Lidt om en god dag at løbe hurtigt på

“Det er følelsen rundt i svinget, der er det fedeste. Der mærkes det tydeligst. Det føles en smule usikkert, men jeg holder farten. Jeg accelererer ud af svinget. Solen rammer min øjne og i nogle ganske få sekunder løber jeg i blinde. Jeg lukker øjnene og lukker alt andet ude. Det er det her rum jeg søger. Det er her jeg gerne vil være. Det er her jeg søger hen på min ture alene. Benenes rytme fylder alt. Jeg skal ikke koncentrere mig om andet end at flytte mine ben. Det handler ikke om at tømme hovedet, men det sker alligevel automatisk. Kun små, flyvske tanker strejfer mig inden de forsvinder igen. I den her tilstand er alt flygtigt. Himlen er lyseblå og stien er dækket af røde og gule blade. Endnu en sommer er løbet væk. Det er en smuk dag i oktober. Det er en god dag at løbe hurtigt på. Det er bare en god dag!”

IMG_5784

Pitstop ved Kridtgraven

Jeg kan godt lide at løbe hurtigt. Jeg er ikke nogen hurtig løber, men jeg kan godt lide at have fornemmelsen af, at jeg løber hurtigt. Der findes ikke nogen dybere årsag til dette. Tværtimod! Forklaringen er ligetil og barnagtig. Jeg synes det er fedt! Sådan! Ingen andre grunde end det. Det er fedt og det føles fedt. Bevares….! Jeg er ikke så indbildsk, at jeg forestiller mig, at jeg er verdens hurtigste løber. Slet ikke. Jeg måler mig ikke ud fra andre. Jeg måler mig ud fra hvor jeg stod igår! Hvor jeg stod for et øjeblik siden. Det er min udvikling, der er i fokus. Det er det, der tæller!

For 2 uger siden fik jeg en mail, med mine nye træningszoner fra Hechmann Running. Jeg var spændt på at læse resultatet. I sidste ende var det jo dokumentationen for, om jeg har udviklet mig yderligere på den her sælsomme rejse, som det ofte føles som om. Det havde jeg. Det stod der. Tallene løj ikke. Jeg var glad, men også spændt. Glad over, at jeg har flyttet grænsen for min egen fysiske formåen. Endda med en vished om, at der stadig er masser af potentiale. Spændtheden kom af, at jeg kunne se, at jeg skulle til at løbe hurtigt. Hurtigere og hurtigt. Faktisk skulle hver eneste kilometer fremover løbes 20 sekunder hurtigere. Både de langsomme og de hurtige. Lige i det øjeblik føltes det som ret meget. I sådan en situation reagerer jeg som regel på samme måde – nemlig med tvivl.

Mine træningszoner samt mit konkurrence-tempo

Mine træningszoner samt mit konkurrence-tempo

Jeg har nu været igang i to uger og jeg kan godt mærke det. Farten! Den har sneget sig ind i alle mine træningspas. Til gengæld er tvivlen forsvundet. Jeg kan godt mærke, at mine ture er blevet hårdere. Benene føles tunge bagefter og musklerne er trætte. Kroppen er træt. Misforstå mig ikke! Jeg klager ikke. Det er ikke ynk eller for at få medlidenhed. Jeg elsker, når jeg kan mærke kroppen og musklerne være brugte. Det er en god følelse! Mest fordi jeg ved hvorfor! Der er en uendelig stor forskel på at være træt kl. ni om aftenen dengang jeg var inaktiv, usund, doven og vejede 115 kg og så nu, hvor trætheden skyldes 5 ugentlige træningsture. Jeg kan bedst lide det sidste. Jeg kan bedst lide mig selv, når jeg gør det sidste. Den gamle udgave af mig selv er ikke væk. Den lever med mig. Den følger med en som livslang passager. Som en del af min DNA. Den fortæller en historie om, hvorfor jeg er det sted jeg er nu. Den minder mig om at fortsætte fremad. Ikke på flugt fra min historie! Den er som den er! Den er som den skal være!

Derfor er jeg også super glad for at træne efter mine nye træningszoner. De viser mig sort på hvidt, at jeg er på rette vej. At jeg er på vej fremad. Den følelse kan jeg godt lide! Den kommende tid skal gå med at opbygge min udholdenhed igennem det grundtræningsprogram, som jeg skal følge de kommende måneder. Målet er klart! Copenhagen Marathon! Alt andet er sekundært! Det er 7 måneders forberedelse, der skal kulminere den dag!

IMG_5748

Løbeprogrammet fra Hechmann Running dikterer en ugentlig trailtur. Jeg var skeptisk, da jeg så det. Min første tanke var, at det gør jeg på min egen måde. Jeg løber på asfalt! Men altså, sådan gik det ikke! Jeg har overstået de første to ture i skoven. Det var OK. Det var faktisk ret godt. Det var også møg-hårdt, men det er en af de ting jeg godt kan lide ved det. Det gør ondt på den gode måde. Jeg har på ingen måde planer om at droppe de uendelige antal kilometer igennem Aalborg. Jeg elsker at løbe i byen. Mærke den! Men jeg kan samtidig mærke, at løbeturene i skoven udfordrer mig. De bringer mig uden for min komfortzone. Det har jeg brug for! Så derfor snører jeg mine nye trailsko og tager en masse kilometer i Aalborglund, Lundby Krat, Kongshøj eller Hammer Bakker i den her vinter. Hvorfor? Fordi det udfordrer mig! Fordi det gør mig til en bedre løber! Fordi det er sjovt!

Skøn løbetur ved Fyrkat i Hobro!

Skøn løbetur ved Fyrkat i Hobro!

Så er der lige den vægt! På den ene side gider jeg sgu ikke rigtig snakke om den! Ikke fordi jeg har taget på. Det er godt. Jeg har heller ikke tabt mig. Det er faktisk også okay. Ovenpå perioden op til Skagen Marathon, hvor jeg havde min vægt under luppen flere gange om ugen, havde jeg brug for et par uger, hvor jeg slet ikke vejede mig. Jeg har stadig spist sundt. En dag spiste jeg også en burger. Den var god. En anden dag spiste jeg også en kage. Den var også god. Cheat-meal? På ingen måde! Det handler ikke om at snyde. Det handler om balance. Min balance! Den er nødvendig for mig. Jeg er blevet meget bedre til at finde den. Derfor ved jeg også, at når starten går på Islands Brygge til maj, har jeg nået mit mål om at veje under 85 kg. Det bliver en lettere mig. Det bliver en hurtigere mig!

Så er vi tilbage til det med at løbe hurtigt. Min udgave af hurtig. Det motiverer mig helt vildt, når jeg kan mærke at fødderne kun rører kortvarigt ved asfalten, fordi tempoet er højt. Det giver et kæmpe kick når benene bevæger sig så hurtigt, at landskabet flyver forbi en. Det er både dræbende og alligevel ekstremt vanedannende, når pulsen banker og benene skriger på at stoppe. Det tømmer ens bevidsthed, så kun en ting står tilbage. En skarp sandhed, der tvinger en til at fortsætte – Ingen smerte varer evigt!

Like my page on Facebook – Thank You!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *