Lidt om dengang i Skagen og et lille løb

“Jeg kigger mig omkring i parcelhus-kvarteret. Der er ikke et øje at se – og det føles som om, der er virkelig langt hjem! Jeg løber forbi en gammel mand, der står udenfor et hvidt murstenshus og klipper hæk. Vi kigger på hinanden. Umiddelbart virker det ikke som om vi hver især har den store forståelse for, hvad den anden har valgt at bruge sin lørdag på. Mine ben er trætte og lårmusklerne er ømme. Hver gang jeg sætter foden i jorden er det som at få et lille slag lige midt på låret. Kroppen er tom og jeg føler, at ligemeget hvad jeg gør, så kan jeg ikke øge farten og må kæmpe for bare at holde mine split-tider. Men der er et sted, der har det værre end benene! Hovedet har det allerværst! For som jeg løber der på Skarpæsvej i Skagen kan jeg også mærke en anden følelse komme snigende… Jeg har sgu lidt ondt af mig selv!”

Klar til start - Skagen Marathon 2014

Klar til start – Skagen Marathon 2014

Lørdag d. 4/10-2014 løb jeg Skagen Marathon. Det skulle have været 42 km. rundt i smukke omgivelser og en ny PR på distancen til mig. Formkurven havde været støt stigende siden jeg gennemførte mit første marathonløb i København i maj måned. Jeg havde været en smule forsigtig og meldt ud at målsætningen var en tid under 4 timer og en god oplevelse. Indeni drømte jeg om en tid under 3.50! Det endte med at blive en ualmindelig hård dag på kontoret og en temmelig blandet fornøjelse. Jeg fik min PR men blot med nogle ligegyldige sekunder og da jeg lå i sengen om aftenen var det ikke det jeg havde fokus på eller kunne glæde mig over. Til gengæld blev jeg nogle erfaringer rigere, som jeg også vil kunne trække på, når jeg om 9 dage står i Skagen igen. Denne gang for at løbe halvmarathon.

På vej!

På vej!

Dagen startede faktisk helt som den skulle. Jeg følte mig frisk, da jeg vågnede og havde den helt rette portion spænding og nervøsitet i kroppen. Jeg spiste min sædvanlige morgenmad og fik stille og roligt løbetøjet på. Så står jeg pludselig klar ved startlinien sammen med Peter, som jeg havde løbet Copenhagen Marathon med. Vi snakker og hygger og jeg føler mig klar. Vi er afsted! Langs havnen og jeg vinker til min mor og min datter, der står lidt længere fremme. Ud i det! Vi er hurtigt ude af byen og rammer grusstierne på vej mod Den Tilsandede Kirke. Vi er en gruppe på 10-15 løbere, der følges ad og pace er fornuftigt. Det er faktisk ret godt. Solen står lavt og forstærker alle farverne i klitplantagen. Lyngens lilla farver skaber en smuk kulisse til en flok svedende løbere. Jeg holder det for mig selv men kan godt mærke, at benene ikke er super-skarpe idag. Allerede ved 7-8 km. skal jeg anstrenge mig for at holde tempoet i den lille gruppe og efter 10 km. lader jeg dem bevidst slippe afsted og finder mit eget tempo. Den plan lykkes og jeg formår at holde et jævnt pace på 5.10-5.15. Jeg rammer den halve distance i 1.48 og det er mere end godkendt. På vej ud på anden omgang får jeg et par gels af min far, der venter i målområdet og jeg smiler. Det her kommer til at lykkes. Jeg har masser af tid at give af på den sidste halvdel af løbet og stadig løbe under 3.50. Videre ud af byen og forbi Den Tilsandede Kirke igen. Da jeg rammer 30 km. kan jeg godt mærke det. Der er ikke mere energi. Stille og roligt falder tempoet og ved 35 km. er det slut. Jeg dropper at spise en gel. Både i raseri over at det slet ikke kører men også i erkendelse af, at det ikke kommer til at gøre nogen forskel. Alt gør ondt, men mest af alt hovedet. Jeg overvejede aldrig at stoppe og droppe ud! Slet ikke! Men i et øjeblik af opgivelse og selvmedlidenhed giver jeg mig selv lov til at gå nogle hundrede meter. Jeg tænker ikke mere på PR, men bare om at komme igennem. Jeg har ondt af mig selv og hvornår fanden har den følelse sidst flyttet nogen en eneste centimeter! Jeg er sur over, at der ikke er nogle tilskuere, der står og kan heppe mig frem, men hvem fanden gider at heppe på den sur mand, der kommer gående. Da jeg rammer opløbsstrækningen ved havnen løber min datter de sidste 200 m. med mig i mål. Selvom hun har praktiske støvler på, kan jeg mærke at jeg skal stramme mig an for at følge med hende. 3-2-1 og jeg er i mål. Slukker uret og konstaterer ligegyldigt, at det er en anelse hurtigere end for 5 måneder siden. So what, tænker jeg. Lige der føles det som en nedtur.

Fanget efter 11 km.

Fanget efter 11 km.

Min anden omgang er den langsomste halvmarathon jeg nogensinde har løbet og jeg er skuffet over mig selv. Skuffet over, at mit hoved i så høj grad fik lov til at bestemme dagens forløb. Misforstå mig ikke… Der var vitterligt ikke mere energi i kroppen, da jeg kom i mål, men jeg er skuffet over den måde jeg håndterede det på. Skuffet over at falde så meget sammen. Bare skuffet.

Færdig -helt færdig!

Færdig -helt færdig!

Om 9 dage er jeg tilbage i Skagen. Ruten er den samme. Distancen for mig er den halve. Hovedet sidder stadig det samme sted men indstillingen er en anden. Skuffelsen fra sidste år er væk og i stedet har jeg fokus på, at jeg er nogle erfaringer rigere. Jeg kan ikke garantere, at jeg ikke kommer til at ramme muren igen en anden gang, men skulle det ske er jeg til gengæld fuldstændig sikker på, at jeg vil håndtere det anderledes mentalt undervejs. Selvmedlidenhed er skubbet til side til fordel for målrettethed og uanset om tiden hedder 1.39.59 eller endnu hurtigere, så er planen er ofre alt, så jeg ikke kunne have løbet bare et sekund hurtigere! Sådan må og skal det være!

Inden Skagen var der dog et andet løb, der skulle overståes først. Igår aftes løb jeg “Budgetløb” i Østre Anlæg i Aalborg. Løbet blev arrangeret af Life of Sport, som et lokalt initiativ, der har til formål at få folk til at dyrke motion og løbe i fællesskab med andre. De arrangerer en lang række forskellige løb og løbet igår aftes var et af dem. Det kostede blot 25 kr. at deltage og var et rundeløb, hvor man løb så mange runder man kunne/havde lyst til på to timer. Hver runde var 2,2 km. og jeg løb sammen med min kæreste. Arrangementet var super godt arrangeret og omkring 100 løbere var mødt op. Der stod folk klar til at heppe rundt på den afmærkede rute i og omkring Østre Anlæg. Der var vand og forplejning og et stykke kage, når man var færdig og stemningen var bare god! Det handlede om hygge, samvær og fællesskab omkring løb. Alt i alt en super god måde at bruge en onsdag aften på. Jeg kan kun opfordre til, at tjekke dem ud på Facebook eller Instagram og holde Jer opdateret med, hvornår der eventuelt er et Budgetløb i nærheden af dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *