Lidt om at starte op og tage det første skridt

“På søndag mødes en flok løbere i København. De vil være meget forskellige. De vil også se meget forskellige ud. Nogle af dem står der for første gang. Andre har stået det masser af gange. De kender det. De ved, hvad det handler om! Nogle vil stå og småsludre eller sende hinanden et genkendende nik. Andre vil stå alene og se sig omkring imens de tager stemningen ind. Måske vil det se tilfældigt ud, hvis du passerer dem ved Østerbro Stadion. Men tag ikke fejl – de er der af den samme grund. De har en ting til fælles. Nogle af dem har sikkert flere ting til fælles, men på søndag står en særlig ting særligt skarpere end noget andet. Drømmen om marathon! Når de allesammen tager det første skridt ud på ruten i Fælledparken på søndag, der står smukt i efterårsfarver, vil deres tanker drømme sig afsted. De drømmer om Copenhagen Marathon 2016 og på søndag tager de det første skridt!”

Aalborglund, okt. 2015

Aalborglund, okt. 2015

Der er 215 dage til starten går på Islands Brygge til det 37. marathonløb i København! Sådan en helt almindelig og regnfuld dag i oktober føles det uendeligt langt væk og stadigvæk skræmmende tæt på. 215 dage til, at måneders træning skal kulminere på en smuk forårsdag i København. På søndag afholder Sparta deres årlige Marathon Start-Op Event i og omkring Fælledparken. Det er startskuddet. Det er de første skridt. Igennem de næste 7 måneder vil alle disse kommende marathon-aspiranter samt motionsløbere over hele Danmark tilbagelægge hundredevis og, for de flestes vedkommende, tusindsvis af kilometer i jagten på den samme drøm – at krydse målstregen og for altid bære stoltheden over at kunne kalde sig marathon-finisher! Hver kilometer, der vil blive tilbagelagt i regn, sne, blæst og kulde og til sidst i gryende forårsvejr har alt sammen det samme formål. At stå skarpest muligt, når starten går. Nogle vil, hver søndag, mødes med en masse andre løbere til Spartas fællestræninger. Andre vil løbe disse mange kilometer alene. De vil blive løbet på asfalt, grusstier, skovveje og mudrede trailspor igennem byens larm og derud, hvor tankerne får lov at flyve. Vejene er mange! Tempoet vil være meget forskelligt! Men kampen hos den enkelte vil vi allesammen kunne nikke genkendende til og den fremtvinger respekt hos os alle.

Brooks Pure Grit 4

Brooks Pure Grit 4

Min rejse starter nu! Mit mål er klart. Et marathon på mindre end 3 timer og 30 minutter. Sådan! Det er nemt at huske og let at forstå! Det kommer til at kræve vilje og udholdenhed. Vilje til at arbejde og træne målrettet igennem mange måneder. Udholdenhed til at blive ved i de øjeblikke, hvor kroppen eller hovedet skriger på, at man stopper. Men der er en ting, som er vigtigere end alt andet. Lysten til at træne! Glæden ved at løbe! Jeg har regnet ud, at jeg kommer til at løbe omkring 2000 kilometer frem mod Copenhagen Marathon. Langt de fleste af disse kilometer vil jeg løbe af lyst og fordi jeg elsker at løbe. Jeg ville stadig løbe dem, selvom jeg ikke stillede til start til marathon. Uden en grundlæggende glæde ved at træne og løbe kunne jeg ikke forestille mig at gennemføre forløbet. I sidste ende skal det være glæden og lysten der driver en frem i processen. Ellers bliver det både urealistisk. Ellers bliver det ligegyldigt! Men omvendt er jeg heller ikke noget supermenneske eller en robot! Jeg har også dage, hvor lysten til at snøre løbeskoene ikke er specielt stor. De dage løber jeg alligevel! Det handler hverken om glæde eller lyst ved at løbe med derimod om at have sat sig et mål. Disse dage bliver det beslutsomheden, der bliver afgørende for at komme afsted. Det bliver viljen til at holde fast i den målsætning jeg har sat mig der gør, at jeg heller ikke disse dage springer min løbetræning over.

Aalborg, okt. 2015

Aalborg, okt. 2015

I morges stod jeg op kl. 05.20. Jeg siger det ikke for at blære mig. Jeg fortæller det, fordi jeg ikke havde lyst til at stå op så tidligt. Jeg er faktisk rigtig dårlig til at stå tidligt op. Men planen var allerede klar. Jeg havde 10 minutter til at få løbetøjet på. Klokken halv seks skulle jeg stå på fortorvet og være klar. Jeg stod der kl. 05.26. Vejret var lunere end jeg havde forventet og den lette støvregn var på ingen måde generende. Men altså…Lysten til at sove en time mere var stadig større end udsigten til 11 kilometers løb. Omvendt ville jeg også føle mig virkelig dum ved at luske op i lejligheden igen og liste ned under dynen, når jeg nu allerede havde løbetøjet på! Inderst inde vidste jeg også godt, at den mulighed alligevel ikke eksisterede. Et hurtigt tryk på uret og så var der ingen vej tilbage! De første 2-3 kilometer er benene altid lidt tunge, når jeg løber om morgenen. Det er som om kroppen lige protesterer lidt og det føles besværet. Men kun lidt og til sidst kan jeg mærke benene komme til live igen og mærke rytmen indfinde sig. Idag skete det midt på Hobrovej, hvor den gamle Scala-biograf lå for mange år siden. Idag ligger der en Netto. Det er som om kroppen smider de sidste forbehold og at benene accepterer tingenes tilstand. Det er en god følelse!

En morgen som denne er det ikke glæden ved at løbe, der i sidste ende får mig ud af sengen. Det er udelukkende et spørgsmål om vilje! Det handler om, at jeg har sat mig et mål. Jeg har sagt det højt! Til alle! Det forpligter – præcis som det skal! Der skal være noget på spil. Følelsen i kroppen er bedst, når man er lidt på kanten! Store drømme skal føles en smule skræmmende. Men store drømme kræver hårdt arbejde! Derfor er det også nødvendigt, at være villig til at stå tidligt op en mørk morgen i oktober og løbe. Alene! Så det gør jeg! Hvert skridt jeg tager nu bruger mig tættere på mit mål.

Limfjorden, okt. 2015

Limfjorden, okt. 2015

Vejen til marathon starter ikke til foråret og løbes ikke udelukkende på solskinsdage. Det fører en igennem alt slags vejr og på alle mulige tidspunkter af døgnet! Den udfordrer ens karakter. Den tester ens viljestyrke. Den krydser klinger med ens selvopfattelse. Det er hårdt og det er det hele værd. For mig! Derfor handler selve dagen i København til maj ikke kun om at løbe 42.2 kilometer. Glæden over at krydse målstregen skyldes ikke kun løbets fyfiske udfordring. Tårerne på kinderne af folk handler ikke kun om at have udholdt træthed og smerte i 3, 4 eller 5 timer. Det handler om, at man er kommet ud på den anden side. Man har skubbet ens grænser. Man har vundet! Ikke over andre, for det handler slet ikke om det. Man har vundet over sig selv. Man står helt nøgen tilbage. Skrællet for enhver form for tvivl, der måtte have fyldt i løbet af vejen dertil. Det eneste, der fylder i det øjeblik er stolthed. Et marathon er ikke blot 42195 meter. Det er meget større end det og om 215 dage løber jeg mit det næste marathon-løb. Det er en del af vejen mod at blive en bedre udgave af mig selv.

2 thoughts on “Lidt om at starte op og tage det første skridt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *