg indtog disse, da jeg løb Salling Halvmarathon. Det viste sig ikke at være noget problem. De har både en super lækker konsistens, der gør, at de nærmest opløses i munden efter at have tygget på dem ganske kort og samtidig er de praktiske i den forstand, at de ikke klister eller smelter sammen undervejs i løbet inden de skal indtages. Derudover smagte de godt. Chews fra 32GI giver derudover et stabilt og forlænget energi-indtag og netop derfor glæder jeg mig til at prøve dem af mange gange endnu inden marathon. Jeg vil derfor også løbende skrive lidt om mine erfaringer med produkterne fra 32GI, som jeg indtil videre har været særdeles glad for og som naturligvis forhandles hos Løberen.

Limfjorden, nov. 2015

Limfjorden, nov. 2015

Der er 193 dage tilbage til mit næste store mål. Måske kan det virke uforståeligt eller måske ligefremt dumt at være så fokuseret på en bestemt tid. At 210 minutter bliver hele omdrejningspunktet i mine løbeture de næste 6 måneder. Men sådan er det for mig. Det er tanken om det mål, der føles lidt udenfor rækkevidde, der driver mig. På 210 minutter kan man flyve til Spanien. På 210 minutter kan man  køre fra Skagen til den tyske grænse. Så langt har jeg ikke brug for at flytte mig. Men på 210 minutter løber jeg næste år 42195 meter. Hvorfor? Fordi jeg har lyst! Fordi jeg ved jeg kan!

/Thomas

2 thoughts on “Lidt om, hvad der kan ske på 210 minutter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *