Lidt om at forstå mig ret og finde sin vej

“Det ville ikke være fyldestgørende at kalde det for min motion og det ville være en kliché, at kalde det for min livsstil. Måske er det bare en af den slags usandsynlige kærlighedshistorier, der opstår ved et tilfælde og som ikke kunne forudsiges. Det er ikke en afhængighed af målet men et behov for at være i processen. Det handler ikke om, hvor mange løb jeg kan gennemføre, men hvordan jeg kan holde passionen i live. Det ville nemt kunne afskrives som en desperat midtvejskrise eller et behov for anerkendelse og ros – måske er begge dele sandt! Men for mig er det større end dette og alligevel er det ligetil. Det er måske noget af det mest enkle der findes og der er intet kompliceret over det! Det er bare løb! Jeg løber fordi jeg elsker følelsen af at løbe – jeg løber fordi det får mig til at elske følelsen af at leve!”

Jeg løber ikke for andres anerkendelse, men fordi jeg ikke kan lade være! Jeg bliver ALTID glad, når folk komplimenterer og roser mig, men selv uden dette ville jeg gøre det alligevel! Jeg poster ikke billeder af min træning for at blære mig eller virke sej (hvilket nok også fremgår ret tydeligt at mine tynde arme og antydningen af min mave), men fordi jeg elsker det fællesskab, der eksisterer på f.eks. Instagram og hvor jeg finder utrolig megen motivation og inspiration i min daglige træning. Jeg blogger ikke ud fra et narcissistisk behov for at dyrke mig selv eller score fede sponsor-aftaler, men fordi det er en del min personlige proces, der handler om at blive en bedre version af mig selv. Både i løb men også i livet. Jeg er utrolig ydmyg og taknemmelig for, at nogle firmaer har valgt at støtte mig på denne rejse og jeg er ved at revne af stolthed, når folk fortæller, at det jeg skriver inspirerer dem til selv at skabe en forandring. Men processen om at blive den bedste version af mig selv er ikke betinget af dette – og den er altid on-going!

IMG_4859

Intervaller i Skovdalen

Klicheerne er mange og det er altid lettest at stille sig på sidelinjen og have en holdning til tingenes tilstand uden selv at investere noget. Jeg giver mig ikke af med at fortælle andre hvordan de skal leve deres liv – det ville ikke give nogen mening. Jeg elsker at læse om andres holdninger til hvad der fungerer for dem og jeg scroller oftest videre, når nogen forsøger at fortælle mig, hvad de ved vil fungere for mig. Jeg skriver om hvordan jeg forsøger at finde den vej i livet, der fungerer for mig, men selvom jeg trods er blevet 37 år og er en masse oplevelser og erfaringer rigere, bliver jeg nogle gange i tvivl om, hvorvidt jeg er blevet bedre til at leve mit liv eller blevet en skid klogere! Jeg forsøger mig frem og samler inspiration og motivation fra mange forskellige steder og personer og bruger det, som en del af min proces.

Engang imellem kommer spørgsmålet, om det er nødvendigt at have dokumentere alle sine løbeture i billedform eller at have en blog for at kunne løbe en tur. “Behøver det at være så kompliceret?” og svaret er ligetil: Nej! Løb handler ikke om mængden af kompression, antallet af løbesko, forfod eller hællanding, running selfies, afstanden, tiden eller farten. Løb handler om at flytte den ene fod foran den anden i et hurtigere tempo end når du går! That’s it! Mere er der ikke i det… Engang var opfattelsen, at det eneste man behøvede var et par sko, men den opfattelse har natural running og barfodsløberne rykket ved. Løb er grundlæggende set noget af det mest enkle, der findes. Dem, der spørger, om det nu virkelig behøver at være så kompliceret, har misset den allervigtigste pointe ift. at løbe, nemlig at min tilgang til løb er min og min alene! Ikke Jeres eller andres! Det er et udtryk for, at det er den vej jeg har valgt at gå. Det er den rigtige for mig, men ikke nødvendigvis for andre og det er min vej i jagten på den følelse, det giver mig at løbe!

Jeg er ikke ude på at komplicere løb. Hvorfor ødelægge noget så basalt og grundlæggende? Men der findes mange vinkler på at løbe og i takt med at løb er gået fra at være en sur pligt til en passion hos mig, har jeg også haft lyst til at dykke ned i de mange lag og opfattelser, der findes i denne verden. Nogle har jeg prøvet og forkastet, andre vil aldrig blive prøvet og nogle er i dag en helt grundlæggende del af mit løberliv. Men i sidste ende er mit Garmin-ur (som jeg aldrig løber uden), de billeder jeg tager på mine ture, min Instagram-profil som jeg tjekker dagligt eller min blog ikke årsagen til jeg løber. De er allesammen små dele af mit løberliv men aldrig uundværlige. Jeg løber ikke for distancen, dokumentationen eller selvpromoveringen, men fordi jeg igennem løb har opdaget, at det ikke handlede om at nå målstregen, men om at stille sig ved startlinien! Det har givet mig modet til at starte, viljen til at fortsætte og lært mig at have det sjovt undervejs! For mig begynder en løbetur i det øjeblik jeg glemmer at jeg løber!

IMG_4860

Det er min vej! Jeg fortæller altid gerne om denne vej hvis du kan bruge det som inspiration, men kender ikke den rigtige vej for dig. Jeg har ikke fundet meningen med livet på alles vegne og håber, at alle finder lysten og modet til at finde den helt rigtige vej for dem selv. Jeg er i en stadig proces med at finde min egen vej og det er den jeg fortæller om. En proces, hvor jeg forsøger at redefinere det jeg anså for umuligt og hele tiden forsøger at blive den bedste version af mig selv!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *