Lidt om øjeblikket og de nye mål

“Det er lidt som i en film. Et enkelt øjeblik, hvor tiden får lov til at strømme. Solen står lavt på den blå himmel. Der er stille i bilen. Vi er trætte ovenpå weekenden og ingen siger noget. Det er rart. Stilheden. Den stilhed, der ikke behøver at blive punkteret af unødige ord. Den må gerne stå alene og fylde. Den bliver ikke pinlig eller akavet. Den er tryg og en let berøring af hendes hånd er alt hvad jeg behøver. Jeg kigger ud af vinduet og forsvinder væk i tankerne. Jeg er helt rolig indeni. Jeg smiler for mig selv, da jeg genkalder mig følelserne. Nervøsiteten og stoltheden. Smerten og glæden. Jeg siger sætningen igen i hovedet. Den sætning, som jeg har gentaget et utal af gange. Du gjorde det! Du gjorde det sgu! På den ene side troede jeg ikke på det, men alligevel var jeg aldrig i tvivl. En sidste tanke rammer mig inden en bil overhaler os og jeg er med et tilbage i nuet. Tanken sidder lidt i mig. Jeg har lyst til at skubbe den væk, men tager den ind… Hvad så nu?”

Skovdalen, sep. 2015

Skovdalen, sep. 2015

Søndag formiddag kørte jeg sammen med min kæreste og min datter hjem fra Skagen. Vi havde været der hele weekenden i forbindelse med Skagen Marathon. Historien om  løbet kender I. Hvis ikke, kan I læse om den her! Det er ikke den historie, det handler om nu. Da vi kørte ud af Skagen og solen oplyste hele klitplantagen syd for byen, ramte tanken mig. Hvad skal der ske nu? Egentlig havde jeg lyst til bare at nyde øjeblikket i lang tid. Bare blive i en tilstand af stolthed og tilfredshed. Jeg vidste med det samme, at det ikke ville komme til at ske. Om 4 dage skal jeg til Slagelse og have foretaget en professionel løbetest af Claus Hechmann hos Hechmann Running. Lige siden jeg lavede denne aftale for næsten 2 måneder siden har jeg set frem til denne dag. Både med forventning, men  også med en smule spænding. Løbetesten bliver startskuddet til forberedelserne til de kommende mål. Jeg får mine præcise træningszoner og skal henover vinteren løbe efter et grundtræningsprogram til marathon med et udgangspunkt i 5 ugentlige træningspas. Det er det vigtigste. Inde i mit hoved har jeg et lille mål om, at løbe mere end 60 kilometer, hver uge. Hvorfor? Fordi jeg kan! Det handler ikke om at løbe med hovedet under armen og træne dumt! Jeg har jo et helt klart mål med træningen i mit program. Jeg ved hvad jeg skal! Samtidig kan jeg godt lide at løbe mange kilometer. De sidste 3 måneder har jeg løbet flere kilometer end nogensinde før og mine ben har aldrig haft det bedre. Det vil jeg gerne blive ved med. Både fordi jeg kan mærke den fremgang og udvikling det har givet mig. Derudover kan jeg godt lide den følelse, det er at løbe mange kilometer hver uge. Det handler ikke om at prale eller blære sig overfor andre. Det handler om at føle sig hård! Det er en del af min mentale proces. Det er lidt som at løbe en tur i et vejr, hvor alle andre bliver hjemme – bare for at gøre det! At gøre det fordi jeg kan!

Skagen, okt. 2015

Skagen, okt. 2015

Jeg tror på, at når drømme bliver til mål, er det vigtigt at sige dem højt. Det er det ihvertfald for mig. Jeg har haft nogle hemmelig drømme, som jeg kun har fortalt ganske få mennesker. Min kæreste kender dem. Henrik kender dem. Nu siger jeg dem! Højt! Til Jer! Mit altoverskyggende mål er at stå skarpere end nogensinde, når starten til Copenhagen Marathon går til maj! Vægten er under 85 kg. Tempoet er under 5 min/km. Tiden er under 3 timer og 30 minutter. Sådan! Nu ved I det! Hver eneste kilometer, der skal løbes i dette efterår og vinter sigter mod lige præcis dette mål. Hver gang at vækkeuret ringer tidligt og jeg kan høre regnen mod ruden, bliver dette min motivation! For hver kilometer jeg skal løbe med kolde og våde tæer igennem vand og sne, vil min tanke være, at det gør mig hård. At det gør mig sej. Jeg får brug for begge dele, hvis målet skal lykkes. Faktisk er det ikke en mulighed, at målet ikke lykkes. Jeg tror på at det kan lykkes og jeg VED, at på den helt rigtige dag, har jeg en marathon-tid i mig, som er langt hurtigere end jeg har løbet tidligere. Det er ikke nogle få minutter jeg skal skære af min tid. Det er næste 20 minutter! Det virker stort og uoverskueligt! Men jeg tror på det og jeg har sat mig målet fordi jeg ved, at jeg kan!

Det er den helt store drøm. Det er det helt store mål! Der er ikke noget over eller noget ved siden af. Men lige under bobler et par andre drømme, der stille og roligt har fået lov til at modnes til mål. Løbet i lørdags gav mig mod på mere! Jeg ved, at jeg ikke nåede min grænse ift. halvmarathon-distancen. Der er mere i mig endnu. Både fordi jeg stadig skal smide flere kilo endnu, men også fordi at jeg træningsmæssigt og formmæssigt stadig ikke føler jeg har nået mit maksimum. Jeg kan løbe endnu hurtigere. Så hurtigt, at jeg på et tidspunkt vil ned under 1.30 på denne distance. Det er ikke nu! Slet ikke og misforstå mig ikke! Jeg er stadig pave-stolt over min tid i lørdags. Den opfyldte på alle måder det jeg havde drømt om. Men jeg ved også godt, inderst inde, at jeg kan gøre det endnu hurtigere og i sidste ende er det bare en kæmpe motivation og drivkraft for mig. At blive hurtigere. At blive stærkere.

IMG_5102

Efterår, men ingen off-season!

Især det sidste hænger også sammen med den sidste drøm, som jeg vil indvie Jer i idag. Dybest set, har den siddet i mit hoved og min bevidsthed siden jeg gennemførte mit første marathon-løb. Den udspringer af en naturlig nysgerrighed. Et ønske om at udforske, hvad der er på den anden side af målstregen. At opdage, hvad der sker, hvis målstregen ikke kommer efter 42 km. men efter 50 kilometer? Måske efter 60 kilometer? Måske endnu mere? Den er ikke forskellig fra dengang jeg løb min første 10’er. Hvad er der om hjørnet? Hvad kan min krop? Hvad kan mine ben? Hvad kan mit hoved? Jeg ved det ikke, men jeg vil finde ud af det. Jeg ved godt, at det ligger et godt stykke ude i fremtiden. Ikke flere år nødvendigvis! Men på et tidspunkt er jeg nødt til at teste mig selv af. Jeg er nødt til at vide det. Har jeg det, der skal til?

Derfor glæder jeg mig også helt vildt til at træde op på løbebåndet. Det bliver sjovt. Det bliver også hårdt. Det skal blive hårdt. Det er præcis sådan det skal være. Det bliver starten på næste skridt. Det er alt andet end off-season. Det er en lang og kontinuerlig proces. Jeg er stolt af det sted jeg står lige nu, men jeg vil videre. Det er balancen imellem at være her og være på vej. I sidste ende er jeg på vej videre. Den verden jeg er i, når jeg løber, har jeg ikke udforsket nok. Der er mere om hjørnet! Der er mere jeg skal lære! Om mig selv! Jeg skal længere ud! Jeg skal længere ind! Jeg skal blive hurtigere. Jeg skal blive stærkere. Jeg skal blive lettere. Jeg skal blive den bedste version af mig selv jeg kan blive. Både som løber – men også som menneske!

6 thoughts on “Lidt om øjeblikket og de nye mål

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *