Lidt om løbetesten og en drømmekage

“Jeg kan fornemme mit eget åndedrag i iltmasken. Den sidder stramt og forhindrer mig i at se andet end lige frem. Jeg hører kun min hurtige vejrtrækning, der næsten overdøver løbebåndets summen. Mit blik er låst fast på det sprossede vindue for enden af rummet. Udenfor er vejret koldt og flot. Solen lyser de mørke og nypløjede marker op. Herinde er der varmt. Svedperler løber ned over mine arme. Tempoet er skruet op og pulsen er ved at høre høj. Jeg tager mig selv i at smile en lille smule under masken. De andre kan ikke se det, men jeg nyder det! Det er en fed oplevelse. Pludselig er det slut. Alt for hurtigt! Hastigheden på løbebåndet falder hastigt og imens jeg smålunter afsted kan jeg mærke ærgrelsen komme snigende. Ikke over selve oplevelsen, men over at den er slut. I virkeligheden er jeg bange for at køre i rutschebaner i Tivoli, men lige i det øjeblik føler jeg mig som en lille dreng, der ville ønske at denne forlystelse bare kunne have fortsat for altid!”

In action!

In action!

Flakkebjerg virker idyllisk, som vi nærmer os i bilen. Den ligger lige der, hvor mindet om Morten Korch møder Guldkantsdanmark. Inden vi ankommer stopper vi ved den lokale Brugsforening. Jeg har fået et lille tip om, at det giver plusser i bogen at have kage med til Claus og valget falder på en drømmekage. Jeg er der jo for at realisere mine drømme! Vi drejer til venstre og ankommer til det gule bindingsværkshus. Vi bliver budt velkommen og går med ind i den ombyggede lade, der nu fungerer som testcenter og arbejdsplads. Vi sludrer lidt og vender lige løbet i Skagen weekenden forinden. Efter omklædning og et hurtigt toiletbesøg er jeg klar til det jeg har ventet på i næsten 2 måneder. Jeg har allerede fået lidt at vide om løbetesten dagen forinden af Julie og Hasse. Vi mødtes med dem på en cafe på Nørrebro. Det var første gang jeg mødte dem, men efter at have skrevet med dem og fulgt med i deres liv og løberliv igennem nogle måneder, var det som at møde gode venner, man har kendt igennem lang tid. Timerne forsvandt og snakken gik naturligvis omkring løb men også om alt imellem, der bare omhandler livet. Det var en skøn oplevelse og det bliver ikke sidste gang vi sætter hinanden stævne.

Løber-topmøde på Nørrebro

Løber-topmøde på Nørrebro

Jeg starter med at jogge lidt på løbebåndet for at varme op. Imens gør Claus de forskellige remedier klar og da benene er varme får jeg spændt iltmasken på. Jeg kan ikke se mine fødder på grund af masken. Jeg overvejer, om jeg skal sige, at jeg kan have tendens til at føle mig som Bambi på et løbebånd. Selvfølgelig siger jeg det ikke, men lader som om, at jeg har prøvet det her 1000 gange før! Hvis ikke jeg er cool, kan jeg ihvertfald forsøge at ligne en, der er cool! Da løbebåndet starter igen og føddernes tempo går fra hastig gang til løb gentager jeg to ting for mig selv i mit hoved. “Koncentrer dig” og “husk at nyde det”!

Jeg løber og Claus analyserer!

Jeg løber og Claus analyserer!

Selve testen foregår på den måde, at jeg løber afsted på løbebåndet i ca. 20-25 minutter. Jeg starter med at løbe med 9 km/t. og efter nogle minutter sættes hastigheden løbende op. Jeg slutter af med at løbe 14 km/t. Imens noteres hastighed, varighed og puls løbende og ud fra dette beregnes de helt præcise træningszoner, som bliver hjørnestenen i min træning de kommende måneder.  Det, der er afgørende for hvilket tempo, man skal løbe i de forskellige zoner er, at identificere, hvornår kroppens energi stopper med at komme fra omsætning af fedt. Dette er individuelt fra person til person. Det er musklernes evne til at forbrænde fedt, der er med til at skabe ens udholdenhed som løber. og dette kan netop forbedres markant igennem en specifik træning, hvor man løber ved relativt lave hastigheder. Formålet med dette er, at jo bedre ens krop er til at omsætte fedt til energi, desto længere tid vil man være i stand til at præstere ved en given hastighed/intensitet. Det får altså stor betydning for, hvor god en langdistanceløber man er og kan blive.

Diagram over kroppens evne til at forbrænde ved ved forskellige hastigheder

Diagram over kroppens evne til at forbrænde ved ved forskellige hastigheder

Jeg kan på baggrund af min test igår konkludere, at min AT-zone har rykket sig fra en hastighed på 4.40 min/km til en hastighed på 4.20 min/km. Min AT-zone er den hastighed jeg maksimalt kan præstere ved i 60 min. Det er også mere populært kendt som min “syregrænse”. Løber jeg ved hastigheder under min AT-zone sker der en aerob energi-omsætning. Her nedbryder muskelcellerne fedt eller kulhydrat med brug af ilt. Løber jeg ved hastigheder over min AT-zone sker der i stedet en anaerob energiomsætning, hvor muskelcellerne kun nedbryder kulhydrat uden brug af ilt, da intensiteten er så hård, at der ikke tilføres nok ilt til musklerne. Dermed ophobes der mælkesyre i musklerne i dette fører til udmattelse. Det er her, at hemmeligheden ift. at blive en hurtigere løber er gemt. Da jeg testede mig selv i foråret kunne jeg maksimalt løbe med en hastighed på 4.40 min/km uden af der blev dannet mælkesyre i mine muskler. Den grænse er nu flyttet til at jeg kan løbe med en højere intensitet uden at kroppen danner mælkesyre og at jeg derved bliver udmattet. Netop dette har kæmpe betydning ift. at løbe et halvmarathon eller et marathon-løb, da en højere udholdenhed er med til at gøre en til en bedre og hurtigere løber på de lange distancer.

Mine træningszoner samt mit konkurrence-tempo

Mine træningszoner samt mit konkurrence-tempo

Det betyder ikke, at der udelukkende er fokus på at forbedre min udholdenhed i Hechmanns træningsprincipper. Min kondition får også betydning. Jeg bliver ikke en bedre langdistanceløber af udelukkende at træne min udholdendehed med at løbe med en lav intensitet over lange distancer. Men jeg bliver heller ikke en bedre løber af udelukkende at træne kort og højintensivt, altså træne min kondition. Der er dog langt mere potentiale i at træne min udholdenhed end ved udelukkende at fokusere på min kondition. En god udholdenhed er også afhængig af en god kondition, da ens krop ellers ikke er i stand til at levere ilt nok til ens muskler, men i sidste ende er der mest potentiale i at forbedre ens krops evne til at lave en aerob energiomsætning ved så høj en hastighed som muligt. Hvis I har lyst til at læse meget mere om dette, kan jeg kun anbefale at købe bogen “Løb som Eliten“. Det indeholder både den teoretiske baggrund for Hechmanns træningsprincipper samt let-tilgængelige træningsprogrammer fra 5 km. til marathon-distancen. Skulle I derimod have lyst til at få Jeres præcise træningszoner, så klik ind på Hechmann Runnings hjemmeside og bestil en professionel løbetest. Det koster 1300 kr. og er man medlem af Hechmann Running koster det kun 1100 kr.

Joma Atomic 508

Joma Atomic 508

Da testen er færdig og jeg har pustet ud gennemgår Claus de forskellige elementer i det foreløbige test-resultat. Jeg spørger ind til nogle af tingene og lufter forsigtigt mit store mål, nemlig at løbe under 3.30 til Copenhagen Marathon. Han er positiv ift. at det kan lade sig gøre. Det giver en ro! Det, der startede som en vanvittig drøm er nu et realistisk mål, der skal arbejdes på i de kommende 7 måneder. Det starter lige om lidt! Når jeg har sat det sidste punktum i det her indlæg, snører jeg mine nye Joma Atomic 508 og træder ud af døren. Ud i efteråret og i den kolde blæst. Derud, hvor blog-indlæg, nyt ur, nye sko og løbe-test ikke længere spiller ind. Der, hvor det i sidste ende er benene, der skal tale! Der, hvor det ikke er nok at skrive at man vil være den bedste version af sig, men skal bevise, at der er handling bag ordene. Ikke bevise det overfor Jer, men bevise det overfor mig selv. Det starter nu!

3 thoughts on “Lidt om løbetesten og en drømmekage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *