Lidt om løb i skoven og jord i hovedet

“Jeg drejer til højre af et lille, mudret MTB-spor og fortsætter af det nogle hundrede meter. Til højre igen og så til venstre. Jeg holder farten op af en stejl bakke og da jeg kommer til toppen kigger jeg mig lidt omkring. Lige i det øjeblik slår det mig. Jeg har faktisk ingen ide om, hvor jeg er henne! Jeg løber lidt videre med et forsigtigt håb om at møde noget genkendeligt. To hundrede meter længere henne må jeg overgive mig. Jeg tager min telefon frem. Jeg åbner Google Maps og opdager, at jeg faktisk står i den modsatte ende af skoven end hvor jeg startede. Jeg beslutter mig for at vende om og begynder at løbe tilbage mod parkeringspladsen, hvor bilen holder. Jeg løber ned af den bakke, som jeg har besteget nogle ganske få minutter tidligere og så sker det. Min fod hænger fast i en rod og jeg når at tænke det inden det sker. Nu falder du. To sekunder senere ligger jeg fladt på den bløde skovbund. Jeg husker naturligvis at stoppe mit ur som det første! Jeg har jord i hele den ene side af hovedet. Lige i det øjeblik føler jeg mig virkelig, som det jeg er. En total nybegynder indenfor trailløb. Men jeg smiler og ved at jeg gør det igen.”

Efterår i Lundby Krat

Efterår i Lundby Krat

Jeg kan lige så godt være ærlig! For to måneder siden havde jeg ikke troet at jeg skulle løbe rundt i en skov med løbesko på. Ikke bare almindelige løbesko, men sko med en sål, der giver en associationer til traktor-dæk. Men sådan er det bare nogle gange! Omstændighederne forandrer sig og ender med at forandre en selv. Da jeg startede op på mit grundtræningsprogram fra Hechmann Running og åbnede Training Peaks, kunne jeg se, at der var en ugentlig tur med fartleg, som gerne skulle foregå i skoven. Faktisk anbefalede Claus Hechmann det også, da jeg fik lavet min Aeroscan-test hos ham for nogle uger siden. Han fortalte, at trailløb kan være med til at styrke muskulaturen i hele underbenet og i foden samtidig med at det udvikler ens løbeteknik. Min første tanke var, at det alt sammen lød meget godt, men også at jeg ikke løber trailløb. Det sagde mig ikke rigtig noget og jeg tænkte, at jeg bare fandt en alternativ løsning. Det gik jeg så og funderede over i nogle dage. Konklusionen blev, at Claus Hechmann nok alligevel vidste en smule mere om løbetræning end jeg gjorde. Den chance, som jeg har fået igennem Hechmann Running skal udnyttes optimalt i løbet af det næste år og betød det, at jeg skulle lære at elske trailløb, så var det sådan det måtte være. Nu står jeg her. Blot nogle ganske få uger senere og har fundet ud af, at vejen til at holde af trailløb ikke blev så lang og svær, som jeg havde frygtet. Tværtimod!

Salomon Speedcross 3

Salomon Speedcross 3

Igennem min aftale med Løberen har jeg været så heldig, at få lov at teste nogle trailsko, nemlig et par Salomon Speedcross 3. Jeg er naturligvis uvildig i min test af disse sko og den er udelukkende baseret på mine hidtidige erfaringer med trailløb og ud fra det udgangspunkt jeg har at vurdere dem ud fra, som almindelig, passioneret motionsløber. Stort set alle mine trailture har været i disse sko og jeg har efterhåndet fået en god fornemmelse for skoen og dens funktionalitet. Inden jeg stak fødderne i mine nye Speedcross, havde jeg kun prøvet at løbe i en “light”-udgave af en trailsko, som grænsede til en hybridsko. Jeg var derfor spændt på at komme ud og teste Speedcross’en på et udfordrende underlag og mærke, den grove sål komme til sin ret. Lad os først og fremmest få de kølige facts om skoen på bordet først.

Vægt: 310 g.

Drop: 11 m.. (20 mm./9 mm.)

Traktordæk-sål

Traktordæk-sål

Salomon quick-lace system

Salomon quick-lace system

Skoen er neutral, men har en effektiv støddæmpning i hele skoen og den manglede støtte i skoen har ikke den store betydning, når jeg i forvejen løber på et blødt og ujævnt underlag. Den har et lidt højere hældrop end de traditionelle trailsko, der er mere minimalistiske, men jeg oplevede faktisk, at dette var en fordel på de forholdsvis flade trailspor, som jeg løb på, da det sikrede en rigtig god komfort. Skoene er generelt super gode at have på foden. De har Salomon’s kendte quick-lace system, som nemt spændes til og snoren gemmes i en lomme på pløsen. Jeg var spændt på, om snørebåndende ville løsne sig i løbet af turen, da de ikke er specielt elastiske, men det var ikke tilfældet. Selv efter en times krævende trailløb i skoven sad skoene stadig stramt til foden. Jeg har testet skoen på både brede skovstier, der er lidt hårdere i underlaget samt op og ned af stejle og mudrede trailspor og skoen egner sig fint til begge dele. Skoens greb i underlaget er helt suverænt og på intet tidspunkt oplevede jeg at jeg mistede fodfæstet. Enkelte gange krydsede jeg også nogle asfalt-stier på nogle ganske få hundrede meter og dette klarede skoen også uden problemer, men det er klart, at dette skal begrænses, hvis man ønsker en lang levetid på sine trailsko. Jeg har løbet igennem både vandpytter og mudder og oplevede ikke på noget tidspunkt, at skoen tog vand ind, så jeg fik våde strømper. Så jeg er heller ikke i tvivl om, at jeg kommer til at bruge den til vinter igennem sne og sjap!

Jeg har oplevet, at Salomon Speedcross egentlig passer meget godt til min tilgang til trailløb. Jeg er fuldstændig ny i denne verden og har egentlig bare brug for at holde det helt enkelt. Jeg har ikke ambitioner om at løbe tværs over Rocky Mountain eller gennemføre et Ultratrail-løb over mange timer. For mig er trailløb er supplement til min træning og jeg kan mærke, at den ugentlig tur på 8-10 kilometer i skoven passer super godt til mit ambitionsniveau. Mit fokus ligger på langdistanceløbet på landevejen, men turene i skoven er både med til at skabe lidt afveksling og derudover udfordre mig på min løbeteknik. Her passer Salomon Speedcross-skoen ret godt. Det er en god og alsidig sko, der sikkert vil henvende sig til mange løbere, der har lidt den samme tilgang til trailløb som mig. Den er komfortabel at have på og klarer uden problemer de forhold jeg udsatte den for. Jeg oplevede, at samtidig med, at den var særdeles stabil, når underlaget var fladt, så oplevede jeg et par gange, at den høje sål fik skoen til at føles en smule “høj” når jeg løb ned af bakke og jeg fik et par enkelte gange følelsen af, at være tæt på at “vrikke om”. Om det i sidste ende skyldes skoen eller min manglende teknik skal jeg lade være usagt, men der er ingen tvivl om, at jeg på det sidste punkt har rigtig meget at lære. Men jeg er på vej og glæder mig allerede til den næste tur i skoven.

Glad i skoven og jord i hovedet!

Glad i skoven og jord i hovedet!

Jeg må være ærlig igen! Selvom jeg har opdaget glæden ved en løbetur i skoven, så er jeg stadig ikke i tvivl. Det er på asfalten jeg lever! Det er her, at jeg for alvor føler mig hjemme. Men jeg har også opdaget, at det ikke behøver at være enten eller. At man godt kan begge dele. Det havde jeg ikke troet. Det er ikke der, modsat mange andre, at jeg finder roen. Jeg er på hele tiden og jeg er hele tiden fokuseret. Koncentreret om mit næste skridt. Vurderer hele tiden underlaget. Forsøger at se hver en lille sten eller knold, der skal passeres. Men det er også OK. Trailløb er jo hvad vi hver især gør det til. For nogle er det roen og følelsen af at være tæt på naturen. For andre er der at gøre omstædighedene endnu mere ekstreme end de er på landevejen. For mig er det action og fart – selvom det slet ikke går hurtigt. Og i sidste ende er det lige præcis så simpelt som løb netop er – uanset underlaget. Et skridt foran det andet i et så hurtigt tempo, at vi kortvarigt mister jordforbindelsen. Det er smukt og det er enkelt.

DCIM101GOPROGOPR0290.

Om 5 dage skal jeg derud igen. Væk fra asfalten. Der, hvor skygger af skønhed kommer og går i en uendelig strøm. Der, hvor himlen er høj og vinklerne skrå. Præcis som var det i en drøm.

/Thomas

Links: Køb et par Salomon Speedcross 3 og Læs mere om trailløb

Like my page on Facebook.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *