Lidt om dum stolthed og smart løb

“Det går sq meget godt tænker jeg! Kigger lige på uret igen for at være sikker på, at tempoet ikke ryger i vejret…! Stadig lige omkring pace 5.50 min/km. Ren cruise control tænker jeg selvsikkert! Så sker det! Jeg bliver overhalet… Det er ikke første gang i mit liv det sker, men denne gang bliver jeg sq ramt på min latterlige stolthed. Ikke fordi det er en kvinde, der overhaler mig men fordi jeg instinktivt tænker, at hende kan jeg da godt løbe fra! Følelsen varer i cirka 5-10 sekunder inden jeg kommer i tanke om, at jeg er en kæmpe klaphat, der efter knap 1,5 km fuldstændig har glemt hvad jeg lavede! Jeg er herude i regnen for at blive en bedre løber! Ikke for at smide hele lortet på day 1 fordi jeg har misforstået stolthed med forfængelighed!”

IMG_1022

Min yndlingsbog

Det var første dag jeg løb efter Claus Hechmanns program fra bogen “Løb som Eliten“. Jeg havde hørt om bogen og jo mere jeg hørte, jo mere tændt blev jeg på at prøve det af! Jeg fik bogen i gave af min kæreste og slugte den på en aften! Jeg var ikke i tvivl! Sådan her ville jeg træne! Det glemte jeg dog lige i lyskrydset ved Kong Christian Alle og Hobrovej! Jeg var ikke ude for at løbe om kap med hele verden. Jeg var på en mission med mig selv! Jeg vil være en bedre løber og en hurtigere løber og det krævede disciplin og tålmodighed! Som skrevet øverst, så besindede jeg mig ret hurtigt, skældte mig selv ud helt op til møllen ved Skelagervej og holdte mig til planen resten af vejen.

Jeg har nu løbet efter Hechmann-metoden i 4 måneder og lige nu er jeg ikke i tvivl! Sådan her skal jeg løbe! Det er, trods programmets specifikke udførlighed, enormt frit og varierende, jeg har en klar fornemmelse af formålet med hvert træningspas og vigtigst af alt… Det er sjovt! Det er også hårdt og jeg er begyndt at løbe væsentlig flere kilometer end jeg er vant til! Men det er stadig sjovt! Jeg oplever pludseligt mine gamle løberuter på en helt ny måde og har virkelig lært at elske det orange underlag på Skovdalens Atletikstadion, når der er intervaller på programmet!

Mine pace-zoner

Mine pace-zoner

Grundtanken i Hechmanns træningsmetode er, at “man skal løbe langsomt for at blive hurtigere”. Det lyder jo ret enkelt og det er det egentlig også! Hvis man ønsker at vide mere om den bagved liggende videnskab ift. at træne aerobt og anaerobt kan jeg kun anbefale at anskaffe Jer bogen men det vil blive en anelse for omfattende at beskrive her. Kort fortalt handler det om at flytte fokus fra at træne iltoptagelse og kondition som det primære til at træne ens udholdenhed. I løbet af en uge er det kun cirka 20% af de samlede kilometer, der skal løbes i decideret konkurrence-pace. Igennem to tests får man bestemt sine pace-zoner, der skal bruges i den daglige træning! Det lyder kompliceret men det er det ikke! Man kan nemlig taste sine data fra disse tests ind på Hechmanns hjemmeside eller i den tilhørende app og vupti – så er du klar! En af omvæltningerne ift til hvordan jeg tidligere har løbet er, at jeg ikke længere løb er bestemt antal kilometer på træningspas men i stedet løber et bestemt antal minutter i en given pace-zone. Der er planlagt et træningspas for hvert dag i løbet af en uge og der er prioriteret i hvilke pas man skal løbe, hvis man f.eks. løber 3 eller 4 ugentlige pas. Alt er tilrettelagt og det kan lyde enormt stift og rigidt men tilfældet er faktisk det modsatte! Jeg har oplevet en kæmpe frihed ved netop at løbe på den måde og ved selv at kunne tilrettelægge hvilke dage jeg vil løbe de forskellige pas!

IMG_3385

Uge 9 i Hechmanns marathon-program

Jeg ved ikke helt om jeg kan sige endnu, at jeg er blevet hurtigere! Jeg er ikke blevet langsommere, selvom jeg var bekymret for om det kunne lade sig gøre at skrue op for farten, når jeg lå og hyggede afsted i et roligt pace! Det kunne jeg godt! Pulsen blev stille og roligt også lavere ved fornuftigt tempo men samtidig har ugerne siden Copenhagen Marathon sat det hele lidt i venteposition! Men samtidig oplevede jeg også til marathon, at jeg faktisk var i stand til at holde et rimeligt stabilt pace igennem løbet uden at smide for meget til sidst! Jeg er igang igen og har løbet tre gange i den her uge! Planen er at køre stille og roligt på med Hechmanns grundprogram og så starte på programmet til halvmarathon efter sommerferien, når der er kommet nogle kilometer i benene og den sidste ømhed i foden har foretaget sig!

Men uanset hvad, så føler jeg stadig blot er jeg lige er startet på at løbe som eliten og ved, at jeg kan udvikle mig meget mere på den her måde og glæder mig til at opleve grænserne blive skubbet endnu længere ud!

10 thoughts on “Lidt om dum stolthed og smart løb

  • Det er så fedt at læse med her…….entusiasme og løbeglæde lyser ud af hvert eneste skrevne ord 🙂 Dejligt at du er kommet så godt i gang med at løbe igen……..glæder mig til at læse meget mere herinde 🙂

      • Hej Thomas.
        Du skriver at man selv kan vælge hvilke dage man vil løbe sine træningspas, hvordan er du kommet frem til det? Jeg er nemlig meget i tvivl om man “må” det efter at have læst bogen…
        Og hvordan hænger det lige sammen med restitution og periodisering som han skriver så meget om?
        Mvh Lars

        • Hej Lars

          Der er selvfølgelig nogle regler/retningslinier for, hvordan de enkelte træningspas skal og kan placeres. F.eks. er det ikke hensigtsmæssigt, at placere et intervalpas og en lang tur på to efterfølgende dage. Hvad er det, der har bragt dig i tvivl om dette, efter at have læst bogen?

  • Det er programmerne som gør mig lidt i tvivl. Jeg regner med at skulle træne 4 gange i ugen – altså dag 2,4,6 og 7. Som jeg læser det, vil det sige man “skal” træne tirsdag, torsdag, lørdag og søndag. Men ved ikke om jeg læser det for firkantet…

    • For mig har det aldrig været et “skal” og har drøftet med både Anna og Claus at det i høj grad er muligt at planlægge selv, så længe man gør det klogt og fornuftigt.

      • Okay, så er man tilbage til “når du føler dig klar og din krop har lyst til at træne”. Tak for svar og input:-)

        • Ja både og egentlig. For helt så simpelt er det jo heller ikke. Selvom kroppen føles klar kan den samlede belastning stadig bliver for høj og resultere i en eventuel overbelastningsskade – derfor er det jo stadig vigtigt at overholde principperne. Måske er mig vigtigste og eneste råd at finde det sted imellem de stringente regler og den fri træning, der passer til dig, din hverdag, temperament og ud fra hvad der virker motiverende for dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *