Lidt om variation, våddragter og langrend

Jeg har givet skrivepennen videre til en gæsteskribent. I sidste indlæg skrev jeg om min tilgang til at løbe ift. at søge monotien, ensomheden og de mange gentagelser. Idag giver jeg ordet til Henrik, der har det fuldstændig anderledes end jeg. Henrik kalder sig selv triatlet – jeg kalder ham forvirret over, hvilken sport han egentlig dyrker! Men på trods af dette er han stadig ualmindelig sej og så er han en af de personer, der har været med hele vejen på min lange rejse som en kæmpe støtte, inspirator, motivator og ikke mindst ven. På søndag deltager han i Xterra Nordic og idag fortæller han lidt om sin vej dertil.

Årstallet er omkring 1995. Det er forår og det er lørdag. Ikke lang tid før jeg skulle deltage i mit sidste svømmestævne, hvor jeg i øvrigt forbedrede alle mine tider. Lyset er skarpt, vandet er koldt på trods af en god lang opvarmning. Stedet er Århus svømmestadion og jeg er midt i en af ugens mange pas som konkurrencesvømmer i Hjortshøj Egå Idrætsforening! Om lørdagen kunne vi ikke træne  i vores egen hal, men måtte tage turen ind til byen for at svømme på langbanen – idag afskyr jeg 25 m. haller og vil helst have det flow der er på 50 m. og udendørs, men dengang var det en beskidt, ond ting at komme ind til de aaaaalt for lange baner og vide at der ventede mig en hulens masse meter uden vendingerne til at holde småpauser i. Jeg var bedst til butterfly og rimelig til crawl. Idag takker jeg tit butterflyen for mine halvkvæstede skuldre, men svømmer det ikke mere, da jeg bliver alt for øm af det. Til gengæld bliver det til meget crawl. Idag dyrker jeg triatlon og svømningen er naturligt nok der hvor jeg har det nemmest, men skulle jeg vælge en enkelt sport ville det helt sikkert ikke blive den.

IMG_4641

In action – open water @ IM Copenhagen

Men tilbage til 1995…. Når vi lå der og tævede meter om lørdagen, ja så lå der også nogen crazy gutter i våddragter og gjorde det samme. Det har sikkert været gyseligt at svømme i deres dragter sammenlignet med idag, men hver gang jeg så dem kan jeg huske at jeg havde en kæmpe respekt for dem. At blande 3 sportsgrene og så for nogen af dem at gøre det på Ironman distancen – det var dælme vildt. Og jeg kan huske at jeg flere gange tænkte at når jeg engang var færdig med det rene svømning, så skulle jeg lave triathlon.

Nu er der jo nogen gange langt fra tanke til handling. Så der gik omkring 17 år før båden blev sat i vandet – for nu at blive i termerne. Inden da nåede jeg at stoppe helt med sport, bruge en masse tid på musik og endda lave en slat plader med mit band. Jeg fik et par børn og en kone. Jeg startede med en del styrketræning (ret seriøst og fik også tilmeldt mig DM i Classic bodybuilding i 2006, men sprang fra kort inden) samt et par gange undervejs at starte op med at løbe lidt halvhjertet. Jeg ville gerne, men det gjorde ondt og var hårdt og jeg nåede aldrig en form, hvor jeg kunne nyde selv en kort 2-3 kms løbetur. I øvrigt nok også forklaret af, at jeg toppede på 110 kg omkring 2003-2005. Jeg cyklede også lidt og var egentlig ret glad for det. Jeg nåede endda at få en fed racer, men da den en dag blev stjålet købte jeg en pc for pengene og det kommer man jo ikke rigtigt i form af.

IMG_4643

Fra 2003 og frem til 2012 styrketrænede jeg hovedsageligt on og off, men glæden ved sport forsvandt aldrig og min drøm at komme til at lave tri var heller ikke slettet, men var sat på meget langt hold. I sommeren 2012 klikkede det endelig – 12-14 kg lettere og en masse powerwalks senere begyndte jeg så småt at løbe og den ene tur tog den anden og pludselig havde jeg gennemført et halvmarathonprogram og elskede at løbe. Herefter startede jeg på tri, svømmede mig tilbage i en nogenlunde form. Fik mig en triatloncykel (og en masse cykelmekanikerskills) samt øvet mig i den kunst det er at blande de 3 ting og skift imellem dem til en højere enhed.

Idag har jeg gennemført 2 x Ironman, en halv og en slat kvarte og jeg elsker det. Jeg elsker variationen. Planlægningen, både af træning og selve stævnerne og logistikken ved det hele. Jeg prøver at variere min træning så den både inspirerer mig, men også er udfordrende og samtidigt det frirum hvor jeg er centrum for den proces som det handler om for mig. At være i en stadig udvikling sportsligt og som menneske.

En del af forklaringen på, at det skulle tage så lang tid, er også en del af forklaringen på, at jeg idag ikke har noget træning der er hellig. Jeg har siden jeg stoppede med at svømme ikke ville kede mig. Jeg elskede at svømme og jeg var også god til det, men jeg kedede mig afsindigt meget.  Særligt det sidste år jeg svømmede. Det vil jeg ikke igen. Det skal være sjovt og det skal være mig der har bestemt hvad mål og processen mod målet er. Det må gerne være hårdt, også meget hårdt, og idag er jeg iøvrigt langt bedre til at presse mig selv end da jeg svømmede, men de andre ting SKAL være på plads. Ellers kan jeg ligeså godt lade være. Mit hovedmål er tri og allermest at forbedre mit løb, men hvordan jeg kommer derhen er ikke så vigtig. Så længe det virker og jeg kan se en fremgang og jeg ikke keder mig.

Om 14 dage skal jeg fx. deltage til Xterra Nordic(1500 meter svøm, 30 km. mountainbike og 10 km. trailløb) Det startede som en lille fiks ide efter at en af mine venner havde spurgt et par gange om jeg skulle med ud på mountainbike en dag og pludselig en dag i foråret kørte jeg rundt på tekniske spor i frostvejr og elskede friheden og den fede fornemmelse af at være på hele tiden som der kræves på mountainbike. Jeg elsker når noget kan bruges i en anden sammenhæng.

Ifht. skader har jeg brugt trailløbet til at blive stærkere i mine fodled og så også i det hele taget bare nyde, at løbe rundt ude hvor tid og pace ikke er så vigtigt som på landevejen.
Jeg bruger også min cykeltrainer meget istedet for landevej. Særligt til intervaltræning. Det er nemmere. Det er hårdt. Det er også en del mere familievenligt at kunne sidde i mit værksted en tidlig morgen og kunne komme ind hvis der er brug for det, end at være væk 6 timer søndag formiddag (som dog også har sine rigtigt fede sider)

In action @ H12 MTB event

In action @ H12 MTB event

Idag følger jeg et virvar af egne programmer, andres og hvad jeg har erfaret virker for mig af småting. Bakkeløb er jeg rigtigt glad for. Øget fokus, intervaltræning bygget ind og varierende alt efter terrænet. Funktionel styrketræning med kettlebells er en anden ting jeg har smidt ind for nylig og det synes jeg er megafedt. Det er hårdt og jeg kan mærke en tydelig effekt af det. Thoraxtrainer (langrendsmaskine) er jeg for nyligt startet meget spædt ud med, men skal helt sikkert bruge det i løbet af vinteren, da det både gavner min core og min form. Jeg har også en lille plan om at starte op med yoga i løbet af vinteren da jeg både er tiltalt af mindfullnessdelen af det, men også arbejder med min smidighed – så hvorfor ikke kombinere det.

IMG_4642

IM finisher x 2

Næste år er hovedmålet Copenhagen Marathon da jeg aldrig har prøvet en marathon med friske ben. Jeg har glippet at løbe den med 9000running pga. en skade tidligere, men ikke næste år. Der skal vi afsted sammen…. Meeeeen der er også lige Aalborg MTB Marathon og måske også et lille tristævne….Og sådan kunne jeg blive ved. Og bliver det sikkert også – indtil jeg en dag begynder at kede mig og så håber jeg, at jeg finder endnu en vinkel der kan være med til at forme mig og gøre mig både til en bedre atlet og en endnu bedre udgave af mig selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *