Lidt om mænd og kvinder der græder

“Jeg ved godt, at der er nogen der synes, at der er underligt at mænd græder. Men det gør mænd. Den slags mænd jeg godt kan lide græder og jeg er selv en mand, der græder. Jeg ved godt, det der med, at det er skamfuldt for mænd at græde, men det gider jeg ikke skamme mig over! Det er for latterligt! Hvorfor skulle jeg det? Man kan lige så godt sige at man er stolt over det – at man stadig er påvirkelig og er et følsomt menneske! Hvorfor skulle man ligge skjul på, at livet stadig gør indtryk på en. At sorg gør indtryk på en men også at godhed gør indtryk på en og at glæde gør indtryk på en! Hvorfor skulle man ikke vise, at det gør indtryk?”

IMG_3255

Aarhus City Halvmarathon 2015

Når livet gør indtryk på mig kan jeg reagere ved at græde. Det gjorde jeg igår! Scenen var Frederiks Alle i Århus på opløbsstrækningen til Aarhus City Halvmarathon. Jeg har selv haft tårer i øjnene, når jeg har løbet marathon og gennemført disse og været påvirket af den kulmination det har været at udleve et mål, jeg har arbejdet på igennem lang tid. Igår løb jeg ikke men var tilskuer og det var en fantastisk oplevelse. Jeg fulgte min far, min bror og ikke mindst min kæreste, der alle tre løb dette løb med hvert deres udgangspunkt. Jeg har fulgt min kæreste på vejen til denne dag lige siden hun ringede en aften i oktober og fortalte, at hun ville løbe halvmarathon i Århus.

“Okay”, sagde jeg og tænkte at det ville blive en stor udfordring men også en udfordring, som hun naturligvis ville kunne overvinde og det gjorde hun! Jeg spottede hende et godt stykke væk på opløbet mod mål og råbte så højt jeg kunne på hende og heppede og heppede! Da hun kommer tæt på, kan jeg se at følelserne i hende ikke længere kan rummes og hun begynder at græde. Jeg ved hvorfor! Jeg ved, at hun har arbejdet på det her mål benhårdt i mange måneder nu. At hun har tvivlet på, om hun kunne klare det. At hun har været tæt på at sælge sit startnummer. At hun var været mere nervøs end hun har villet fortælle mig. At hun startede med at kæmpe sig igennem 4 km i bidende kulde i november… og jeg ved, at det her handler om meget mere end blot at løbe 21 km! Så da jeg så tårerne løbe ned af kinderne på hende kunne jeg selv mærke tårerne i mine øjne. Mærke at blive berørt af situationen. Mærke at blive berørt af stoltheden over hendes præstation. Men især mærke at blive berørt over alle de ting som ikke var synlige for publikum igår på Frederiks Alle, der blot så en løber på vej i mål og ikke vidste at det her ikke blot var en kamp mod 21 kilometer men en kamp mod sig selv. Jeg kender det fra mig selv og har set historien igen og igen hos dem jeg kender der løber og fra folks historier på f.eks. Instagram. Det er sjældent blot et spørgsmål om at løbe 21 eller 42 km. Det er meget større end som så!

Jeg vidste godt på forhånd, at jeg nok ville blive berørt af at følge hende igår i Århus. Jeg kunne mærke nervøsiteten på hendes vegne og de gange vi mødte hende på ruten blev der bidt en anelse i mine negle indtil hun havde passeret mig og jeg fik råbt hej til hende. Nu stod jeg så her sammen med min bror og hans kæreste med tårer i øjnene og vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre af mig selv. Vi gik i rask tempo ned målområdet for at finde hende og selvom jeg i mit liv ikke har fået specielt mange våde og svedige kram var dette dog klart det bedste! Jeg har på fornemmelsen, at det ikke er sidste gang hun vil prøve kræfter med denne distance og uanset hvad, så varer stoltheden over at være halvmarathon-finisher for evigt!

IMG_3244

Halvmarathon-finisher for altid!

Jeg har fået min kæreste Lea til at skrive nogle ord om dagen igår og rejsen frem mod løbet.

“Igår stod jeg i en startbås bag fartholderen til 2.29, klar til at nedlægge 21,0975 km. Den dag havde jeg nok ikke lige set komme, da jeg den 20. oktober 2014 (klokken meget sent) tilmeldte mig Aarhus City Halvmarathon. Den aften jeg tilmeldte mig, lå jeg i min seng. Thomas havde tilmeldt sig og jeg blevet grebet af situationen og tilmeldte mig selv. Det skal siges, at på daværende tidspunkt, havde mine ben som det længste kun løbet 4 km. Uden overskud, uden lyst! Min træning har frem mod halvmaraton været mere eller mindre struktureret uden nogen viden om, hvad jeg gik ind til. Jeg tror ikke det gik op for mig, at jeg faktisk havde tilmeldt mig løbet, før jeg stod bag ved min fartholder på selve dagen. Løbet var en succesoplevelse hele turen igennem. Jeg nød hver en kilometer og lod mig selv været i nuet og tog imod hvert eneste indtryk jeg oplevede og fik det optimale ud af det. Følelsen af at kunne se målstregen på den sidste kilometer, var en af de bedste følelser jeg endnu har oplevet. Jeg brød ud i forløsende gråd og et hav af følelser væltede ud af mig, da den mageløse skat blev afdækket på bunden, nemlig følelsen af at løbe over målstregen. Det bliver absolut ikke min sidste halvmaraton”

Til sidst et kæmpe tillykke til både min far og min bror, som også gennemførte Aarhus City Halvmarathon i flot stil!

2 thoughts on “Lidt om mænd og kvinder der græder

  • Stort tillykke til Lea …….det er virkelig stort at gennemføre en ½ marathon. Og det der med at græde…..tjaa jeg græder også og gør det stadig i dag……kan slet ikke snakke om den her ½ marathon uden at alle følelser kommer op i mig. Det var så stort og så er det endda ikke min den første, men ultimativt den bedste løbe-oplevelse som jeg også har skrevet lidt om på min blog. Endnu engang tillykke Lea og følelsen når man kan se målet forude, ja den er ubeskrivelig ….og nu tuder jeg igen…..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *