Lidt om gamle rutiner, nye sko og en lille pirat

“Vi står lidt og tripper udenfor det store Hotel Club Méditeranée i Alpe d’ Huez. En soigneur fra TVM-holdet er ved at vaske cykler og inde i lobbyen på hotellet kan vi se flere ryttere gå rundt. Vi har lige hilst på både Bo Hamburger og Jesper Skibby så vi er egentlig ganske godt tilfredse. Lidt væk, ved en personaleindgang til hotellet, har en gruppe på 50-60 tifosis samlet sig. De er naturligvis opstemte ovenpå dagens flotte sejr. Vi er egentlig på vej tilbage til lejligheden og resten af familien, da der pludselig bliver lidt uro i den store gruppe af italienske cykelfans – noget er i vente. Vi går derover og kort efter går døren op og så er han der bare. Jeg kan næsten ikke kende ham selvom jeg så ham besejre det legendariske bjerg blot få timer tidligere med mine egne øjne. Han ser uendelig træt ud og er meget mindre end jeg troede. Men der er ham – fanget på toppen af sin karriere og selvom jeg må erkende at jeg var alt for benovet til at fremstamme noget som helst, har mødet med Marco Pantani for altid brændt sig fast i min bevidsthed.”

Marco-pantani-alpe-d-huez-1997

Marco Pantani – Alpe d’ Huez (1997)

Indledningen har ikke så meget relevans i forhold til denne blogs indhold om mit løberliv og kampen for at blive den bedste version af mig selv. Men samtidig med, at jeg skriver disse ord, kører Touren på TV2 i baggrunden og Jørgen Leths stemme fylder stuen. Etapen slutter idag på toppen af Alpe d’ Huez og netop dette sted har en særlig plads i mit hjerte. To gange har jeg stået på bjerget og set Tour-feltet køre op og begge gange er Marco Pantani kommet til syne som den første rytter for sidenhen at vinde. I 1997 var jeg så heldig at møde ham og selvom jeg som nyudklækket student var alt for benovet og genert til at sige noget til ham, vandt han alligevel mit hjerte den dag. Året efter vandt han Touren og derefter begyndte derouten og hans alt for tidlige exit fra cykelfeltet. Il Pirata eller Elefantino, som han kaldtes, var helt sin egen og døde alt for tidligt, men hver gang Touren strejfer dette særlige sted, tænker jeg på synet af ham, oprejst på cyklen lige bagved motorcyklen og Jean Marie LeBlanc i den røde løbslederbil, komme op imod os, rundt i svinget og så pludselig var han væk igen.

Løbeprogram -

Løbeprogram – “Løb som Eliten”

Ellers er ferien ved at være slut og faktisk har der indfundet sig en gammel og kendt rutine ovenpå et par måneder, hvor løbetræningen har været lidt for sporadisk, tilfældig og ustruktureret. Ikke at det har kunnet være anderledes og beslutningen om at gribe det an på denne måde var helt rigtig viser det sig nu, hvor jeg ikke længere kan mærke noget til smerterne og ømheden i venstre skinneben. Men samtidig er det en fantastisk følelse, at være igang med et program igen og få mit løb sat ind i nogle rammer ved at arbejde imod et specifikt mål. Sådan fungerer jeg nu engang bedst. Jeg er startet på det 12-ugers halvmarathon-program fra bogen “Løb som Eliten” af Claus Hechmann, som jeg har skrevet om tidligere og som jeg kan anbefale alle at læse. Målet er 4 ugentlige træningspas og det betyder også, at der nu vil blive skruet op for det samlede antal kilometer om ugen i forhold til de sidste par måneder. Det betyder naturligvis, at det er nødvendigt at løbe med omtanke og lytte til kroppen og til benene. Det sidste jeg ønsker er at skinnebensbetændelsen springer op igen. For at undgå dette har jeg bevidst valgt at vente 2-3 uger før jeg starter op på de træningspas i programmet, der indeholder intervaller. Jeg tænker ikke, at det er fornuftigt at øge både det samlede antal kilometer jeg løber samtidig med at skrue op for intensiteten. Derfor bliver intervallerne først bygget på senere, men jeg glæder mig til igen at løbe ind på det orange underlag på Skovdalens Atletikstadion og mærke pulsen stige.

IMG_4108

Infrarød varme-terapi

Derudover har jeg taget mit nye, hemmelige våben mod skinnebensbetændelse og ømme ben i brug. Jeg har næsten dagligt brugt min nye, infrarøde lampe og primært brugt den mod venstre skinneben, men også de andre muskelgrupper. Den varmer helt perfekt og kombineret med lidt let massage sammen med har den været overraskende effektiv. Trods små 30 km. indtil videre i denne uge har jeg ikke mærket nogle smerter eller bare ømme muskler og indtil videre er jeg positivt overrasket over lampens effekt. Der er ingen tvivl om, at den nok skal blive en trofast allieret i de kommende uger sammen med de kulde/varme-behandlinger jeg også giver mine ben og som kan anbefales.

Jeg har tidligere skrevet om, at jeg er på udkig efter nye løbesko, nærmere bestemt er par Brooks Pure Cadence. De er netop indkøbt og på vej med posten til Aalborg Vestby. Jeg glæder mig helt vildt til at få dem på og teste dem på den første tur. Planen er, at lave en stille og forsigtig indkøring med dem, hvor jeg vil skifte imellem mine nuværende løbesko og så nogle korte ture i de nye Pure Cadence i starten for at skåne benene. Så snart jeg har fået dem prøvet vil jeg naturligvis skrive meget mere om det første indtryk og mine løbende erfaringer med et par løbesko med et mindre hældrop og et øget fokus på natural running.

Som sagt er ferien ved at være slut og for første gang nogensinde tror jeg, er det lykkedes mig at komme lettere ud af ferien end da, den startede. Jeg kunne, efter at have skiftet batterierne i badevægten, konstatere, at jeg havde tabt mig lidt over 1 kg. Selvom det ikke nødvendigvis er så meget at tabe i løbet af 3 uger, var det en kæmpe moralsk sejr, at vægten for en gangs skyld ikke var steget de sædvanlige kilo, som tidligere kendetegnede mine ferier! Status er, at den nu viser 92,8 kg. og målet om at komme under 90 kg. inden Skagen Marathon d. 3/10 er stadig mere end realistisk. Det giver et kæmpe, positivt spark til motivationen og troen på, at jeg er på rette vej og derfor byder jeg de næste uger mere end velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *