7. marts 2019

1. Personlig løbetræning / Hechmann Running

Jeg er uddannet løbetræner ved Hechmann Running og tilbyder personlig løbetræning. Jeg har løbet siden 2013 og startede selv fra bunden, hvor jeg både skulle lære at løbe og tabe mig. Igennem de sidste seks år har jeg tabt mig 35 kilo og har gennemført 9 marathon-løb. Jeg træner imellem 100-120 kilometer hver uge og er altid klar til at give dig ny inspiration og gå-på-mod til din egen træning.

1 times personlig løbetræning: 800 kr. pr. time

(Som medlem af Hechmann Running er prisen 680 kr. pr. time)

Min træning vil tage udgangspunkt i de grundlæggende træningsprincipper fra Hechmann-metoden, hvor det vigtigste er en sund balance i træningen, der både er med til at styrke udholdenheden, nedsætte skadesrisikoen og gøre dig til en hurtigere og stærkere løber – og træningen er selvfølgelig altid målrettet dit aktuelle niveau!

Jeg har selv trænet efter løbeprogrammer fra Hechmann Running i 4 år og har i den periode oplevet den udvikling, som en balance imellem den høj-intensive og lav-intensive træning kan give og har en stor viden omkring løb, løbeskader, løbeteknik og løbetræning.

Uanset om du er nybegynder og gerne vil igang med at løbe, løbe dit første halvmarathon eller har et ønske om at forbedre din tid på en given distance, kan jeg hjælpe dig og jeg tilbyder hjælp til følgende løbetræning:

– Opstart med løb

– Optimering af løbeteknik

– Forbedring af løbeøkonomi

– Intervaltræning

– Løbecoaching ifm. motivation og målsætning

– Løb og vægttab

– Gangtræning

Træningen vil som udgangspunkt foregå i Aalborg.

Løbeprogrammer kan fåes igennem Hechmann Walking/Running, hvor der kan købes træningsprogrammer fra gangtræning til marathon til priser fra 99 kr/md.

Betaling skal ske med bank-overførsel til 9286 4579745644 (Spar Nord) eller via MobilePay til 29661947 og betales ved indgåelse af aftale. Aflysning af aftale skal ske senest 24 timer for refundering af beløb og skal ske via 9000running@gmail.com eller 29661947.