Lidt om at vinke og om at løbe sammen

“Solens stråler rammer os sporadisk på armene, de få steder den kan trænge igennem trækronerne og vi kan se antydningen af den blå sommerhimmel. Et hurtigt kig på mit Garmin-ur fortæller, at der kun er 300 meter tilbage før vi skal droppe tempoet igen. Det er ikke følelsen af at løbe all-out, men efter nogle uger uden løb, er pace 4.45 på bakkede skovstier stadig lige en tand udenfor komfort-zonen! Vi rammer de 5 km. næsten samtidig med at vi løber ud af skoven og tempoet sættes ned. Ved siden af mig bliver det konstateret, at pulsen er på blot 129 bpm! Jeg trykker to gange på uret velvidende at min er langt højere… 166 bpm! Vi har på mange måder vidt forskellige udgangspunkter for at løbe denne smukke juni-dag, men vi løber sammen!”

FullSizeRender

Historien er blot få dage gammel og løbeturen blev delt med Henrik i og omkring Ravnsholt skov og Allerød. Jeg er på besøg hos dem og som traditionen byder løber vi sammen. Nogle gange er vi næsten i samme form og andre gange bliver tempoet sat så konservativt, at vi begge kan følge med… og det er oftest mig! Men vi løber sammen! Selvfølgelig! Trods forskellige udgangspunkter ift. fysik, træning, udholdenhed og kondition så løber vi sammen.

I mit allerførste indlæg på bloggen skrev jeg, at jeg elsker at løbe og at snakke om løb. Derfor synes jeg også det er fantastisk, når jeg kan få lov til at dele denne passion sammen med andre. Nogle gange oplever jeg, at når der bliver snakket løb og løbetræning, at folk kan have en næsten undskyldende holdning som “jamen jeg løber jo heller ikke ret langt” eller “du løber jo meget hurtigere end mig”! Jeg forstår det ikke! Hvor er det fællesskab, som burde strække sig udover alle de forskelle, der heldigvis er i hver vores tilgang til at løbe? Hvornår blev det mere “korrekt” at løbe 21 km. fremfor 5 km.? Eller 42 km. fremfor 21 km.? Skal jeg føle mindreværdskomplekser overfor dem, der løber længere distancer end marathon eller løber langt hurtigere end jeg selv? Det gider jeg sq ikke have og ville da blive trist, hvis disse forskelle betød, at vi ikke kunne dele den interesse vi har til fælles, nemlig at løbe.

Jeg elsker at løbe sammen med andre – både de hyggelige ture, hvor man har mulighed for at sludre, men også de ture, hvor det er mig, der er presset og den ved siden af der sludrer løs! Det må aldrig blive sådan, at man ikke kan dele oplevelsen af at løbe sammen fordi den ene løber 5 km. på 30 min. og den anden løber samme tur på 25 min. Så har vi ihvertfald glemt det jeg mener er det altoverskyggende mål ved at løbe, nemlig oplevelsen og følelsen før, imens og bagefter! Alt andet er blot misforstået løbesnobberi, hvor noget er bedre end andet og det skal bekæmpes med alle kærlige og fredelige midler!

IMG_2609

Så løb sammen! Lad os nu alle sammen forsøge at værne om det fællesskab, der består i, at vi allesammen har samme interesse og passion. Der findes lige så mange tilgange og holdninger til løb, som der findes løbere men disse forskelle skulle gerne inspirere os og motivere os – ikke være en hindring for, at vi kan mødes om noget fælles! Når jeg spørger dig, hvordan det går med at løbe, så er jeg fuldstændig ligeglad med om du løbe 5, 10 eller 20 km. og hvor lang tid det tog. Jeg vil bare gerne gøre alle dine tanker om det, dine oplevelser og lade mig inspirere. Vi kan enten vælge at lade os begrænse af alle de ting i vores tilgang til løb, hvor vi er forskellige eller vi kan sammen bygge et fællesskab op omkring de ting vi er fælles om – nemlig at vi løber!

Til sidst vil jeg også lige slå et slag for en lille, men vigtig sag, som ligger mig meget på sinde! Det har relation til at skabe fællesskaber omkring løb og handler om noget så simpelt som at vinke! Jeg har et (nogle ville måske kalde det tåbeligt) princip om at jeg konsekvent hilser på alle de andre løbere, som jeg passerer på min løbetur. Det ligger helt tilbage fra dengang, hvor jeg cyklede og ALLE hilste på hinanden, når vi passerede hinanden på landevejen! Der er ikke helt samme oplevelse jeg har i forhold til løbere! Ikke i 9000 Aalborg ihvertfald! Lad det være sagt med det samme… Rigtig mange af dem jeg møder hilser igen! De fleste med et smil og nogle lidt forundret og måske bruger de de næste par kilometer på at spekulere over, hvor de kender mig fra, men de hilser. Dog har 2 års indsamling af empiri på vejene i Aalborg vist, at der er en gruppe, der ikke så ofte hilsen igen, nemlig kvinder i alderen 20-25 år. Grunden kan selvfølgelig være, at de ikke ser nogen grund til at hilse på et gammelt røvhul som mig og så respekterer jeg dette, men undlader ikke at hilse næste gang. Måske er de bare fordybet i deres musik og det er også OK, men jeg hilser stadigvæk. Dette er naturligvis sagt med et glimt i øjet, men dybest set jeg har blot en lille bøn til alle! Næste gang du løber, så løft hovedet (musik eller ej!) og giv et lille vink til de løbere du passerer og sig hej, hvis du har luft til det. Jeg tror på det smitter og måske gør vi det allesammen pludselig og skulle din hilsen ramme en hundelufter ved fjorden eller en cykelrytter, så er det bare god karma, der nok skal komme igen! Selv de forvirrrede triatleter, der ikke helt kan bestemme dig for, hvilken sport de dyrker skal vi også huske at hilse på 🙂 Jeg er altid klar med et vink eller et forpustet “hej”, næste gang vi mødes i Aalborg!

7 thoughts on “Lidt om at vinke og om at løbe sammen

  • Elsker også at hilse på (eller i det mindste bare smile til) alle løbere jeg møder på min vej; sagde Trine på 21 år – bare lige for at bryde lidt med fordommen 😛 Selvom jeg er enig i at der er MANGE der ikke “hilser” retur.

  • Godt skrevet! Jeg er en af dem der kæmper med en masse dårlige undskyldninger over at jeg ikke er nogen hurtigløber. Faktisk synes jeg det er pinligt at være lidt langsom, selvom alle siger at det med tid er individuelt. Efterhånden må jeg vel få det lært, at jeg løber i mit tempo og andre i deres 😀
    Her i Sindal (halvvejs på bøhlandet) synes jeg løbere er meget flinke til at hilse på hinanden. Der er et par stykker jeg møder som aldrig hilser og det er begge mænd på min egen alder, hvilket vil sige sidst i fyrrerne, så de er åbenbart ikke bedre end de unge kvinder 😉
    Jeg synes generelt der er et rigtig flot sammenhold blandt løbere, uanset alder, køn og tempo…..en dejlig sport, hvor alle kan være med 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *