Lidt om ferie og der, hvor landskabet hænger sammen med himlen

“Engang imellem synker fødderne en smule ned i det våde sand, men det gør ingenting og kan slet ikke ødelægge rytmen. Der er ingen musik i ørerne idag, men derimod lyden af den stride vind, der fyger ind over stranden ude fra Nordsøen. Bortset fra en dreng, der kæmper med at holde sin drage i luften og en tysk familie, der har søgt læ bag deres bil for at nyde solen, er her næsten mennesketomt selvom vi er midt i juli. Jeg løfter hovedet op og dvæler lidt ved den måde som havet, stranden og klitterne hænger sammen med himlen på og hvordan det specielle lys skaber den helt rigtige kulisse. Idag handler det ikke om målet, men kun om passagen og om rejsen.”

IMG_3563

Løkken strand

Idag løb jeg fra Løkken til mine svigerforældres sommerhus i Ingstrup. Vejret var smukt og bortset fra en vind, der virkede uhørt for en juli-dag, så viste Nordjylland og Vesterhavet sig fra sin smukkeste side idag. Blå himmel og brede, hvide strande så langt øjet rækket. Jeg har lige fået sommerferie og løb feriens første tur i disse smukke omgivelser. Om et par dage tager jeg på ferie i Berlin og her får løbeskoene lov til at blive hjemme. Dagene i den tyske hovedstad handler ikke om motion, men om at nyde tiden sammen med min datter og bare være til stede og være åben for indtryk og oplevelser.

Derfor bliver der nok også en smule stille på bloggen den kommende tid. Jeg har ikke nogle planlagte indlæg i ferien, men vil naturligvis ikke udelukke, at jeg alligevel har en historie eller oplevelse, der fylder så meget at jeg må dele den med alle Jer, der læser med. Dog kan jeg afsløre, at jeg har et indlæg med en gæste-skribent i tankerne, men hvornår det præcis kommer kan jeg ikke sige. Derudover har jeg også et par meget spændende projekter i støbeskeen, som jeg ikke kan fortælle noget om endnu, men glæder mig til at offentliggøre efter ferien.

IMG_3560

Dette indlæg bliver en kort status over både min træning og mit vægttab inden ferien rammer os alle. Det er nu næsten 7 uger siden jeg løb over stregen til Copenhagen Marathon. Siden den smukke søndag i København har jeg løbet præcist 47,9 km. Det er alt for lidt naturligvis, men det har på den anden side heller ikke været muligt at løbe længere. Ikke uden at forværre den skinnebensbetændelse jeg har haft i mit venstre ben og hvis der er en ting jeg aldrig kunne drømme om, så er det at træne hovedløst med skader til følge – at ignorere kroppens behov for hvile og restitution er at træne med hovedet under armen. Hvis jeg skal anskue situationen ud fra et positivt perspektiv, så vidste jeg allerede inden marathon, at kroppen ville få brug for en periode bagefter med en reduceret træningsmængde og ud fra dette komme skades-perioden meget “belejligt”. Men naturligvis havde jeg helst været foruden men det vigtigste er, at jeg kan mærke fremgang. Jeg har i to omgange fået en penicillin-kur som har været med til at slå inflammationen i benet ned og sammen med core-øvelser, foam rolling og masser af massage og varmecreme kan jeg mærke, at jeg er på vej tilbage. Formen er heller ikke væk og planen er, at fortsætte med små ture på 6-10 km. resten af juli inden jeg skruer mere op for det samlede antal kilometer fra august. Derudover skal jeg i morgen hente min nye, infrarøde lampe som jeg glæder mig til at prøve af og mærke effekten af.

Jeg var sidst på vægten for fire dage siden og kunne konstatere, at jeg siden marathon har tabt mig 3 kilo. Målet var 4 kilo inden jeg gik på ferie, så det er ikke godt nok. Jeg kunne sagtens stampe en masse undskyldninger op men i sidste ende manglede der bare lidt. Det betyder jo bare, at jeg skal arbejde endnu hårdere for målet er stadig, som jeg har skrevet om tidligere, at når jeg står startstregen til Skagen Marathon, at veje under 90 kilo og løbe under 1.40 på halvmarathon-distancen. Belønningen for at nå de 90 kilo er, at jeg må købe en fed løbetrøje fra SaySky og vigtigst er nok, at jeg IKKE må købe nyt løbetøj FØR jeg vejer under 90 kilo!

Lige om lidt er der, som jeg skrev, ferie! Tidligere var ferien for mig den tid på året, hvor jeg uden moralske kvaler kunne tage 2-3 kilo på uden at skamme mig bagefter. Sådan er det ikke længere! Omvendt vil jeg heller ikke have dårlig samvittighed over at have “syndet” i min slanke-kur fordi jeg vælger at spise en is i et forhåbentlig sommer-varmt Berlin. Lad mig bare bare Jer for spændingen… Jeg kommer MED GARANTI til at spise en is i Berlin. Jeg elsker is! Det er jeg ikke stoppet med blot fordi jeg åbnede øjnene og fandt ud af at vægten ikke viste forkert men at jeg vejede for meget. Jeg har valgt at se på det på den måde, at jeg er IKKE på kur. Jeg er bare begyndt at spise anderledes end jeg har gjort tidligere og spiser de ting nu, som jeg vil spise uanset om jeg skal tabe mig 10 kilo eller vejer det jeg skal. Jeg ved med mig selv, at jeg ikke vil kunne leve en fuldstændig asketisk munketilværelse, hvad angår kost. Derfor vil jeg altid kunne spise en is uden at have moralske tømmermænd. Det lyder nemt, men det handler ikke om, at jeg har fundet et endegyldigt svar for, hvad der virker for alle. Det handler blot om, at for hvert valg jeg træffer er der en konsekvens og mit problem har været, at jeg aldrig har taget konsekvensen af de valg jeg traf. Det gør jeg nu, for i sidste ende er målet, at blive den bedste version af mig selv. Det har jeg skrevet nogle gange efterhånden… Det om at blive den bedste version af sig selv. Jeg skylder Jer alle at sige, at lige præcis den vending er lånt af en person, som har inspireret mig meget de sidste måneder, nemlig Hasse. Første gang jeg læste den ramte den plet, så derfor har jeg taget den til mig, men den er ikke min.

Til sidst vil jeg sige en kæmpe tak til alle Jer, der har haft lyst til at læse med den sidste måned. Jeg har været både ydmyg og taknemmelig for den interesse jeg har oplevet for de ting jeg har skrevet om, de tilbagemeldinger jeg har fået og at have oplevelsen af, at det jeg har skrevet om, har været relevant for andre og at man har kunnet “bruge” det til noget. Den absolutte stjernestund kom i onsdags, da jeg fik en besked på Instagram fra Kristian, der skrev at han havde læst med på min blog, var blevet inspirerede og nu også havde tabt 3 kilo. Jeg glæder mig til at skrive mange flere indlæg om de ting i mit liv, der fylder. Om de løbeture, hvor 20 kilometer bare flyver afsted. Om de løbeture, hvor 6 kilometer kan føles som en evighed. Om de dage, hvor vægten er ens bedste ven. Om de dage, hvor man skifter batteriet i vægten fordi den tydeligvis viser forkert. Om den kamp, det er for mig, at blive den bedste løber jeg kan blive og den bedste version af mig selv.

1 thought on “Lidt om ferie og der, hvor landskabet hænger sammen med himlen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *